Eksamen: Hvorfor skider man, når man er nervøs?
Vi kender alle udtrykket: »Jeg var ved at skide i bukserne af skræk«. Men hvorfor går tarmen amok, hver gang man bliver presset?

Sådan kan det se ud, når nervøsiteten tvinger én ud på kummen under eksamen. Det kan være dybt frustrerende, men der findes altså en videnskabelig forklaring. (Foto: Colourbox)

Sådan kan det se ud, når nervøsiteten tvinger én ud på kummen under eksamen. Det kan være dybt frustrerende, men der findes altså en videnskabelig forklaring. (Foto: Colourbox)

Vores læser Magnus Hanquist har undret sig over, hvorfor han og hans venner får rumlende maver og behov for hyppige toiletbesøg i forbindelse med eksamener. Han undrer sig over, om det er nervøsiteten, der vækker uro i mavsen?

Historierne om soldater, der ikke kan styre deres tarm i pressede situationer, og dyr, der skider, når man overrasker dem, har også undret her på Videnskab.dk-redaktionen.

Men ingen steder gives der noget endegyldigt svar på, hvorfor nervøsiteten fører til maverumlen.

Spørg Videnskaben har derfor sat sig for at finde svaret.

Nervøsitet udløser kropslige reaktioner

Kan nervøsitet virkelig sætte gang i mavesækken på den måde, Magnus Hanquist spørger om?

Vi har spurgt ph.d. i psykologi David Glasscock fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning om, hvad nervøsitet kan påvirke.

»Nervøsitet er tæt forbundet med kropslige signaler. De kan sagtens hænge sammen med maveonde. Eller andre symptomer som hård mave, svedeture eller rødmen,« siger David Glasscock.

Maveproblemer over nervøsitet kort fortalt

Fremtidige udfordringer eller trusler trigger en akut stressreaktion i hjernen.

Det sætter gang i nogle hormoner, der påvirker en masse af kroppens funktioner heriblandt maven.

Nervøsitet er en akut stressrespons

Når vi bliver nervøse, er det faktisk en stressreaktion. Kroppen bliver anspændt for at bevare kontrollen og holde øje med dens funktioner.

Derfor har vi rettet mikrofonen mod lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab og leder af Danmarks eneste stressforskningscenter – Naja Hulvej Rod. 

»En akut stress-reaktion opstår, når man tænker: 'Kan jeg leve op til kravene i en given situation?' Stressresponsen er så konsekvensen,« forklarer hun.

En tom tarm gjorde urmennesker hurtige

Kroppens reaktion på stress kan godt manifestere sig i andet end en let rumlen og lidt hyppigere toiletbesøg. Nogle gange er uheldet også ude.

»Vi kender jo alle sammen historier om folk, der er kommet ud for en ulykke eller en situation, hvor de er blevet presset, hvorefter de har tisset i bukserne,« siger Naja Hulvej Rod.

David Glasscock mener, det er en refleks, der stammer tilbage fra urmennesket: Når en kriger stod ansigt til ansigt med ulden mammut, og enten skulle kæmpe eller flygte, rettede kroppen sin fulde koncentration mod det. Og så var der ikke overskud til at holde på hverken bimmelim eller bummelum.

»Vi kender eksemplet fra dyr. Hvis for eksempel en ko pludseligt bliver stresset eller skræmt, så skider den. Det er de samme biologiske mekanismer, der gør sig gældende for mennesker,« siger David Glasscock.

LÆS OGSÅ: Dovendyret sætter sit liv på spil for at skide

Dyr skider også, når de bliver nervøse

Nervøsitet giver mange forskellige kropslige reaktioner. Nogle rødmer, andre sveder, mens en tredje bider negle. (Foto: Colourbox)

På Institut for Husdyrbiologi og -sundhed på AU Foulum forsker man i dyrs adfærd og stressbiologi.

Margit Bak Jensen, der er ph.d i etologi og seniorforsker i adfærdsbiologi, fortæller, at pattedyrs adfærdsmæssige stressrespons tilsyneladende ikke er så forskellig fra menneskers. Man kan selvfølgelig ikke tale med dyrene, men man kan se på deres adfærd i stressede situationer.

»Hvis man for eksempel forsøger at få en hest ind i en hestetrailer, og hesten forbinder det med noget skræmmende eller ubehageligt, så vil hesten stritte imod,« siger hun. 

»I så tilfælde vil hesten tømme sin tarm, for at kunne løbe hurtigere og den vil mobilisere alle kræfter til at slippe ud af den stressende situation.«

Dyrene sætter gang i deres såkaldte kæmp eller flygt-respons. Tarmtømningen er dermed ikke kun en uheldig bivrikning ved nervøsiteten. Det er også en måde, kroppen gør sig lettere på og dermed får nemmere ved at flygte.

Kæmp eller flygt-responsen kan sammenlignes med, hvad en ung studerende, der forbinder eksamenslokalet med noget ubehageligt, gennemgår.

Margit Bak Jensen forklarer desuden, at det er artsspecifikt, hvad der gør dyr stressede. Flokdyr bliver eksempelvis stressede, hvis de bliver isoleret fra flokken.

Hvad styrer tarmen?

Aktiviteten i tarmen er styret af tre instanser:

  1. Nerveceller i tarmvæggen
  2. Nerveceller i rygmarven
  3. Hormoner

Ydre pres skaber adrenalin

Når vi oplever et ydre pres, påvirker det binyrernes produktion af adrenalin. Det er et hormon, der produceres i binyremarven. Adrenalinen får kroppen helt op på mærkerne, forklarer David Glasscock.

Kroppen gør det, for at holde sig skarp og klar til kamp.

»Når blodet får tilført lidt mere adrenalin, bliver hele kroppen påvirket, og så reagerer den,« siger han. Fælles for de fleste stiger blodtrykket i akutte stress-situationer, men ellers er det meget individuelt, hvordan man reagerer. 

LÆS OGSÅ: Eksamensangst fjernes med simpel øvelse

Andre hormoner sætter gang i tarmsystemet

Men adrenalinen gør det ikke alene.

Peristaltikken er den funktion, der får mave- og tarmmusklerne til at trække sig sammen, og dermed styrer madens hastighed gennem tarmen. Selvom adrenalinen påvirker musklerne og hjernen, og sætter gang i en masse reaktioner i kroppen, påvirker den ikke peristaltikken.  Tværtimod har adrenalin den effekt, at den sætter peristaltikken i bero.

Det forklarer tarmforsker fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Klaus Krogh.

»Men der frigives mange andre hormoner under stress. Blandt andet hormonet CRF, som kan sætte gang i peristaltikken,« siger han.

Udover at sætte gang i peristaltikken gør det også tyktarmen mere følsom.

»Det gør først og fremmest, at tyktarmen arbejder hurtigere, men også at det føles kraftigere. Man bliver mere opmærksom på, at der er noget i gang, og man tror, man skal på toilettet hele tiden,« siger Klaus Krogh.

Genudgivelse

Denne artikel er en genudgivelse fra Spørg Videnskabens arkiver. Den blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 15. marts 2012.

Stress kan være en god ting

Både Naja Hulvej Rod og David Glasscock mener, at det faktisk kan være en god ting at kroppen får en akut stressreaktion, og derfor vil tømme tarmen.

»Stressreaktionen skal faktisk ses som kroppens måde at holde sig klar på. Man bliver hurtigere. Man bliver skarpere. Det kan faktisk hjælpe en i en presset situation. Kroppen sætter alt ind på at sende blod til hjernen og skærpe koncentrationen,« siger Naja Hulvej Rod.

Men de fremhæver begge to, at nervøsiteten ikke må tage over. 

Lidt stress kan nemlig være præstationsfremmende og gøre resultatet bedre, men der er glidende overgange til angst eller eksamensangst. Og eksamensangst giver sjældent noget godt resultat.

Og så er den skid vist slået.

Vi takker Magnus Hanguist for det gode spørgsmål og kvitterer med en flot, rød Videnskab.dk-T-shirt.

Hvis du selv har et spørgsmål, du gerne vil have et videnskabeligt svar på, så send en mail til sv@videnskab.dk. Du kan også finde svar på alverdens spørgsmål i vores Spørg Videnskaben-arkiv.

LÆS OGSÅ: Sådan husker du bedst dit pensum - også til eksamen

LÆS OGSÅ: Hvorfor kan man ikke skide uden at tisse?

Muskelsammentrækninger i mave og tarm giver rumlen

»Menneskets mave- og tarmsystem er otte meter langt, og det består af muskelceller. De arbejder for at bevæge mad hele vejen gennem kroppen. Når musklerne trækker sig sammen, kan man få rumlen i maven. Lyden er simpelthen bare væsker og luft, der flytter sig,« forklarer tarmforsker Klaus Krogh fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Det system, der styrer de koordinerede muskelsammentrækninger, kaldes peristaltikken. Nogle gange arbejder den hurtigt. Andre gange ikke. Det er afgørende for, hvor ofte man skal på toilettet.

Peristaltikken styrer egentlig sig selv, men man kan spise nogle ting, der giver meget luft i maven. Kål og porrer for eksempel. Nogle oplever også at kaffe og rødvin stimulerer peristaltikken.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.