Hvorfor renser vi ikke saltvand og drikker det?
Vi kan ikke drikke havvand, fordi det er for salt. Men hvorfor renser vi det ikke og drikker det, spørger en nysgerrig læser.

I fremtiden vil verdenshavene måske kunne bruges som menneskets faste drikkevandsreservoir. (Foto: Colourbox)

I fremtiden vil verdenshavene måske kunne bruges som menneskets faste drikkevandsreservoir. (Foto: Colourbox)

97 procent af alt vand på Jorden er saltvand og kan derfor ikke drikkes. Samtidig mangler en masse mennesker på Jorden rent vand til både landbrug og drikkevand. Det ville unægtelig være praktisk, hvis vi bare kunne omdanne saltvandet til almindeligt drikkevand og dermed løse verdens vandproblemer. Derfor har en af videnskab.dk's læsere, Torben Frederiksen, spurgt, hvorfor vi ikke uden videre kan omdanne noget af al den saltvand til almindeligt drikkevand?

Spørg Videnskaben giver spørgsmålet videre til Peter Engelund Holm, der er leder af ViVa, et vandforskningsinitiativ på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Han fortæller, at man skam godt kan lave saltvand om til drikkevand, men det er forbundet med visse problemer.

»Det kan teknisk set godt lade sig gøre at godt fjerne salt fra havvand, og man gør det i mange varme lande såsom de arabiske oliestater samt i Australien. Men det er en meget bekostelig og energikrævende proces, og i en verden hvor man fokuserer meget på energi, er det jo ikke altid hensigtsmæssigt,« forklarer Peter Engelund Holm.

Han understreger, at når vi taler danske forhold, er grundvandet bedre end afsaltet havvand.

»Det vand, man får ud af en afsaltning, vil i høj grad ligne destilleret vand. Det betyder blandt andet, at det mangler en masse mineraler, som det danske grundvand har, fordi det er filtreret igennem jorden. Det danske grundvand er med andre ord bedre kvalitet end afsaltet vand,« fortæller Peter Engelund Holm.

Dansk teknik kan revolutionere vandrensningen

Men alligevel er det netop i Danmark, at vi måske skal se det næste teknologiske fremskridt inden for vandrensning. På Danmarks Tekniske Universitet sidder nemlig nogle forskere, der er kommet ganske langt med en ny teknologi, som de mener i løbet af nogle år vil kunne revolutionere vandrensningen over hele Jorden.

»Vi bruger naturens vej til at rense vandet. Det er det samme, der sker i kroppens celler, hvor cellemembranen indeholder proteiner, der fungerer som en si, hvor kun vand og ingen andre stoffer kan komme igennem,« forklarer lektor Oliver Geschke fra DTU Nanotech.

»Vi har membranerne og nogle proteiner, og selv om vi ikke har de store mængder endnu, har vi lavet forsøg, som viser, at det kan lykkes,« uddyber han.

I første omgang er målet dog ikke at producere drikkevand, men ultrarent vand til industrien. Men på sigt vil man kunne bruge teknikken til at rense havvand i et hidtil uset omfang.

»Vi kan regne os frem til, at det vil være mange gange hurtigere og dermed også meget billigere end de teknikker, man bruger i dag,« siger Oliver Geschke.

Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller selv stille spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk