Hvorfor mister man kræfter, når man bliver kildet?
Det kan være ubehageligt at blive kildet, men måske mest, fordi kroppen pludselig føles som kogt spaghetti, og man ikke kan gøre modstand. Hvorfor er det sådan?
kilde miste kræfter

Det er en urgammel mekanisme, der kan få os til at slå ud med arme og ben, når vi bliver kildet. (Foto: Colourbox)

Det er en urgammel mekanisme, der kan få os til at slå ud med arme og ben, når vi bliver kildet. (Foto: Colourbox)

»Er du kilden?« Uanset hvad, man svarer på det spørgsmål, vil det med garanti udløse en større eller mindre kildetur. Og det værste er måske ikke så meget, at man bryder ud i en krampagtig latter, men mere, at det kan være svært at gøre noget ved den onde person, der kilder en.

Og netop det har undret både Cargelyn Feliciano Lahaman og Martin Alexander Ebbesen, som har skrevet ind til Videnskab.dk og spurgt:

»Hvorfor mister man sine kræfter, når man griner eller bliver kildet?«

Inden vi besvarer spørgsmålet – som viser sig at være en lidt kompleks sag – forklarer vi lige, hvorfor vi i det hele taget er kildne.

Urrefleks får os til at spjætte

Fakta

»Man kan ikke bestemme sig til ikke at være kilden. Det vil kilde, selvom man forsøger at undertrykke sin reaktion på berøringen,« siger overlægen Troels W. Kjær til Videnskab.dk.

Vi har tidligere hos Videnskab.dk beskrevet, at det med at være kilden er en ældgammel ting, som havde en helt særlig funktion i menneskets tidlige alder.

»Vores hjerner er opbygget igennem millioner af år. Og i de ældste og mest primitive centre af hjernen er der nogle reflekser, som reagerer på kriblerier på huden, fordi det dengang i tidernes morgen var vigtigt for os hurtigt at komme af med for eksempel giftige insekter, der havde sat sig på huden,« siger Thomas Nielsen, som er lektor i psykologi ved Aarhus Universitet.

Det er denne 'urrefleks', der kan få os til at slå ud med arme og ben, hvis vi bliver kildet. Hjernen tror simpelthen, at der er et farligt insekt, der vil forsøge at komme os til livs – selvom det blot er ens ven, der har sat gang i spjættene.

Fordi hjernen stadig tror, at det er et farligt insekt, som kravler rundt på os, er det derfor de hurtige og overfladiske berøringer, som kilder mest.

Latter gør, at vi mister balancen

Man kan ikke bestemme sig for ikke at være kilden, og så kan man heller ikke kilde sig selv. Det er hjernen for snu til. (Foto: Colourbox)

Med baggrundsviden om kilden på plads, kan vi bedre svare på, hvorfor man mister sine kræfter, når man bliver kildet. Og ifølge Albert Gjedde, der er hjerneforsker hos Københavns Universitet, er der to forskellige oplevelser af det at blive kildet.

»Der kendes to grader af oplevelse. Den meget lette berøring, som ikke giver latter, men eventuelt en let rødme af huden, og så den kraftigere berøring, som giver den oplevelse, som er typisk for fornemmelsen af at have været kildet. Latteren er en reaktion, der kan være så voldsom, at offeret mister balancen eller glemmer at holde sig oprejst. Det kan være det, spørgeren mener med at ’miste’ sin kræfter,« svarer Albert Gjedde i en mail til Videnskab.dk.

 

Nerveceller svækker musklerne

Men vi kan faktisk komme det lidt nærmere, hvorfor vi mister vores kræfter.

Poul Jennum, der er professor i klinisk neurofysiologi og leder af Dansk Center for Søvnmedicin, ved nemlig, helt præcis, hvad der sker, når vi kollapser under en kildetur.

Fakta

Hvorfor griner vi, når vi bliver kildet? Når det kilder, aktiveres der ifølge tyske forskere et område i hjernen, som også bearbejder smerte. Det er denne aktivitet, der gør, at man ved et uheld kan komme til at slå ud efter folk, når det kilder. Desuden fandt forskerne tilbage i 2013 ud af, at latteren, som ofte følger efter en kildetur, er et udtryk for underdanighed, fordi det tænder smertecenteret. Derfor kan man begynde at grine, allerede inden man bliver kildet, fordi man vil udtrykke, at man er et 'svagt' offer og ikke vil kildes. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Plos One.

»Det kender vi godt mekanismen til. Det skyldes, at der er en forbindelse mellem et emotionelt område i hjernen kaldet amygdala og hjernestammen, som, når man bliver kildet, udsender flere hæmmende neuroner til nogle nerveceller kaldet motorneuroner, som gør, at musklerne kan miste deres spænding,« siger han.

Det er derfor, at man som Albert Gjedde påpeger, kan miste balancen, når man bliver kildet og griner voldsomt.

Poul Jennum forklarer, at det især er børn og patienter med narkolepsi, der kan opleve at miste deres ’kræfter’ i musklerne, når de griner eller bliver kildet. Men det kan også ske for voksne mennesker, hvis man bliver kildet rigtig meget. 

At være kilden er altså en urmekanisme, som skal redde os fra farlige insekter, men den kan også redde os fra en person, som er i kildehumør.

Vi siger mange tak for spørgsmålet til Cargelyn Feliciano Lahaman og Martin Alexander Ebbesen og sender en t-shirt til jer hver med posten. Også tak til forskerne for at komme med et svar på det kildne emne.

Hvis du sidder og funderer over et eller andet, som du gerne vil have et videnskabeligt svar på, så tøv ikke med at sende et spørgsmål til sv@videnskab.dk. Hvis du derimod bare gerne vil have fat i en af vores t-shirts med rumaben, kan du købe den lige her.
 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.