Man kan dårligt åbne en avis, se en nyhedsudsendelse på tv eller tale med en person i en virksomhed uden at høre noget om konsekvenserne af finanskrisen: Vi mister arbejdspladser, vi er nødt til at passe på vores penge, alting bliver mindre værd og butikker må lukke.
Men nogle gange kan det være svært at genkende billedet fra medierne, når man kigger på verden omkring sig. Én af videnskab.dk's læsere, Klaus Boisen, skriver:
»Man hører så meget om finanskrisen overalt, men jeg synes ikke, jeg mærker det store til den. Hverken under indkøb eller generelt i hverdagen. Er det fordi, jeg ikke er boligejer, jeg ikke bliver påvirket på samme måde som andre? Eller?«
Finanskrisen strider mod Bibelen
Videnskab.dk søger svar hos professor i finansiering Michael Møller på, hvorfor nogen ikke kan genkende deres eget liv i billedet fra medierne. Svaret tager afsæt i Matthæus-evangeliet i Det Nye Testamente.
»Her lyder det, 'til den som mere har, skal mere gives'. Det passer ikke med finanskrisen; den virker stik modsat. Den rammer dem, der har meget og ikke dem, som ikke har så meget,« konstaterer Michael Møller, professor på Institut for Finansiering på Copenhagen Business School.
Unge og lønmodtagere vinder
»Vinderne i finanskrisen er de almindelige lønmodtagere. Målt over tre år har de været svinagtigt heldige. Vi fik nye overenskomster på et tidspunkt med fuld beskæftigelse, så de har fået pæne lønstinginger, mens inflationen var lav. Olien og råvarerne bliver billigere, fordi kineserne arbejder næsten gratis, og transporten med skibe er blevet billig, så lønmodtagerne vil komme godt ud af krisen,« mener Michael Møller og fortsætter:
»Det samme vil pensionister og andre på overførselsindkomster. Og opsparere, som ikke har turdet at kaste sig ud i at investere i aktier, men som i stedet har sat pengene i banken til 0,5% i rente. Nu vil de se, at de kan få 4-5% i rente pga. lav inflation, og fordi bankerne gerne vil have flere penge ind at arbejde med,« siger Michael Møller.
Ifølge Michael Møller kan især unge, som skal ud at købe hus, være tilfredse med situationen.
»For et år siden sagde de, at de umådelige huspriser gjorde, at det aldrig ville blive et boligmarked for dem. Det bliver det nu. Men alting er ikke lyserødt for de unge, for samtidig stiger arbejdsløsheden. Som jeg har sagt flere gange til studerende: Vil I helst komme ud til høje huspriser med et bugnende arbejdsmarked som nu eller til en situation som i 1988 med lave huspriser og ingen job at få?«
Og taberne er...
»Taberne er dem, der meget har haft: Formuende og selvstændige, som har købt ejendomme eller aktier med risici. Vi har fået en del ruinerede, forhenværende multimillionærer, som har lånt 200 millioner kroner som supplement til deres egne 100 millioner, så de kunne købe ejendomme for 300 millioner, som nu kun er en tredjedel værd. Desuden vil det være slut med at betale folk i høje stillinger millioner for at skifte job. Det er en saga blot. Der sker en udjævning nu,« mener Michael Møller.
Professoren forudser, at vi går ind i en fase af krisen, som kun gør det endnu værre at have været rig.
»For folk med høj løn er arbejdsløshed en økonomisk katastrofe, fordi de har høje omkostninger i deres liv og bor i dyre huse. For folk med lav løn vil en afskedigelse give et relativt beskedent fald i den disponible indkomst, og de bor som regel rimelig beskedent i forvejen, så de ikke behøver gå fra hus og hjem,« siger Michael Møller.
Hus- og aktieejere kan gå fri
Michael Møller påpeger, at det er kompliceret at gennemskue finanskrisens præcise effekter. Han nævner som eksempel, at der selv blandt hus- og aktieejere er mange, som reelt ikke bliver påvirket af finanskrisen.
»For sådan nogen som mig, der skal sælge huset om 20 år, er det fuldstændig lige meget. Der kommer til at ske et par konturopgaange før da, så jeg kommer ikke nødvendigvis til at tabe nogen penge, og jeg har så meget friværdi, at jeg stadig kan stadig låne penge i banken, hvis det skulle være nødvendigt. Alt i alt kan jeg godt forstå, at et flertal måske ikke synes, de mærker så meget til krisen,« siger Michael Møller.
Klaus Boisen kan altså roligt læne sig tilbage i en god stol i sin lejlighed og slappe af - måske i den t-shirt, som videnskab.dk sender af sted som tak for det gode spørgsmål.
Du kan læse flere spørgsmål og svar om finanskrisen eller selv stille spørgsmål til landets forskere om et andet emne under Spørg Videnskaben.
