Hvorfor hjælper mælk på chili?
CLASSIC: Hvorfor er mælk bedre end vand til at dulme smerten, når man har spist mad med chili?

Det er stoffet capsaicin, der gør chilien stærk. Capsain er giftigt, men kun i meget store mængder, så du kan roligt spise stærk mad uden at frygte for dit liv (Foto:Colourbox)

Det er stoffet capsaicin, der gør chilien stærk. Capsain er giftigt, men kun i meget store mængder, så du kan roligt spise stærk mad uden at frygte for dit liv (Foto:Colourbox)

 

Det brænder. Det brænder! Smerten kan være intens, når der er mere chili end carne i din gryderet. Men selvom det er fristende at slukke branden i munden med et glas vand, så virker mælk bare bedst.

Det har fået vores læser Gitte Brinch Andersen til at spørge videnskaben:

»Jeg har undret mig over, at vand ikke lindrer smerten i mund og svælg lige så godt som mælk, når man har spist chili. Er det et bestemt stof i mælk, der modvirker det stærke fra chilien?«

Det kan Wender Bredie hjælpe med at svare på. Han er professor ved Institut for Fødevarevidenskab og Sensorik på Københavns Universitet og forsker i vores smagssans.

Ifølge ham er det ikke mælken, der indeholder et særligt stof, men derimod chilien. Det, som gør de små peberfrugter så stærke, er stoffet capsaicin, som vores tunge, mundhule og næse er særligt følsomme overfor. »Capsaicin er et meget fedtopløseligt stof, hvilket betyder, at det meget gerne binder sig til fedt-molekyler. Mælk er godt, fordi det indeholder en masse fedt, som capsaicin kan binde sig til.«

»Det bliver simpelthen opløst i mælken og skyllet væk fra tungen og mundhulen. Vand indeholder ingen fedt, så her bliver capsaicin bare siddende i munden,« siger han.

Brug margarine

Man kan sammenligne det med at vaske olie fra cykelkæden af hænderne. Vand og sæbe har ikke megen effekt på de sorte fingre. Men derimod kan man se, at olien hurtigt forsvinder, hvis man først gnider hænderne i margarine eller noget andet fedtholdigt.

Werner Bredie anbefaler også at bruge margarine eller madolie til hænderne og så vaske med sæbe, når du har hakket chili til aftensmaden. Så risikerer du ikke at gnide dig i øjet med chili på fingrene. Skulle uheldet alligevel være ude, så kan man også bruge mælk til at skylle øjnene.

Fakta

 

VIDSTE DU

Styrken af en chili måles på Scoville-skalaen.

En almindelig grøn peberfrugt svarer til 0 Scoville Heat Units

En jalapeno har en styrke på 2.500-8.000 Scoville Heat Units.

Tilføjet aug. 2012: Den stærkeste chili i verden, Trinidad Moruga Scorpion, har en styrke på op til 2.009.231 Scoville Heat Units (SHU). Målingen er foretaget af New Mexico State University Chile Institute i 2012. Chilien vipper dermed Trinidad Scorpion "Butch T" af pinden som verdens stærkeste. Ifølge Guinness' Rekordbog ligger den på 1.463.700 SHU.

Vores læser Gitte Brinch Andersen har også lagt mærke til, at lyst brød har en smertelindrende effekt på chilien. På dette område findes der dog ikke så meget forskning, at Wender Bredie kan komme med et endegyldigt svar.

»En forklaring kunne være, at kulhydraterne i brødet bliver nedbrudt til dekstriner, der indkapsler capsaicin, og på den måde forhindrer det i at komme i kontakt med receptorerne på tungen og i mundhulen,« siger han.

Chili gør ondt

Selvom chili har fast plads på krydderihylden, kan man faktisk ikke tale om, at chili har en smag. Det er nemlig ikke smagsløgene, der bliver aktiveret, når man kommer chili i munden, men derimod smertesystemet, fortæller Wender Bredie.

Chili smager altså ikke stærkt. Det gør ondt. På den måde har chili mere til fælles med at slå sig selv over fingrene med en hammer end at spise en mundfuld mad. For capsaicin er en gift. Men de mængder, der er i fødevarer, er slet ikke farlige. Det ville simpelthen blive alt for stærkt at spise sig til en forgiftning, så man ville alligevel ikke kunne gennemføre det, fortæller Wender Bredie.

Så du kan altså roligt fylde godt med den stærke peberfrugt i din chili con carne næste gang, du laver mad. Husk bare at drikke mælk til.

Vi takker for spørgsmålet og sender en Videnskab.dk-t-shirt til Gitte Brinch Andersen i samme farve som chili. Husk, at du kan læse flere spørgsmål og svar i vores arkiver eller sende en mail med dit eget spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk.

Du kan også købe Videnskab.dk's bestseller 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra arkiverne.

 
Denne artikel blev bragt på Videnskab.dk første gang den 26. august 2010

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk