En ristet græshoppe med hoved, vinger og ben: Den knasende skal bliver pulveriseret mellem tænderne inden man når ind til det bløde kød, der smager lidt af kylling. Sådan burde menuen se ud for klimabevidste forbrugere.
For insekter udleder nemlig meget mindre drivhusgas end køer og svin, samtidig med at de indeholder den samme mængde protein - og så smager græshopper oven i købet godt.
Hollandske forskere fra Wageningen University har målt hvor meget drivhusgas fem slags insekter udleder, når man opdrætter dem til føde.
Og konklusionen lyder, at insekterne er et langt mere klimavenligt måltid end både svin og kvæg. Resultaterne er for nylig blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift PLoS ONE.
Og der er gode grunde til at finde nogle alternativer til mørbraden og koteletterne.
»Hele fødevareproduktionen er klimabelastende, men især kødforbruget belaster klimaet i kraft af det meget store foderforbrug og andre udledninger såsom metan fra husdyr og husdyrgødning,« som klimaforskeren Jørgen E. Olesen tidligere sagt til Videnskab.dk.
Faktisk udleder produktionen af ét kilo oksekød den samme mængde CO2 som en personbil, der kører tværs over Sjælland.
Hurtig vækst mindsker udledningen
Meget af det udslip kan altså undgås, hvis man er villig til at afvige lidt fra opskrifterne i Frøken Jensens kogebog.
Insekterne i forsøget havde faktisk en højere CO2-udledning per kilo kropsvægt end køer og grise. Men fordi de så hurtigt er spiseklare sammenlignet med f.eks. en ko, der er flere år undervejs, når insekterne ikke at udlede særligt meget at de ubekvemme gasser inden de havner på tallerknerne. De insekter som forskerne har kigget nærmere på er: melorme, fårekyllinger, vandregræshopper, rosenbiller og argentinsk kakerlakker. »Insekter vokser utroligt hurtigt. En græshoppe kan spise halvanden gang deres egen kropsvægt om dagen og tage op til 20 procent af deres kropsvægt på om dagen. Så på ti uger er de gået fra æg til middagsmad,« fortæller Dennis Oonincx, der har stået i spidsen for insektforsøgene.
Insekter er 100 gange grønnere end køer
Det betyder, at insekterne i løbet af deres liv udledte væsentlig mindre CO2 end svin og helt ned til hundrede gange mindre CO2 end køer, men leverede stadig den samme mængde protein.
Græshopperne, melormene og fårekyllingerne udledte slet ikke methan-gas i målbare mængder.
Med til det positive regnskab tæller også, at hele 80 procent af en fårekylling er spiselig, mens kun lidt over halvdelen af kos vægt bruges til menneskeføde.
Forklaringen på insekternes hastige vækst er, at de seksbenede kræ er langt hurtigere til at omsætte deres foder til kropsvægt end normale husdyr. Insekter er vekselvarme og skal derfor ikke bruge energi fra føden til at holde kropstemperaturen oppe.
Insekter kan blive den ny sushi
Næste led i projektet bliver at undersøge om insektavlen har samme positive effekt på klimaet, når man medregner alle led af produktionen lige elregningen til transportomkostningerne. Dennis Oonincx forventer at have resultater klar i slutningen af året.
Der er altså gode grunde til at hapse sig en græshoppe. Og forskerne er gået foran med et godt eksempel.
»Jeg har smagt alle forsøgsdyrene, og kan med sikkerhed sige, at kakerlakker og rosenbillerne smager forfærdeligt. Men de tre andre smager til gengæld ret godt,« siger Dennis Oonincx Alligevel kan forskerne godt se, at det kan blive vanskeligt at overbevise kødædende vesterlændinge om at drysse melorme på makaronien.
»Det er helt klart den store udfordring. Men det burde nok kunne lade sig gøre. Se bare på sushi som er utroligt populært. Tidligere var der nok ikke så mange, der ville spise rå fisk,« siger Dennis Oonincx. Han understreger dog, at det kun hans opgave at levere fakta om insekterne. Så må andre stå for at gøre krybene appetitlige.
Brug bagbenene som tandstikker
En, som ikke behøver meget overtalelse, er biolog og direktør for Naturhistorisk Museum i Aarhus, Frank Jensen.
Han har afholdt kurser i madlavning med insekter som hovedingrediens og er selv meget begejstret for at sætte dem til livs.
»Det smager faktisk dejligt. Græshopper minder om kyllingekød krydret med friske hasselnødder. Jeg har serveret det mange gange,« fortæller Frank Jensen.
Han anbefaler, at man bare smider sine græshopper på panden og rister dem med salt og smør. »Man kan servere dem lige som chips, og så har man da de lange bagben til at stange tænder med bagefter,« siger han.
Svær at få succes
Man kan servere dem lige som chips, og så har man da de lange bagben til at stange tænder med bagefter.
Frank Jensen, Naturhistorisk Museum Aarhus.
Han advarer dog mod at storme ud i baghaven og jage græshopper med det samme. Man skal nemlig være sikker på, at de ikke har spist fra giftige planter. Derfor er det bedst at skaffe opdrættede insekter fra f.eks. en dyrehandler.
Men selvom melorme og græshopper skulle være fremragende spise, så tror Frank Jensen ikke på, at det vil slå igennem hjemme ved middagsbordene.
»Chancen er nul, fordi det kulturbetinget, hvad vi spiser, og vi har ikke bevaret nogen tradition for at spise insekter herhjemme,« siger Frank Jensen.
Han sammenligner det med heste, som blandt vikingerne var en udsøgt spise, men som i dag er noget, det færreste vil sætte tænderne i.
En løsning på madspild?
Frank Jensen mener også, at insekterne kan være med til at finde en bæredygtig løsning på det store spild af mad, der sker hver dag. Melorme og fårekyllinger ville nemlig med stor fornøjelse gnave sig gennem det gamle brød og grøntsager, der ellers havner i skraldespanden. »På den måde kunne man lave madaffald til nyttige proteiner for os mennesker,« siger han.
Har du selv fået mod på at prøve insekter, så kan de ofte købes eller bestilles hjem hos dyrehandlere. Ifølge Frank Jensen er det også nemt at opdrætte sine egne melorme.
Rettelse: Dødt link fjernet.
