Hvorfor har vi stadig økonomisk krise?
USA vedtog i sidste uge at bruge mange milliarder på at få ro på økonomien. Professor Peter Norman Sørensen fortæller her, hvorfor det ikke er sket.

Der er stadig rod i økonomien i en stor del af den vestlige verden. Selv store pakker med penge har ikke kunnet standse finanskrisen. (Foto: Colourbox)

Der er stadig rod i økonomien i en stor del af den vestlige verden. Selv store pakker med penge har ikke kunnet standse finanskrisen. (Foto: Colourbox)

 

Det lå i luften, at den internationale finanskrise ville drive over, hvis bare USA sendte sine 3.600 milliarder kroner i omløb, så banker og pengeinstitutter fik noget at arbejde med igen.

Denne uges reaktioner i store dele af den vestlige verden har vist noget ganske andet. Selvom USA har pumpet penge ud, stiger renterne overalt, så det bliver dyrere at låne penge, og banker fortsætte med at krakke eller blive overtaget af stater.

Samtidig har mange lande lavet garantiordninger, så kunderne er sikre på at få deres opsparede skillinger tilbage, hvis deres bank krakker. I Danmark alene har man gjort 35 millarder kroner klar til brug. Det hjælper tilsyneladende heller ikke.

Spørg Videnskaben har hevet fat i Peter Norman Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet, for at høre, hvorfor den ventede effekt udebliver.

»Problemet er, at bankerne stadig ikke er villige til at låne til hinanden. Interbankmarkedet fungerer ikke. Det er, fordi garantipakkerne måske nok sikrer almindelige indskydere i for eksempel Danmark, men det sikrer slet ikke lån mellem bankerne. Så hvis en bank har lånt penge ud til anden bank, der går ned, så er pengene tabt.«

Har politikerne ikke taget højde for den situation, da de vedtog pakken i USA?

»I USA har man sagt, at man vil redde de her banker og købe deres dårligste lån osv., men det virker, som om det stadig ikke har tilfredsstillet markedet. Pakken har åbenbart ikke været god nok. Man mangler tilliden mellem bankerne, og derfor kan man i øjeblikket kun låne til skyhøje renter.«

»Når en bank selv har svært ved at låne penge, vil den heller ikke låne ud til andre, for den vil være sikker på, at den selv har penge. Det problem har den danske pakke heller ikke taget sig af overhovedet.«

Hvorfor giver de mange milliarder ikke tryghed?

»Det er måske et lidt kedeligt svar at give, men jeg er ikke overbevist om, at nogen har fundet ud af, hvad løsningen præcis er på det her problem: Det er lidt negativt, for jeg ved heller ikke selv, hvad man skulle gøre. Det virker, som om man står over for et helt nyt problem, som man aldrig har set før.«

Hvad er anderledes i forhold til tidligere?

»Under Den store Depression og andre bankkriser, som der har været masser af, mistede indskyderne tilliden til banken og forsøgte at trække deres penge ud, og så gik banken ned. Men bankerne er i højere grad skiftet fra at være finansieret ved indskud til at have mange forretninger kørende ved at låne fra hinanden eller fra forskellige fonde, og derfor er markedet denne gang lidt anderledes. Og ingen har forsøgt at garantere det marked.«

»Politisk er der vilje til at beskytte det, man opfatter som almindelige mennesker, der indskyder penge i bankerne, men der er ikke vilje til at gøre meget for at beskytte én bank mod en anden bank.«

Vil det sige, at man reelt ikke har taget fat om roden i problemet?

»I Danmark er det i hvert fald svært at forstå motivationen for den pakke, man har lavet. Det er et meget lille hjørne, man har taget fat på, som ikke har noget at gøre med kerneproblemet.«

Så garantien vil ikke sørge for ro?

Garantier fra en lang række lande gør, at bankkunder kan tage det roligt og ikke behøver at trække alle deres penge ud af den lokale bank. (Foto: Colourbox)

»Pakken bidrager i en vis grad til stabilitet, idet man mister frygten for, at indskyderne pludselig hiver alle deres penge ud af banken. Det fjerner lidt af modpartsrisikoen, som man kalder det; at man ikke ved, om den anden bank, modparten, er sikker. Men der mangler åbenbart stadig noget gennemsigtighed, bankerne imellem, før det får en ordentlig effekt.«

Det lyder, som om det i bund og grund er et spørgsmål om tillid mellem bankerne?

»Ja, det er det. Tilbage i december lavede centralbankerne i Europa og USA nogle operationer, som gjorde det lettere for bankerne at låne hos dem. De smed en masse milliarder, som var rettet mod at løse det her problem.«

»Men det har ikke gjort, at bankerne låner til hinanden, og det lader altså heller ikke til, at de nye pakker har hjulpet.«

 

 

Spørg Videnskaben

: Hvis du har et spørgsmål om den økonomiske krise - eller andre spørgsmål - til en videnskabelig ekspert, så send det til redaktionen@videnskab.dk.

 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk