Det lå i luften, at den internationale finanskrise ville drive over, hvis bare USA sendte sine 3.600 milliarder kroner i omløb, så banker og pengeinstitutter fik noget at arbejde med igen.
Denne uges reaktioner i store dele af den vestlige verden har vist noget ganske andet. Selvom USA har pumpet penge ud, stiger renterne overalt, så det bliver dyrere at låne penge, og banker fortsætte med at krakke eller blive overtaget af stater.
Samtidig har mange lande lavet garantiordninger, så kunderne er sikre på at få deres opsparede skillinger tilbage, hvis deres bank krakker. I Danmark alene har man gjort 35 millarder kroner klar til brug. Det hjælper tilsyneladende heller ikke.
Spørg Videnskaben har hevet fat i Peter Norman Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet, for at høre, hvorfor den ventede effekt udebliver.
»Problemet er, at bankerne stadig ikke er villige til at låne til hinanden. Interbankmarkedet fungerer ikke. Det er, fordi garantipakkerne måske nok sikrer almindelige indskydere i for eksempel Danmark, men det sikrer slet ikke lån mellem bankerne. Så hvis en bank har lånt penge ud til anden bank, der går ned, så er pengene tabt.«
Har politikerne ikke taget højde for den situation, da de vedtog pakken i USA?
»I USA har man sagt, at man vil redde de her banker og købe deres dårligste lån osv., men det virker, som om det stadig ikke har tilfredsstillet markedet. Pakken har åbenbart ikke været god nok. Man mangler tilliden mellem bankerne, og derfor kan man i øjeblikket kun låne til skyhøje renter.«
»Når en bank selv har svært ved at låne penge, vil den heller ikke låne ud til andre, for den vil være sikker på, at den selv har penge. Det problem har den danske pakke heller ikke taget sig af overhovedet.«
Hvorfor giver de mange milliarder ikke tryghed?
»Det er måske et lidt kedeligt svar at give, men jeg er ikke overbevist om, at nogen har fundet ud af, hvad løsningen præcis er på det her problem: Det er lidt negativt, for jeg ved heller ikke selv, hvad man skulle gøre. Det virker, som om man står over for et helt nyt problem, som man aldrig har set før.«
Hvad er anderledes i forhold til tidligere?
»Under Den store Depression og andre bankkriser, som der har været masser af, mistede indskyderne tilliden til banken og forsøgte at trække deres penge ud, og så gik banken ned. Men bankerne er i højere grad skiftet fra at være finansieret ved indskud til at have mange forretninger kørende ved at låne fra hinanden eller fra forskellige fonde, og derfor er markedet denne gang lidt anderledes. Og ingen har forsøgt at garantere det marked.«
»Politisk er der vilje til at beskytte det, man opfatter som almindelige mennesker, der indskyder penge i bankerne, men der er ikke vilje til at gøre meget for at beskytte én bank mod en anden bank.«
Vil det sige, at man reelt ikke har taget fat om roden i problemet?
»I Danmark er det i hvert fald svært at forstå motivationen for den pakke, man har lavet. Det er et meget lille hjørne, man har taget fat på, som ikke har noget at gøre med kerneproblemet.«
Så garantien vil ikke sørge for ro?
»Pakken bidrager i en vis grad til stabilitet, idet man mister frygten for, at indskyderne pludselig hiver alle deres penge ud af banken. Det fjerner lidt af modpartsrisikoen, som man kalder det; at man ikke ved, om den anden bank, modparten, er sikker. Men der mangler åbenbart stadig noget gennemsigtighed, bankerne imellem, før det får en ordentlig effekt.«
Det lyder, som om det i bund og grund er et spørgsmål om tillid mellem bankerne?
»Ja, det er det. Tilbage i december lavede centralbankerne i Europa og USA nogle operationer, som gjorde det lettere for bankerne at låne hos dem. De smed en masse milliarder, som var rettet mod at løse det her problem.«
»Men det har ikke gjort, at bankerne låner til hinanden, og det lader altså heller ikke til, at de nye pakker har hjulpet.«
Spørg Videnskaben
: Hvis du har et spørgsmål om den økonomiske krise - eller andre spørgsmål - til en videnskabelig ekspert, så send det til redaktionen@videnskab.dk.
