Hvorfor fik vi ikke magnettog?

Elektriske superlyntog, en times transport mellem større byer og elektrificeringen af størstedelen af Danmarks jernbanenet.

Sådan ser fremtiden øjensynligt ud, efter at regeringen og Dansk Folkeparti i denne uge indgik aftalen om Togfonden, der med aftaleparternes ord skal give »kollektiv trafik til størst mulig gavn for danskerne.«

Hele molevitten vil koste 28,5 milliarder kroner, som findes ved at øge beskatningen af udenlandske olieselskaber i Nordsøen.

Men et spørgsmål har trængt sig på hos nogle af vores læsere: Hvor er magnettogene, der kan køre næsten 600 km/t?

Magnettog er det næste skridt i jernbaneteknologien

Svaret er helt kort, at magnettog, der af tilhængere kaldes fremtidens tog, er lige præcis det: fremtidens tog.

»Umiddelbart er teknologien ikke helt klar til det,« siger Lars Wittrup Jensen, der er ph.d.-studerende i trafikmodellering og trafikplanlægning ved DTU Transport.

Han har tidligere skrevet speciale om en mulig togforbindelse mellem Aarhus og Odense, der på mange måde ligner den togforbindelse, som nu er blevet indført med aftalen om Togfonden.

»Der er ingen tvivl om, at det til en vis grad er det næste skridt i jernbaneteknologien. Men de konventionelle togsæt, der bliver bygget rundt omkring i Europa i dag, kan køre op mod 350 km/t, og så kan man jo godt overveje, om magnettogene er den ekstra udgift værd.«

Nye superlyntog er billigere at indføre

De nye superlyntog, som efter planen skal være i drift om 10 år, vil kunne køre op til 300 km/t. Derfra er der stadig et stykke på til magnettogenes nuværende fartrekord på 581 km/t, og for at nå den hastighed vil det kræve en omlægning af hele jernbanenettet.

Modsat de elektriske superlyntog, kan magnettogene nemlig ikke køre på de konventionelle togskinner, som allerede er lagt på strækningerne mellem de danske byer.

Togfonden medfører dog alligevel, at der lægges nogle nye skinner. Både på eksisterende strækninger, og derudover er en ny jernbane fra Odense til Aarhus og en ny bro over Vejle Fjord til i alt 9,2 milliarder kroner planlagt.

Det er nødvendigt, for at de nye superlyntog kan køre ved fuld hastighed, siger Lars Wittrup Jensen, der forklarer, at man normalt regner med et skel omkring 200 km/t; når man vil opgradere en jernbane til mere end 200 km/t, så kan det bedre svare sig at anlægge en ny jernbane.

Ifølge ham vil nogle af de eksisterende spor blive opgraderet til en tophastighed på 200 km/t. Derudover lægges der nye spor, som i første omgang er godkendt til 250 km/t, men som senere hen kan opgraderes til 300 km/t.

»Og en konventionel jernbane, der kører med en højhastighed på 300 km/t, er simpelthen en billigere løsning end nye magnettoge. Det er sådan set planen med det, der bliver bygget,« siger Lars Wittrup Jensen.

Magnettog er billigere at vedligeholde

Men der er en række fordele ved magnettog. Det er også derfor, flere undrer sig over, at vi ikke satser mere på dem i Danmark.

»Det er en meget futuristisk teknologi, fordi de her tog holdes svævende og drives frem af elektromagnetisme,« siger Lars Wittrup Jensen, der kan se tre umiddelbare fordele ved magnettogene:

• Først og fremmest er der ingen rullemodstand, fordi magnettogene aldrig er i direkte kontakt med skinnerne. Derfor skal der overvindes mindre modstand for at få magnettoget op i fart sammenlignet med konventionelle tog.
  
• Derudover kan magnettogene både accelerere og bremse hurtigere end almindelige tog. Ifølge Lars Wittrup Jensen vil det i teorien betyde, at magnettogene kan opnå højere hastigheder på kortere strækninger – altså hurtigere transport, også mellem stationer der ligger meget tæt.
  
• Sidste punkt berører igen det faktum, at magnettogene aldrig er i direkte kontakt med skinnerne. Det betyder nemlig langt mindre slitage end på konventionelle skinner, der ofte skal slibes, repareres og lægges på plads. Vedligeholdelsen af magnettogene vil altså formentlig være billigere.

»Nu ved jeg ikke præcist, hvor meget strøm sådan et system vil kræve – men hvad jeg lige umiddelbart kan se, så kan der være en fordel ved magnettogene, når man tager alle vedligeholdelsesomkostningerne i betragtning,« siger Lars Wittrup Jensen.

Magnettog bruges kun tre steder i verden

Fordele til trods, så er et dansk magnettog noget, der ligger et stykke ude i fremtiden, understreger Lars Wittrup Jensen.

»Man kan jo også spørge sig selv, hvorfor det ikke er noget, man overvejer mere ude i Europa. Hvorfor holder man sig også her stadig til konventionelle jernbaneteknologier?« siger han.

I hele verden er der for øjeblikket kun tre operationelle magnetbaner, der fungerer som offentlig transport – alle er placeret i Asien, og kun ét af disse kører hurtigere end 100 km/t (Shanghai Maglev Train, 501 km/t). Herudover findes en række testbaner i Asien, USA og Europa.

»Det er klart, at efterhånden som magnettogene vil blive mere brugt, så vil det også blive billigere at bygge dem,« siger Lars Wittrup Jensen.

»Men lige her og nu til Togfonden, hvor tingene skal bygges inden for de næste 10 til 15 år, det er magnettogene slet ikke klar til,« siger han.

Danmark har for få mennesker til magnettog

Før Danmark indfører magnettog, skal prisen meget langt ned, siger Lars Wittrup Jensen og påpeger, at omkostningerne skal holdes op mod det egentlige transportbehov:

»Vi har jo slet ikke så mange mennesker, der skal transporteres. I Kina er der for eksempel langt flere mennesker og større afstande, så behovet for hurtig transport er større der. Alligevel har de valgt konventionelle højhastighedsjernbaner mellem de fleste af deres byer« siger Lars Wittrup Jensen.

Ifølge ham går der nok en del år, før vi er nået til det punkt herhjemme.

»Måske det bliver aktuelt ved en eventuel Kattegat-forbindelse, men lad os nu se. Jeg tror ikke det kommer på dagsordenen i Danmark, før det er udbredt i Europa. Det tror jeg ikke. Men når den tid kommer, kan det godt være at magnettogene er så billige, at man kan få nogle fordele ved dem,« siger Lars Wittrup Jensen.

Skulle du selv undre dig over store eller små spørgsmål, som du gerne vil have videnskabelige svar på, så send os en e-mail på adressen sv@videnskab.dk.