Hvorfor bliver man mere sulten af svømning end af løb?
En træningsglad læser har spurgt, hvorfor man bliver mere sulten af at svømme end at træne på land. Spørg videnskaben har fundet et svar.

En svømmetur giver større sult men mindre tørst end en løbetur. Årsagen er, at kroppens belastning i kroppen er mindre. (Foto: Colourbox)

En svømmetur giver større sult men mindre tørst end en løbetur. Årsagen er, at kroppens belastning i kroppen er mindre. (Foto: Colourbox)

Hvorfor skriger maven på en ordentlig portion aftensmad efter en dukkert, mens den efter en løbetur kan nøjes med et stykke rugbrød og en gulerod?

Det spørgsmål har videnskab.dk's læser Astrid Hanghøj i Århus spurgt Spørg videnskaben om. Vi har fundet svaret hos Mogens Teisen Pedersen, som er lektor i idræt på Københavns Universitet.

Han fortæller, at intensiteten af træningen afgør, hvor sulten man bliver. Når man træner på land, så arbejder kroppen ofte med en større belastning, end den gør i vand. Og en større belastning betyder, at der strømmer mere blod til musklerne end til mave og tarmsystemet.

»Jo højere intensitet man arbejder med, jo mere bliver mave og tarmsystemet sat ud af funktion, fordi blodet bliver ledt ud til de arbejdende muskler,« siger Mogens Teisen Pedersen og forklarer, at det er derfor man bliver mindre sulten af at løbe.

I vand er belastningen af kroppen mindre, og man bruger typisk de små muskelgrupper. Derfor er intensiteten ikke så høj, når det gælder almindelig motionssvømning.

Mave og tarmsystemet får derfor det blod, det skal have, til at nedbryde maden, og derfor bliver man mere sulten af at svømme end af at løbe.

Væsketabet er lille

Men hvorfor bliver man så mere tørstig af at løbe end af at svømme?

»Det med tørsten har noget at gøre med reguleringen af kroppens temperatur og hvor meget man sveder. Ofte er kroppens varmeafgivelse højere, når man træner på land, end når man svømmer. I køligt vand bliver kroppen ikke så varm, og man sveder derfor meget lidt. Derfor mister man ikke så meget væske,« siger han.

Han fortæller, at man i varmt vand kan få et varmekollaps. Som regel er det dog kun et problem for elitesvømmere, der træner i for varmt vand, hvor det, at man sveder ikke hjælper på varmeafgivelsen.

Når man sveder, så er det fordampningen, som er årsagen til afkølingen af kroppen. Og man kan ikke fordampe noget i vand.

Om løb så er bedre træning end svømning har forskeren svært ved at komme med et klart svar på.

Hvis man gerne vil arbejde med overkroppen, eller hvis man vil undgå at belaste kroppen for meget, så er svømning en god ting. Det kommer an på, hvor man er i livet, og hvad man gerne vil have ud af sin træning, siger idrætsforskeren.

Spørg videnskaben takker for det fugtige spørgsmål og sender en tør rød t-shirt til Astrid Hanghøj i Århus.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk