Hvordan drikker hvaler?
Fisk kan drikke saltvand. Men hvad gør havpattedyr egentlig for at slukke tørsten?

Pukkelhvalen indtager hverken føde eller væske i 4-6 måneder om året. I stedet bruger den sine fedtreserver.

Pukkelhvalen indtager hverken føde eller væske i 4-6 måneder om året. I stedet bruger den sine fedtreserver.

 

Spørg Videnskaben har tidligere fundet svaret på, hvordan fisk i havet får noget at drikke. Svaret var, at fiskene med ro sindet slubrer saltvand og filtrerer saltet fra gennem deres gæller.

Men sådan et sæt smarte gæller har hvaler jo ikke glæde af, og det har fået Lars Holmgård Jørgensen til at undre sig: »Jeg kan tænke mig til, at havpattedyr har en måde at udvinde ferskvand til eget brug fra det salte havvand. Men hvordan gør de det?« spørger Lars Holmgård Jørgensen. Her på Videnskab.dk er vi hverken bange for vand eller at spørge.

Så vi kaster os på hovedet i dybet og sender spørgsmålet videre til zoologen Carl Kinze, der er ekspert i hvaler.

»Selvom hvaler har en "fiskefrakke" på, så er de pattedyr på indersiden, og det betyder, at de heller ikke kan drikke saltvand. I stedet får de al deres væske gennem føden,« siger Carl Kinze.

Hvalernes byttedyr som fisk og krill indeholder nemlig rigeligt vand til at dække de store pattedyrs væskebehov.

Selv helt små krebsdyr som plankton kan slukke tørsten hos en blåhval, hvis der bare er nok af dem.

Samme teknik med at udvinde væske fra føden kender man også fra visse antilopearter i de meget tørre dele af Afrika, fortæller Carl Kinze.

Nyrer passer til livet i havet

Vandet i hvalernes føde er dog stadig ret saltholdigt, og det kan heller ikke undgås, at en hval indimellem sluger noget havvand. Men det er der heldigvis råd for. Hvalerne er nemlig højt tilpasset livet i et salt miljø som havet.

Fakta

 

LÆS OGSÅ

 

Hvad drikker fisk?

 

»Hvalernes nyrer er meget effektivt i stand til at afsalte føden,« siger Carl Kinze.

Det er en evne som meget få pattedyr har.

Havets Kamel

»Hvaler rammes ekstra hårdt, hvis de ikke kan finde føde, fordi det betyder, at de heller ikke får væske. Så risikerer de både at sulte og dehydrere,« siger Carl Kinze.

Heldigvis kan hvaler trække på deres lag af spæk, hvis føden er knap, ligesom en kamel på ørkenvandring kan bruge fedtet i sine pukler. Hvalspækket indeholder store mængder vand som hvalen kan optage ved at forbrænde fedtet.

F.eks. faster pukkelhvaler i hele vinterhalvåret og lever udelukkende på sine fedtreserver.

 

»Man ville gerne vide mere om, hvor længe hvaler kan klare sig uden føde og dermed væske. Der findes af og til strandede hvaler, der er helt afmagrede og øjensynligt har opbrugt alle deres sidste fedtdepoter, men det kan være meget svært sige, om de er døde af dehydrering, sult, eller sygdom,« siger Carl Kinze. Som tak for spørgsmålet sender vi en T-shirt til Lars Holmgård Jørgensen. Har du selv lyst til at spørge videnskaben om noget kan du sende dit spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker