Er det skadeligt at udsætte menstruationen med p-piller?
Unge piger og kvinder gnasker p-piller for at udsætte menstruationen. Men hvilke helbredsmæssige konsekvenser har det for kvinderne og deres underliv.

Udsætte eller ikke-udsætte? (Foto: Colourbox)

 

Menstruation. Et ord for det, kvinder har omtrent fem hundrede gange i løbet af livet.

Men nogle damer sniger sig udenom.

En forskning.no-læser spekulerer på, om det er sundhedsskadeligt at udsætte menstruationen, og har indsendt dette spørgsmål til Spør en forsker (forskning.no’s Spørg Videnskaben, red.).

»At forsætte med en ny omgang piller har længe været en metode, som unge piger har brugt for at undgå menstruation på vigtige dage. Men nu virker det som om, der skal vældig lidt til at udsætte mens'en, bare en lille fest eller en tur i træningscenter. Er det sundhedsmæssigt ok at gøre dette ofte? Og hvor ofte og længe kan mens'en udsættes uden, det har en sundhedsmæssig betydning?

Nul stress

»Der er ingenting, der tyder på, at det er skadeligt at udsætte menstruationen,« siger Ole-Erik Iversen.

Han er professor ved Institut for klinisk medicin ved Universitetet i Bergen (UiB), og arbejder ved kvindeklinikken på Haukeland universitetssygehus.

I 2006 sagde han til VG (Verdens Gang, Norges næststørste avis, red.), at piger godt kan droppe menstruationen i ferien, men at man ikke er sikker på langtidsvirkningerne af at udsætte menstruationen.

Der er ikke blevet publiceret mere forskning om langtidseffekterne siden dette.

Ole-Erik Iversen mener alligevel, at det er svært at forestille sig, at det at udsætte menstruationen kan have en skadelig effekt:

»Evidensbaseret medicin, altså den del af medicin som er baseret på forskning, er kun 50 procent af det, vi laver. Resten af vor tids medicin baserer sig på, at noget ser ud til at være godt efter lang tids erfaring.«

Og baseret på medicinsk erfaring mener professoren altså, at menstruationsudsættelse ikke er farligt, blandt andet fordi p-pillerne er meget svagere i dag, end da de allerførste kom på markedet for over 50 år siden.

Mindre hormoner nu end før

I Norge købes der flest kombinationspiller, som indeholder både østrogen og gestagen. Læs mere om, hvordan p-pillen virker i faktaboksene her i artiklen.

Ole-Erik Iversen fortæller, at de første p-piller, som kom, havde et østrogenindhold på 150 mikrogram.

Hormontallet er gået gradvist nedad, og fra midten af 60’erne og frem til 90’erne havde de almindeligste p-piller et østrogenindhold på 50 mikrogram.

I dag er vi nede på 20 mikrogram.

Fakta

Hvad er der i p-piller? P-piller indeholder en kombination af to stoffer, som virker på samme måde som kønshormonerne østrogen og progesteron. Alle p-piller indeholder det samme østrogenlignende stof, ethinylestradiol, mens gestagenet, et progesteronlignende hormon, i pillerne varierer. Kilde: snl.no (Store Norske Leksikon)

Dette er hovedgrunden til, at professor Ole-Erik Iversen mener, at udsættelse er ok:

»Kvinder får jo ikke en højere dagsdosis af østrogen, selv om de udsætter menstruationen ved at tage pillerne hver dag uden ophold, og den årlige østrogendosis vil alligevel være lavere end den årlige dosis, som p-pillebrugere fik før i tiden,« siger han.

Eftersom at pillerne er blevet brugt i så høje doser i mange år, mener forskeren, at der ville være dukket skaderapporter op, hvis der var nogen specielle problemer med at tage disse piller over lang tid:

»Men det har vi altså ikke set,« siger Ole-Erik Iversen.

Skræmmehistorier giver flere aborter

Ole-Erik Iversen synes, at dødeligheden pga. p-piller nogle gange bliver overdrevet i medierne.

Hvert år får cirka tusinde kvinder en abort ved den kvindeklinik, hvor han arbejder.

Ole-Erik Iversen fortæller, at tallet stiger i de perioder, hvor medierne har haft skræmmehistorier om p-piller:

»Cirka en af tre kvinder får en abort flere gange, mange fordi de er bange for præventionsmidler.«

Han vil derfor sætte p-pillefaren i perspektiv ved at trække tal frem på nogle af de andre ting, som tager norske kvindeliv:

  • Af 100.000 kvinder, som ryger her i landet, tager rygningen 167 kvindeliv hvert år
  • Tolv kvinder mister livet i trafikulykker hvert år
  • Omtrent fire per 100.000 kvinder mister livet i forbindelse med graviditet og fødsel i Norge hvert år, ifølge en artikel i Tidsskriftet for Den norske legeforening.

»Der er til enhver tid cirka 200.000 norske kvinder, som tager p-piller. Kun en af 100.000 mister livet hvert år på grund af p-piller,« siger Ole-Erik Iversen.

Blodprop er noget af det, som kan føre til døden for p-pillebrugere, men det er ikke så farligt, som det lyder til at være i medierne, mener Ole-Erik Iversen.

Større fare for blodprop ved graviditet

Ole-Erik Iversen siger, at flertallet af de, som får blodprop af p-piller, er kvinder, som har koagulationsforstyrrelser, altså at deres blod koagulerer (dvs. størkner) lettere og dermed kan give en blodprop.

Hvis nogle i din slægt har fået en uforklarlig blodprop i en ung alder, kan du blive undersøgt hos lægen, før du begynder på p-piller.

Ole-Erik Iversen tilføjer, at graviditet er en endnu større blodproprisiko for disse kvinder.

»Jeg tror, at en del læger siger, at det er så skræmmende med blodpropper, at det er bedre ikke at tage p-piller,« siger professoren.

Norsk professor fortæller, at tusinde kvinder hvert år får foretaget abort ved klinikken, hvor han arbejder; mange fordi de er bange for præventionsmidler. (Foto: Colourbox)

Han er i så fald ikke enig med dem.

»Jeg mener, at i et totalregnskab vil kombinations-p-piller for de fleste være det bedste, så længe man ikke er i gruppen med øget blodproprisiko.«

»P-sprøjte og p-stav er eksempler på præventionsmidler uden østrogen, og dermed også uden den øgede fare for blodprop, men de har samtidig heller ikke de gunstige effekter.«

 

Mindre kræft

Dette begynder at lyde som en reklameannonce for p-piller, men det er faktisk bevist, at den lille pille er god for helbredet på et par områder.

P-pillebrugere har blandt andet en reduceret risiko for kræft i æggestokkene og livmoderslimhinden, og pillerne reducerer risikoen for bækkeninfektion og andre infektioner, som kan give sterilitet.

»Samt at pillen beskytter mod fødsel og graviditet, som er noget af det farligste kvinder udsætter sig selv for,« tilføjer Ole-Erik Iversen.

I 80’erne dukkede et studie op, som sagde, at p-piller giver en øget fare for brystkræft. Det viste sig imidlertid at dette studie var fejlbehæftet, og Verdenssundhedsorganisationen WHO foretog så et samlingsstudie i brystkræft og p-pillebrug.

De fandt ingen sammenhæng.

»WHOs tolkning er, at der ikke er mere brystkræft blandt p-pillebrugere, men at flere kvinder i denne gruppe undersøges. Altså at den lidt højere forekomst dermed ikke har noget med p-pillerne at gøre,« siger Ole-Erik Iversen.

 

Falskt blod

Professor Ole-Erik Iversen er altså ganske positiv over for langtidsbrug af p-piller. Men mener han også, at det er ok, hvis kvinder udsætter menstruationen helt indtil de eventuelt gerne vil være gravide?

Og hvad med menstruationen i sig selv, har den ikke en funktion, som kroppen vil savne?

»Sandsynligvis er det både sikkert og hensigtsmæssigt for mange ikke at have menstruation,« svarer Ole-Erik Iversen.

Almindeligt menstruationsblod kommer, fordi livmoderslimhinden vokser til den falder af, og det begynder at bløde fra sårfladen.

Kvinder er konstant i en hormoncyklus, og hormonværdierne falder efter ægløsningen, når man ikke bliver gravid. Men når du tager p-piller får du ingen ægløsning.

»Den menstruationslignende blødning, man får i p-pillepausen er jo ikke en naturlig eller almindelig menstruation. Livmoderslimhinden vokser på grund af hormonerne, ikke på grund af at kroppen selv sætter det i gang,« siger Ole-Erik Iversen.

Fakta

Hvordan virker p-pillen? P-pillerne virker på tre måder: 1) Ægløsningen hæmmes ved påvirkning af de overordnede kønshormoner i hypofysen. Hypofysen er et lille organ, som ligger på undersiden af vores hjerne, og som blandt andet producerer og lagrer hormoner. 2) Slimet i livmoderhalsen bliver mindre gennemtrængeligt for sædceller. 3) Slimhinden i livmoderen bliver mindre modtagelig for et eventuelt befrugtet æg. Kilde: snl.no (Store Norske Leksikon)

»Dette blodtab er derfor egentlig ikke hensigtsmæssigt,« tilføjer han.

Han mener, at man lige så godt kunne have ladet være med at lægge en menstruationsperiode ind, da de første piller kom.

»Grunden til, at de gjorde det, er, at man tænkte, at dette skulle gøres mest muligt naturligt, men der er jo ingenting naturligt ved p-piller, så hvorfor prøve at gøre det unaturlige naturligt?« spørger han retorisk.

 

Ulovlig forskning

Der mangler som skrevet forskning i langtidseffekterne af menstruationsudsættelse, og det er måske ikke så mærkeligt.

Når forskerne forsker i lægemidler plejer de at sammenligne studiegruppen med andre grupper.

»Og hvem skal vi sammenligne med?« spørger Ole-Erik Iversen, og tilføjer, at det ikke er muligt at sammenligne for eksempel spiralbrugere med p-pillebrugere.

I studier uden to direkte sammenlignelige grupper kan forskerne ty til snydemedicin for at tjekke effekten.

»Da man skulle teste p-pillen i 50’erne gav man kontrolgruppen placebo, og kvinder vidste dermed ikke, om de var beskyttede eller ej.«

»Resultatet af denne forskning blev, at p-pillen virkede vældigt godt som præventionsmiddel,« fortæller professoren.

Dette var før vi fik etiske regelsæt for sådan forskning, og det er altså ulovligt i dag.

 

Enige kvindeforskere

Ole-Erik Iversen har bemærket det samme som forskning.no-læseren, der kom med læserspørgsmålet; at det virker som om, det er blevet mere almindeligt at udsætte menstruationen:

»Jeg tror, at det er mere almindeligt både at udsætte, forkorte perioder og at vælge ikke at have menstruation i lange perioder, som f.eks. et år,« siger han.

Forskning.no har kontaktet flere forskere i kvindesundhed til denne artikel.

Alle var enige med Ole-Erik Iversen i, at der ikke er noget, der tyder på, at det kan være skadeligt for kroppen at udsætte menstruationen med p-piller.

Det er imidlertid ikke let at vide, hvad man ikke ved.

»Hormoner har mange effekter, som vi ofte ikke har fuld oversigt over,« sagde Steinar Madsen fra Statens legemiddelverk (den norske lægemiddelstyrelse, red.) til forskning.no i 2009.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.