Det gik med syvmileskridt for menneskeheden i det 20. århundrede, og ét af de mest revolutionerende fremskridt var uden tvivl udviklingen af p-pillen.
Pillen kom på markedet i Danmark i 1966, og indtil pillen blev udbredt havde de fleste kvinder på verdensplan ekstremt begrænsede og ineffektive valgmuligheder, når det kom til præventionsmidler.
Mange overlod det nærmest til tilfældighederne ved at bruge 'naturlige' præventionsmetoder som forlængelse af amningen efter en graviditet, 'sikre perioder', hvor man kun har samleje, når der ikke er et æg, der kan blive befrugtet, eller temperaturmålinger, hvor kvinden finder tidspunktet for ægløsning ved at holde øje med sin kropstemperatur.
Andre metoder - som kondomer eller afbrudt samleje - gav heller ikke kvinden styringen. Men så kom p-pillerne på banen, og de gjorde det muligt for kvinderne at vælge ikke at blive gravide.
Et spørgsmål om hormoner
Hormonelle præventionsmetoder er indtagelse kønshormoner – østrogener og gestagener – som forhindrer kvinden i at blive gravid. De fungerer på flere forskellige måder:
- Ved at gøre slimen i livmoderhalsen tykkere, så sæden får svært ved at trænge igennem.
- Ved at bremse udviklingen af slim i livmoderen (endometrium), så den bliver mindre modtagelig for et befrugtet æg.
- Ved at blokere produktionen af hypofysehormoner, som forhindrer ægløsning.
Denne form for prævention, som kan sættes på pause, findes som piller, såvel som p-plastre (præventionsplaster), p-ringe (vaginalringe), p-stave og p-sprøjter.
Selvom disse alternativer er lige effektive, adskiller de sig fra hinanden, blandt andet når det gælder brugervenlighed og bivirkninger.
I modsætning til orale præventionsformer kræver de også forskellige former for indgreb for at virke. Men vi må heller ikke glemme, at hormonelle præventionsmidler - i modsætning til barrieremetoderne som kondom til mænd og pessar til kvinder - ikke beskytter mod seksuelt overførte sygdomme.
Mere end 99 procent effektiv
Mange hundrede millioner kvinder har taget p-piller i løbet af de forløbne seks årtier. Der er kun ganske få lægemidler, hvor effekterne - både gode og dårlige - er blevet undersøgt grundigere, og i dag ved vi, at fordelene langt opvejer risiciene.
Hvis de bliver anvendt korrekt, har p-piller (som også kaldes kombinationspiller, da de indeholder to hormoner af typen østrogen og gestagen) en fejlrate på mindre end 1 procent (defineret som antallet af utilsigtede graviditeter per 100 kvinder i en 1-årig periode).
Det svarer til fejlraten for eksempelvis spiraler og gestagener, der bliver sprøjtet ind (p-sprøjter). Denne 'succesrate' effekt overgås kun af kirurgisk sterilisering (hysterektomi eller vasektomi).
Den mest almindelige årsag til, at metoderne slår fejl, er én eller flere manglende doser i løbet af en cyklus.
Det skal du huske på, før du begynder at tage p-piller
De fleste kvinder kan bruge hormonelle præventionsmidler, lige med undtagelse af kvinder med højt blodtryk, hjerte- eller hjernesygdomme, eller kvinder, der lider af visse typer migræne.
Heller ikke kvinder, der har haft brystkræft, eller kvinder med visse risikofaktorer (som fedme), som forbindes med udviklingen af blodpropper (også kendt som 'trombose'), bør tage p-piller.
Selvom det i årevis er blevet dokumenteret, at orale præventionsmidler kan reducere vitamin- eller folinsyreniveauet i kroppen, ser denne effekt ikke ud til at være signifikant hos brugere, som ellers spiser sundt. Ekstra folinsyre vil være nødvendigt for kvinder, der forsøger at blive gravide for at sikre fosterets korrekte neurologiske udvikling.
Hvis orale præventionsmidler tages sammen med anden medicin, kan det forårsage kombinationer mellem lægemidlerne, der enten øger eller mindsker deres effekt.
I dette tilfælde er det bedst at opsøge en læge, før man begynder at tage p-piller.
Desuden kan effekten af de orale præventionsmidler blive reduceret hos patienter, der gennemgår visse behandlinger: Rifampicin (et stof i lægemidler mod tuberkulose) samt en række anti-epileptiske lægemidler risikerer at mindske præventionens effektivitet samt forhindre pillerne i at virke korrekt. Selvom der er skrevet meget om præventionsmidlerne i kombination med andre antibiotika, er dette endnu ikke bekræftet.
De væsentligste risici
I forhold til bivirkninger kan kvinderne opleve symptomer i løbet af de første måneder, som kan variere afhængigt af, hvilke østrogener eller gestagener, der indtages.
Kvalme, brystsmerter, hårvækst, uregelmæssig blødning, irritabilitet, nedsat sexlyst, oppustethed og vægtøgning er almindelige bivirkninger.
Bivirkningerne kan variere afhængigt af, hvilke piller der tages, og de bliver normalt mindsket over tid, eventuelt som følge af en ændring i dosis eller type piller. I visse tilfælde kan bivirkningerne dog betyde, at behandlingen skal stoppes.
Bortset fra disse potentielle gener er de største risici ved at tage p-piller forbundet med hjerte-kar-sygdomme og risikoen for at udvikle visse former for tumorer.
Øget risiko for blodpropper
Kvinder, der tager hormonelle præventionsmidler, har tre til fire gange større risiko for at udvikle 'venøs tromboemboli' (blodpropper) sammenlignet med kvinder, der ikke tager dem.
Selvom det lyder alarmerende, er risikoen faktisk ret lav i absolutte tal - det svarer eksempelvis til omkring halvdelen af risikoen for venøs trombose under en graviditet.
Derfor anbefaler man heller ikke hormonelle præventionsmidler til kvinder, som er fyldt 35 år, og som ryger, er overvægtige eller har en familiehistorie med hjerte-kar-sygdomme.
Kombinationspræparater med lave doser af østrogen er mindre tilbøjelige til at forårsage problemer med hjertet og kredsløbet og kan betragtes som sikre for dem, der er op mod 45 år gamle eller ældre.
Prævention og kræftrisiko
Piller, som indeholder nyere gestagener (en hormontype), ser ud til at være associeret med en øget risiko for venøs trombose.
Disse lægemidler er også blevet forbundet med visse typer kræft. Selvom data varierer studierne imellem, er risikoen for at udvikle brystkræft 20-40 procent højere under behandlingen, men ser ud til at normaliseres efter ophør.
Der er også en øget risiko (op til fire gange højere) for at udvikle levertumorer, og hos kvinder, der er testet positive for humant papillomavirus (HPV), er der en øget risiko for at udvikle livmoderhalskræft.
Valg af præventionsmiddel
Der er også fordele ved at tage p-piller – hormonelle præventionsmidler er blandt andet forbundet med nedsat risiko for kræft i æggestokkene og endometriose.
Tabletterne regulerer også længden af menstruationscyklussen og mindsker præmenstruelle symptomer, lindrer menstruationssmerter og ægløsning, reducerer mængden af blødninger og risikoen for jernmangel (anæmi), forbedrer akne og endometriose og er blevet forbundet med en reduceret forekomst af godartede brysttumorer, nyrebækkenbetændelse, ovariecyster og knogleskørhed (osteoporose).
I mange årtier har orale præventionsmidler været en yderst effektiv måde at forhindre graviditet på. De giver kvinder en høj grad af autonomi uden lægelig indgriben.
For unge ikke-rygere, som ikke lider af fedme eller har en historie med risiko for hjerte-kar-sygdomme eller brystkræft, og som husker at tage pillen dagligt – er tabletterne nok den bedste præventionsmetode, der findes.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
