Opdateret torsdag kl. 13.24: Den europiske rumfartsorganisation ESA har netop skrevet, at Philae står sikkert på overfladen af kometen. Det er nu bekræftet, at harpunerne ikke blev affyret og landingsfartøjet Philae er dermed ikke fast forankret til kometen, men den står sikkert, instrumenterne kører og leverer billeder og data, lyder det.
Opdateret torsdag kl. 11.30: Philae har netop tweetet: “Now that I’m safely on the ground, here is what my new home #67P looks like from where I am. #CometLanding” akkompagneret af billedet fra CIVA (se opdateringen herunder).
Opdateret torsdag kl. 11.15: Det første billede af Philae på kometens overflade, taget med CIVA-kameraet, er netop tikket ind. Se det i galleriet herover.
Opdateret torsdag kl. 10.40: Den europæiske rumfartsorganisation ESA har via Twitter netop rapporteret, at landingsmodulet Philae faktisk landede tre gange på kometen onsdag eftermiddag – klokken 16.33, klokken 18.26 og 18.33 dansk tid.
Klokken 17.03 onsdag blev det bekræftet med et signal fra rummet, at Rosettas landingsmodul Philae var landet.
Dermed har Philae skrevet sig ind i historien som det første fartøj nogensinde, der er landet på en komet, og det skabte stor jubel i kontrolcentret på Jorden.
Senere kom der imidlertid skår i glæden, da der kom oplysninger om, at landingsfartøjet ikke var blevet fastgjort til kometen som planlagt.
Harpunerne, som skulle have hægtet sig fast i kometens overflade, var tilsyneladende ikke blevet affyret. Det betød, at Philae måske lettede en smule fra kometen og landede endnu en gang, men den europæiske rumfartsorganisation ESA understreger, at meldingerne fra rummet er usikre på nuværende tidspunkt – der kommer nye oplysninger fra ESA ved et pressemøde torsdag klokken 14, dansk tid.
»Det har været en lang og meget spændende dag. Ingen tvivl om, at det har været en succes. Men det er meget, som skal forstås med hensyn til landingen endnu. Lige nu er der, som planlagt, ikke kontakt til Philae, så vi må vente spændt på at høre mere,« lyder kommentaren fra seniorforsker Søren Vrønning Hoffmann fra Aarhus Universitet.
Under hele den spændende landing kommenterede han på udviklingen sammen med lektor Uffe Gråe Jørgensen fra Københavns Universitet i en livechat her på Videnskab.dk.
Kometlanding er kulminationen på 10 års rejse
Philaes landing er kulminationen på mere end 10 års spektakulær rejse.
Rumfartøjet Rosetta blev sendt af sted fra Fransk Guyana i marts 2004, og siden da har Rosetta gjort en række krumspring – såsom at flyve forbi Mars og to asteroider – før den i august i år nåede frem til kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko.
Inden Philaes landing i dag havde Rosettamissionen dermed allerede skrevet rumfartshistorie som det første fartøj nogensinde, der har ‘mødt’ en komet og fulgt den i sin bane omkring Solen.
Selvom landingen ikke gik helt som planlagt, og vi endnu ikke ved, om Philae står sikkert fast på kometen, så er der alligevel er glade meldinger fra forskerne.
»En dag vil menneskeheden få brug for at kunne flytte en komet eller en asteroide på kollisionskurs med Jorden; ikke imorgen eller i overmorgen, men en dag. I dag har menneskeheden taget det første nødvendige skridt til at kunne gøre det for os alle sammen – for os og vores efterkommere, nemlig at lande på en komet. Fantastisk, at vi har været med til at opleve det,« lød den afsluttende kommentar fra lektor Uffe Gråe Jørgensen under livechatten på Videnskab.dk
Også fra ESA’s kontrolrum lød der glade meldinger.
»Det er en stor dag, ikke kun for ESA, men for – ja, hele verden,« sagde ESA’s generaldirektør Jean-Jacques Dordain under dagens sidste pressebriefing.
Stor spænding inden Philaes landing
Der var dagen igennem stor spænding om, hvordan landingen ville gå.
Klokken 10.03 dansk tid blev landingsmodulet Philae frakoblet sit moderskib, men allerede inden da opstod de første problemer: Ved en sidste gennemgang inden frakoblingen blev det opdaget, at en ’raket’, som skulle trykke Philae ned mod kometens overflade, tilsyneladende ikke virkede. ESA besluttede dog alligevel at fortsætte missionen.
\ Fakta
Rosetta-missionen hører under den europæiske rumfartsorganisation ESA ESA har 20 medlemslande – herunder Danmark – som alle bidrager økonomisk til organisationen. Rosetta-mission estimeres at koste 1,4 milliarder Euro – ifølge Scienceogram svarer det til 3,5 Euro per indbygger i Europa. Rosetta har fået sit navn fra den berømte Rosetta-sten, som førte til forståelsen af de gamle egyptiske skrifttegn hieroglyffer. Landingsmodulet Philae har sit navn fra øen Philae i den egyptiske flod Nilen. Her blev der nemlig fundet en obelisk, som havde en inskription på to sprog, som gjorde det muligt at afkode hieroglyfferne på Rosettastenen. Kilder: ESA, Scienceogram
Philae havde nemlig medbragt flere ’værktøjer’, som den regnede med at kunne hægte sig fast på kometen med. Men også her viste der sig at opstå problemer.
De to harpuner, som Philae skulle skyde ud på kometens overflade, blev tilsyneladende ikke sendt af sted. Under ESA’s sidste pressebriefing efter landingen onsdag, blev det oplyst, at det ikke står klart, om Philae står sikkert fast på kometen.
Senere onsdag aften udsendte ESA imidlertid en pressemeddelelse, hvor problemerne med harpunerne ikke er nævnt. ESA skriver dog, at det er uvist, præcist hvad der skete under landingen – herunder hvorvidt ‘raketten’ virkede eller ej – men at oplysningerne fra landingen er i færd med at blive analyserede.
»Vi er ekstremt lettede over at være sikkert på overfladen af kometen, især med de ekstra udfordringer, som vi mødte med landingsmodulets sundhed. I de næste timer vil vi finde ud af præcist, hvor og hvordan vi er landet, og vi vil begynde at få så meget videnskab, som vi kan, fra denne fascinerende verden,« udtaler Philae-fartøjets leder, Stephan Ulamec, i pressemeddelelsen fra ESA.
Hvad sker der nu?
Men hvis vi får endeligt bekræftet, at Philae er landet sikkert på overfladen af kometen, hvad skal der så ske nu?
Philae har medbragt et mindre laboratorium, som skal undersøge kometens overflade.
Hidtil har målet ifølge ESA været, at Philaes videnskabelige målinger på kometen skal foregå igennem minimum én uge efter landingen, men »operationen vil måske fortsætte i mange måneder.«
Philae har medbragt 10 videnskabelige instrumenter, som skal lave analyser på kometen.
Instrumenterne er designet til at skulle:
- Måle hvilke grundstoffer, der er på (og under) kometens overflade, samt hvilken sammensætning molekyler, mineraler og isotoper (forskellige varianter af et stof) på kometen har.
- Måle karakteristika på kometen såsom struktur, densitet (tæthed), porøsitet, isens faser og lignende.
Philae borer sig ned i kometen
Philae har blandt andet medbragt boreudstyr, som kan bore sig mere end 20 centimeter ned i kometens overflade, indsamle prøver og sætte dem ind i en ovn. I ovnen opvarmes prøverne, så de er klar til eksempelvis mikroskopiske studier.
Endelig vil Philae også tage fotos fra kometens overflade med avancerede kameraer.
Fotografierne og resultatet af Philaes målinger vil blive sendt op til moderfartøjet Rosetta, og herfra vil Rosetta sende det hele videre til Jorden med radiosignaler.
Rosetta måler også
Sideløbende med målingerne på Philae vil Rosetta også selv indsamle en række videnskabelige data, mens fartøjet er i kredsløb om kometen. Så uanset om Philae bliver i stand til at køre sit laboratorium som planlagt eller ej, så vil Rosetta fortsat kunne levere masser af data fra kometen.
Ombord på Rosetta er der 11 videnskabelige instrumenter, som kan måle på gasser og støv, som sendes ud fra kometen.
Rosetta følger kometen i sin bane omkring Solen, og fartøjets rejse forventes at slutte i december 2015, men herefter vil der på Jorden fortsat være masser af arbejde for forskerne i at analysere måleresultaterne fra kometen.
Dagens kometlanding er kulminationen på mange års videnskabelige forberedelser – ifølge ESA blev Rosetta-missionen første gang overvejet i slutningen af 1970’erne.
»Det har været en ekstremt lang og hård rejse for at nå frem til denne dags begivenhed – som er af den slags som kun sker en gang i livet – men det var absolut det hele værd. Vi ser frem til Rosettamissionens fortsatte videnskabelige bestræbelser, som lover at revolutionere vores forståelse af kometer,« Fred Jansen, ESA’s manager for Rosettamissionen i en pressemeddelelse fra ESA
Oprindeligt var planen, at Rosettamissionen skulle flyve ud til en anden komet ved navn 46P/Wirtanen.
Men da opsendelsen af Rosetta blev forsinket og udskudt til marts 2004, måtte ESA ændre planen og lade endemålet være kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko.
\ Fakta
En komet er et lille himmellegeme af is og støv, der bevæger sig i baner om Solen. Når kometen er tæt nok på Solen, kan den ses som en lysende, central sky med en lang hale. Endemålet for Rosettamissionen er kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko, som lige nu er cirka 500 millioner kilometer væk fra Jorden. 67P/Churyumov-Gerasimenko blev opdaget i 1969 og har fået sit navn efter sine opdagere: Rumforskerne Klim Churyumov og Svetlana Gerasimenko. Kometer er særligt interessante for forskerne, fordi de menes at bestå af rester af det oprindelige ’urstof’, som vores solsystem blev dannet af. Kilder: ESA, Gyldendals Den Store Danske
Dette er det første billede, som kan bekræfte, at Philae er landet på kometen. Det er taget af CIVA-kameraet. ESAs Rosetta-konto tweetede det første gang torsdag 13, november kl. 10.55. (Foto: ESA/Rosetta/Philae/CIVA)
Dette billede blev taget af landingsmodulet Philae kort før landingen – da Philae var tre kilometer væk fra kometens overflade. Billedet er taget med Philaes ROLIS instrument, som har til formål at studere kometens struktur og mikrostrukturen på kometens overflade. I øverste højre hjørne ses en lille del af Philaes landings-gear. (Foto: ESA)
Philae fangede dette billede af Rosetta, kort tid efter at de to fartøjer blev adskilt tidligere i dag. (Foto: ESA)
Rosettas første billede af Philae, efter at de to var blevet adskilt i går, taget med Rosettas OSIRIS-kamera. (Foto: ESA/Rosetta/Philae/Osiris)
