Det store, danskledede rumprojekt ASIM (The Atmosphere-Space Interactions Monitor) er i øjeblikket i fuld gang med at sende data ned til Jorden.
ASIM blev fredag aften monteret på Den Internationale Rumstation, ISS, og herfra skal det danske rumlaboratorium jagte tordenvejr og vilde lynfænomener.
De første data fra ASIM tyder på, at alt er gået efter planen og fungerer.
»De seneste uger er gået forbavsende godt. Nogle gange skal jeg knibe mig selv i armen for at tro det. Efter en lang periode med modvind virker det som om, vi endelig har fået medvind,« fortæller Torsten Neubert, som er chefkonsulent ved DTU Space og videnskabelig leder af ASIM.
\ ASIM
ASIM et rumprojekt under den europæiske rumfartsorganisation ESA.
DTU Space har den videnskabelige ledelse for projektet og står for dele af instrumentudviklingen.
Den danske teknologivirksomhed Terma er teknisk hovedansvarlig for ASIM, mens Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) deltager i den videnskabelige fortolkning af data.
Kilder: DTU Space / Torsten Neubert
Årevis undervejs
ASIM har været under planlægning igennem to årtier, og gennem årene har det danske rumprojekt til tider haft en turbulent tilværelse med mangel på penge, udskydelser og lignende modvind – læs mere her.
Glæden var derfor stor, da ASIM endelig blev opsendt fra Kennedy Space Center i Florida 2. april 2018.
To dage senere ankom ASIM til Den Internationale Rumstation sammen med en række øvrige instrumenter og forsyninger til astronauterne på rumstationen.
Siden da har ASIM været i venteposition i rummet, men fredag eftermiddag dansk tid blev det danskledede isenkram endelig hentet af en robotarm.
Robotarmen blev styret af en astronaut ombord på rumstationen, som ganske langsomt sørgede for at løfte ASIM hen på sin plads uden på rumstationens ene fløj, det såkaldte Columbusmodul.
Robotarm i solopgang
Imens fulgte en række danske forskere, ingeniører og andre deltagere spændte med via en storskærm hos den danske rumfartsvirksomhed Terma i Herlev.
»Vi stod med champagnen og var lidt utålmodige. Robotarmen bevæger sig kun ganske langsomt,« fortæller Torsten Neubert til Videnskab.dk
»På et tidspunkt fløj rumstationen ind over en solopgang, og der kom billeder af armen med ASIM og solopgangen i baggrunden. Det var meget flot.«
Omkring klokken 22.30 fik deltagerne hos Terma i Herlev endelig besked om, at ASIM var blevet klikket fast på rumstationen og fik strøm.
»Da vi vidste, at den fik strøm, og vi modtog data, sprang champagnepropperne,« fortæller Carsten Jørgensen, som er direktør i virksomheden Terma, der er en af de store aktører bag ASIM.
Instrumenter tændes ét for ét
Efter den vellykkede montering af ASIM sent fredag aften er weekenden blevet brugt på at vække ASIM’s instrumenter ét efter ét.
Det hele er sket i en nøje planlagt rækkefølge, så eventuelle problemer vil give mindst mulig skade.
De optiske instrumenter på ASIM – det vil sige kameraer, som skal tage billeder af lyn fra rummet – kan eksempelvis ikke tåle dagslys og fotograferer kun om natten.
Derfor har ASIM en solsensor ombord, som sørger for at slukke de optiske instrumenter, når dagen gryr, og der er for meget sollys.
»Før vi tænder for de optiske instrumenter, vil vi selvfølgelig gerne vide, at vores solsensor fungerer korrekt, så de optiske instrumenter ikke bliver ødelagt af sollys. På den måde er alle instrumenter blevet tændt skridt for skridt i løbet af weekenden,« forklarer Torsten Neubert.
\ Flere lande samarbejder om ASIM
ASIM er udviklet i samarbejde med spanske, norske, polske og franske forskere.
Kilder: DTU Space / Torsten Neubert
Et lille drama
Indtil videre ser det ud til, at alle instrumenter ombord på ASIM har overlevet rejsen ud i rummet og fungerer efter planen.
En smule drama og bekymring har der dog været i weekenden, mens instrumenterne er blevet vækket til live.
»På et tidspunkt så det ud til, at et element på ASIM var blevet meget varmt. Vores instrumentfolk var bekymrede og vi diskuterede, hvad der kunne være galt,« fortæller Torsten Neubert.
»Det viste sig, at der var en fejl i læsningen af tal fra ASIM, og i virkeligheden var den slet ikke for varm. På den måde er der hele tiden småting, der skal korrigeres.«
Seks ugers test
I de kommende uger vil forskerne fortsætte med at teste og kalibrere alle instrumenter ombord på ASIM. Denne fase af ASIMs liv i rummet bliver blandt rumfolk kaldt for commissioning-fasen.
»Commissioning-fasen varer de næste seks uger, og her skal vi fintune og kalibrere systemerne og sørge for, at alt er, som det skal være. Det er først herefter, at de egentlige videnskabelige data begynder at blive indsamlet,« forklarer Carsten Jørgensen.
Allerede nu strømmer data fra ASIM imidlertid ned til Jorden og giver forskerne oplysninger om instrumenternes sundhed og tilstand.
Alle data ender hos et datacenter, som er specielt oprettet til ASIM og befinder sig hos DTU Space i Lyngby.
»Vi er flere mand, mig selv inklusiv, som tager vagter på datacentret og hele tiden følger med i, hvad der foregår på ASIM,« fortæller Torsten Neubert.
Snørklet vej til Jorden
Inden data når ned til Torsten Neubert og hans kolleger i Lyngby, har de imidlertid rejst en uhyre snørklet vej gennem rummet.
\ Hvad skal ASIM?
ASIM’s instrumenter tager optiske, synlige billeder af lyn, tæller fotoner og måler røntgenstråling fra tordenvejr.
Den nye viden skal give os bedre indsigt i lynenes anatomi, som kan hjælpe os til at udvikle bedre beskyttelse mod lynnedslag og formentlig også nye teknologier, hvor elektriske udladninger indgår.
Desuden indsamler ASIM data om vanddamp, skyer og aerosoler, som indgår i et komplekst samspil i forbindelse med tordenstorme og har indflydelse på jordens klima.
Dermed opnås bedre forståelse af, hvordan tordenstorme og relaterede fænomener kan have indflydelse på Jordens klima, hvilket kan bidrage til bedre klimamodeller i fremtiden.
Kameraerne på ASIM kan også måle meteorer, der kommer ind i Jordens atmosfære, og dermed bidrage til at finde ud af, hvor de lander, så de kan findes.
Kilde: DTU Space
»Det er virkelig en kompliceret rejse, vores data tager. Det er utroligt, at det kan lade sig gøre,« siger Torsten Neubert.
ASIMs data ryger i første omgang ind til selve rumstationen, og herfra sendes de videre til en kommunikationssatellit, forklarer Torsten Neubert.
»Fra kommunikationssatellitten bliver det sendt ned til et center i USA, og herfra bliver det sendt videre op til en anden satellit,« forklarer Torsten Neubert.
Aflurer lynets hemmeligheder
Fra den næste satellit bliver ASIMs data sendt ned til Columbus Operations Centre i Oberpfaffenhofen nær München i Tyskland – et rumcenter, som holder styr på rumstationens europæiske fløj, Columbus.
Fra Oberpfaffenhofen bliver data videresendt til Belgian User Support and Operations Centre (B.USOC) i Bruxelles i Belgien – dette center har i øvrigt til opgave at sende kommandoer til ASIM såsom ’tænd for kameraet’, ’sluk for denne sensor’ og så videre.
Endelig bliver ASIMs data så sendt fra Belgien til DTU Space i Lyngby, hvor forskerne fremover skal tolke på de ’berejste’ data og aflure hemmelighederne bag en række voldsomme og gådefulde lynfænomener i rummet (læs mere om disse lynfænomener her).
ASIMs INSTRUMENTER: Klik på de røde i-ikoner for at få information om de enkelte instrumenter på ASIM – eller på foto-ikonet for at se billeder af instrumenterne. (Illustrationer: asim.dk, grafik og tekst: Lise Brix/Videnskab.dk)
