»Det var nærmest en historisk oplevelse,« siger Ole Hartnack, projektleder hos Terma, som er det firma, der har bygget ASIM i samarbejde med DTU.
Han var sammen med Terma-kolleger og forskere samlet i Florida ved opsendelsen af ASIM mandag aften, 2. april.
»Da raketten delte sig fra Dragon rumfartøjet, kunne man se ASIM svæve ud i rummet på sin vej til rumstationen (ISS). Det var stort. Det var en kæmpe oplevelse,« siger Ole Hartnack.
ASIM er det største danske rumprojekt til dato. Det er blevet til i samarbejde mellem DTU Space og virksomheden Terma. Læs mere om ASIM her.
\ Udenlandsk samarbejde
ASIM er danskledet, men projektet er desuden udviklet i samarbejde med forskere fra det spanske Valencia Universitet, det norske Universitet i Bergen, det polske rumforskningscenter ved Polish Academy of Science samt det franske Commissariat a l’Energie Atomique
Fulgte med i spænding
Også på DTU Space blev opsendelsen fulgt tæt mandag aften.
»Vi var alle sammen musestille indtil second stage (når rumfartøjet deles fra raketten, red.),« fortæller Carol Anne Oxborrow, specialkonsulent hos DTU Space. Hun er ansvarlig for behandlingen af den data, som ASIM skal sende til Jorden.
»Det er mere usædvanligt, at det går galt. Men når der er en passager, som ASIM i dette tilfælde, så er man da nervøs,« siger Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space.
Og de var da også nervøse på DTU, fortæller Carol Anne Oxborrow.
»Det er kun et par år siden, at SpaceX havde en katastrofe, hvor en raket eksploderede på meget imponerende vis. Det kan altid gå grueligt galt,« siger hun til Videnskab.dk.
\ Genbrug bliver normen
ASIM blev 2. april sendt afsted med rumfartøjet SpaceX Dragon.
Det interessante er, at både første trin på raketten Falcon 9 og rumkapslen Dragon er blevet brugt før. Førhen har man skullet bygge raketter og rumfartøjer fra bunden hver gang, en ny skulle sendes op.
Men SpaceX har fundet ud af at genbruge både raketter og fartøjer.
»Det kan spare rigtig meget. Kiloprisen vil blive meget lavere,« siger Michael Linden-Vørnle.
»Det seje ved det her er, at det er ved at blive normen,« sagde mission manager hos SpaceX Jessica Jensen på en pressekonference inden opsendelsen.
SpaceX fortalte ved Launch Briefing at de arbejder på at genbruge både 1. og 2. trin, hvor det for nuværende kun er 1. trin der kommer tilbage til jorden og genbruges.
Kilde: Ole Hartnack og Michael Linden-Vørnle
Ifølge Michael Linden-Vørnle er det selve opsendelsen, der er den mest risikable del af processen. Det er her, det hele er i risiko for at ryge i luften.
»De ti minutter er hårde,« fortæller han.
Men denne gang gik det altså helt efter planen.
Sådan monteres ASIM
De næste skridt er først at få rumfartøjet koblet til rumstationen. Her skal den danske astronaut Andreas Mogensen guide rumkapslen Dragon til ISS nede fra kontrolcentret i Houston på Jorden. Det sker onsdag 4. april.
Herefter skal de andre instrumenter, som også er med i Dragon, installeres. Og så skal ASIM monteres – ifølge planen fredag 13. april klokken 13.
»Jeg håber ikke, det betyder noget specielt,« griner Ole Hartnack.
ASIM skal monteres uden på rumstationen. Det foregår ved hjælp af en stor robot-arm, som styres af en astronaut, og med hjælp fra to andre astronauter på rumstationen.
Michael Linden-Vørnle er dog ikke bekymret for den del af processen. Han fortæller, at astronauterne har trænet monteringsprocessen i lang tid.
»Det er nærmest koreograferet som en balletdans,« siger Michael Linden-Vørnle
Og så sendes der data
»Når nu alt er overstået med at få den monteret, så skal vi jo få data ned, og så bliver det spændende,« siger Michael Linden-Vørnle.
Her begynder arbejdet for alvor for Carol Anne Oxborrow og hendes hold.
Når ASIM er monteret, får de nemlig de første data fra instrumenterne, og så skal de til at finjustere.
Det bliver ifølge Carol Anne Oxborrow seks travle uger, hvor der sendes data fra ASIM, som skal bearbejdes.
Forskerne regner først ud, hvordan instrumenterne skal kalibreres (finjusteres) for at fjerne støj, altså fejlmålinger, der kan komme, hvis instrumenterne ikke er indstillet nøjagtigt.
\ Det skal ASIM undersøge
ASIM's primære opgave er at undersøge nogle fænomener i atmosfæren:
Lyn i den øvre atmosfære (Transient Luminous Events, TLE) er en samlet betegnelse for flere fænomener, som optræder i den øvre del af atmosfæren i forbindelse med lyn og tordenvejr.
TLE tæller blandt andet fænomener såsom røde feer (elektriske udladninger over tordenskyer), blå jets (lyn, som slår opad) og elvere (en slags kortvarigt nordlys – bare højere oppe i atmosfæren)
Jordiske gammaglimt (Terrestrial gamma ray flash, TGF) er kortvarige udbrud af gammastråling (meget energirig stråling).
Disse TGF-gammaglimt optræder i forbindelse med lyn og tordenvejr.
Læs mere i artiklen 'Elvere, blå jets, røde feer: Disse vilde fænomener skal dansk rumprojekt studere'
Kilde: Torsten Neubert
Så skal instrumenterne justeres, ud fra de informationer som forskerne på DTU sender.
Dernæst skal der sendes data fra ASIM igen, og forskerne skal på ny justere og kalibrere.
Det er en masse arbejde frem og tilbage.
Forskere stadig spændte og nervøse
Selvom den mest nervepirrende del af projektet, opsendelsen, er overstået, er der stadig meget at se frem til for forskerne.
»Jeg er meget spændt på tændingen af instrumenterne og på at se, hvor mange triggers (målinger, som sættes igang ved lynglimt, red.) vi får. Og så er jeg spændt på at se de allerførste billeder,« siger Carol Anne Oxborrow.
De samme ting gør hende dog også nervøs, fortæller hun.
»Hvad hvis vi overvældes af data og ikke kan følge med? Hvad hvis der er virkelig meget støj, og kalibreringen har ændret sig meget? Hvad hvis der opstår uventede ting på ISS?« remser Carol Anne Oxborrow op.
»Der er mange ting, man går med i baghovedet, som vi selvfølgelig prøver at planlægge. Men der kommer altid noget bag på en, som man ikke havde tænkt over,« siger hun.
»Vi kan sagtens være med blandt de store«
Ifølge Ole Hartnack har ASIM-projektet været vigtigt for både Terma, DTU og Danmark.
»Det har været en stor opgave. Alle har været stolte og glade for at kunne være med til sådan en succes,« siger han.
»Jeg ville gerne kunne sige, at vi er kommet på landkortet. De har lagt mærke til os hos SpaceX og NASA. Vi kan sagtens være med blandt de store.«
Ole Hartnack mener, at meget af det, der er udviklet til ASIM, kan bruges til lignende instrumenter i fremtiden, som kan foretage andre målinger.
»Vi har jo lært utrolig meget under det her projekt og udbygget vores kompetencer,« siger han.
