Den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, har netop afsløret USA's store planer for rumfarten de kommende år. Det skriver Ritzau/AFP.
Mike Pence holdt tirsdag 26. marts tale hos USA's National Space Counsil, hvor han er formand.
Her forklarede han, at inden for fem år er ambitionen, at den første kvinde nogensinde skal sætte sine fødder på Månen.
LÆS OGSÅ: Videnskab.dk's læsere: Rumfarten skal redde Jorden
Og han understregede ydermere, at hun naturligvis skal være en amerikansk astronaut.
»Lad mig gøre det helt klart: Den første kvinde og den næste mand på Månen kommer begge til at være amerikanske astronauter sendt af sted med amerikanske raketter fra amerikansk jord,« lyder det fra Pence.
Den seneste gang, mennesker var på Månen, var i 1972.
Første gang var i juli 1969.
LÆS OGSÅ: Den sidste mand på Månen er død
LÆS OGSÅ: Er Kina en ny supermagt i rummet?
mtl


































