OBS! NASA omdøbte i november 2019 kloden til ’Arrokoth’, da ‘Ultima Thule’ kan associeres med Adolf Hitler. Læs mere her.
Snemand eller bowlingkegle.
Den lille isklode Ultima Thules mærkelige form har kastet et par kaldenavne af sig, siden NASA offentliggjorde de første billeder af den lige efter nytår.
Ultima Thule er med sin beskedne afstand af 6,4 milliarder kilometer fra Jorden det fjerneste objekt, et rumfartøj har fløjet forbi og fotograferet.
Nu har NASA også offentliggjort en animation, der viser, hvordan ‘snemands-bowlingkegle-kloden’ roterer i rummet.
Animationen, der bygger på syv timers billeder, viser, hvordan Ultima Thule roterer som en propel.
Se selv her:

De første billeder af kloden blev taget fra lang afstand, men animationen her er redigeret, så Ultima Thule har nogenlunde samme størrelse, hvilket forklarer pixeleringen i starten.
Billederne er taget af NASA's New Horizons rumsonde, der rejste gennem Kuiperbæltet, da Ultima Thule drev tæt forbi.
Forbiflyvningen af Ultima Thule begyndte med en afstand på 500.000 kilometer, men endte med en afstand på bare 28.000 kilometer.
NASA har også offentliggjort alle billederne, som New Horizons har taget af Ultima Thule.

Det er ikke kun Ultima Thules form, der vækker interesse. Ultima Thule kan også give svar på gåden om planeters dannelse, hvilket vi har skrevet en glimrende artikel om.
fghs

































