Stonehenge er et af verdens ældste kulturelle mysterier, og der har været mange forslag igennem tiden til, hvad stenmonumentet egentlig er blevet brugt til.
\ Om Stonehenge
- Stenmonumentet er omkring 5.000 år gammelt.
- Et ‘henge’ er en cirkel omgivet af en eller flere grøfter (ditch) og en vold (bank).
- Omkring 2600 f.v.t. blev en kæmpe hestesko-formet struktur opført af massive sandsten (sarsens) på op mod 40 tons fra det nærliggende stenbrud. De er rejst som to bæresten og en overligger, og denne hestesko-form benævnes trilithoner (tri = tre, lithos = sten).
- Hele den hestosko-formede struktur udgøres af alt 5 trilithons, som står centralt i Stonehenge, og strukturen var oprindeligt omgivet af 30 opretstående sarsens opstillet i en cirkel forbundet of overliggersten.
Kilder: Rune Iversen & Videnskab.dk
Den nyeste teori går ud på, at Stonehenge, det 4.500 år gamle stenmonument, der ligger 137 kilometer sydvest for London i England, blev brugt som en solkalender.
Det er den britiske arkæolog ved Bournemouth University, Timothy Darvill, der præsenterer den nye teori i et studie, der er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antiquity.
Solen er i centrum
Ingen ved med sikkerhed, hvorfor Stonehenge blev bygget, men forskere har fremført flere teorier - blandt andet, at det var en gravplads eller et symbol på sammenhold. Men også at det var en solkalender.
Ifølge Rune Iversen, lektor i arkæologi ved Københavns Universitet, der forsker i bondestenalderen, hvor Stonehenge hører til, og som har læst studiet igennem for Videnskab.dk, er der ingen tvivl om, at Stonehenge er orienteret efter solopgang og solnedgang.
\ Læs mere
Stonehenge er bygget, så der går to linjer gennem monumentet ved henholdsvis sommer- og vintersolhverv.
I dagene omkring 21. juni - årets længste dag - når Solen står op, skinner solen ind gennem stenene i monumentet og oplyser stenene i midten, der er formet som en hestesko.
Omkring 21. december - årets korteste dag - går Solen ned i sydvest mellem to store sarsens, de to store sten i bagerste del af hesteskoen.
»Hele Stonehenge er orienteret efter solopgang og solnedgang. Monumentet er anlagt efter Solen på den korteste og den længste dag. Det er der ikke noget nyt i,« siger Rune Iversen til Videnskab.dk.
Den nye teori medregner de fem hesteskoformede strukturer
Det, der er nyt, er, at forskeren kommer med et bud på, hvordan kalenderen er blevet brugt efter Solen.
»Den foreslåede kalender fungerer på en meget ligetil måde. Hver af de 30 sten i sarsen-cirklen repræsenterer en dag inden for en måned - i sig selv opdelt i tre uger, hver på 10 dage,« siger Timothy Darvill i en pressemeddelelse fra Antiquity.
For de store sandsten på op mod 40 tons, der udgør stencirklen, ser ud til at afspejle en kalender med 12 måneder på 30 dage - opdelt i 10-dages ‘uger’.
»Han ser det som en uge på 10 dage. Og på den måde kommer han op på en måned på 30 dage. Det vil sige, at vi efter 12 måneder kommer op på et år med 360 dage. Det går ikke helt op, for et år er jo på 365 dage, så han mangler fem dage, før det går op med vores år,« siger Rune Iversen.
»Men han siger så, at de fem trilithons, stenene formet som en hestesko midt inde i anlægget, kunne passe ind og repræsentere fem dage,« tilføjer han.
Og så når vi op på 365 dage.
Det er altså Timothy Darvills teori, at stenene tjente som en fysisk repræsentation af året, der hjalp de gamle indbyggere i Wiltshire med at holde styr på dagene, ugerne og månederne.
Paralleller til Egypten
Sådan en kalender med 10-dages uger, 30-dages måneder og fem ekstra dage, kan virke usædvanlig i dag. Men sådanne kalendere blev vedtaget af mange kulturer i den periode.
Og derfor drager Timothy Darvill også paralleller til det gamle Egypten, hvor solkalendere blev udviklet.
»Sådan en solkalender blev udviklet i det østlige Middelhav i århundrederne efter 3000 f.v.t. og blev vedtaget i Egypten som den civile kalender omkring 2700 og blev brugt meget i begyndelsen af Det Gamle Kongerige omkring 2600 f.v.t.,« siger Timothy Darvill i pressemeddelelsen.
»En fin teori«
Det kan meget vel være, det er rigtigt, mener Rune Iversen.
»Det er en fin teori, og det er meget plausibelt, at Stonehenge kan have været brugt som en solkalender på 30 dage,« siger han.
\ Sådan blev Stonehenge bygget
Stonehenge blev bygget i tre hovedfaser:
- Gravning af grøfter og opbygningen volden, samt gravning af huller til mindre sten eller stolper langs grøftens inderkant. Det skete omkring år 3000 f.v.t.
- Opbygningen af selve stenmonumentet skete cirka 2500 år f.v.t. og udvides med flere sten fra monumentet Bluestonehenge, cirka 2400 f.v.t., der placeres midt i Stonehenge.
- Omkring år 2200 f.v.t. bliver der rykket rundt på bluestones i midten af monumentet, så de får en oval form.
Men det er lidt »kreativt«, når det hele skal passe ind i det moderne år, mener han.
»Han hiver andre elementer ind fra anlægget - for eksempel station stones - der står uden for cirklen, for at få kalenderen til at gå op. Og der er andre dele ved anlægget, han ignorerer, som for eksempel de mindre bluestones, som også står inde i stencirklen. Hvad har deres funktion været? Det kommer han ikke ind på,« siger Rune Iversen, der derfor ikke er helt overbevist om, at det er det, der ligger bag hele Stonehenge.
Det er »et fint bud«, og det er muligt, påpeger han. Men det virker ifølge ham stadig en smule konstrueret.
Det er dog vigtigt at nævne, at Stonehenge var et ’dynamisk’ anlæg. Og det har ikke bare haft én funktion gennem hele dets brugsperiode på mange hundrede år. Men mange, påpeger Rune Iversen.
»Det har ændret karakter. Og det er muligt, at det er en del af spillet,« slutter han.
