Når stjerner ender deres liv i en gigantisk eksplosion – en supernova – kan de frigive enorme mængder af støv. Det viser observationer lavet med det europæiske Herschel-rumteleskop, der er det største teleskop, som til dato er sendt ud i rummet.
Herschel studerer himlen i infrarødt lys (varmestråling) og har blandt andet set nærmere på området omkring resterne af supernovaen SN 1987A, der eksploderede i den Store Magellanske Sky – en af Mælkevejens ledsagergalakser.
200.000 planeter som Jorden
Herschel’s infrarøde syn afslører en stor mængde koldt støv (ca. -250 grader Celsius) omkring resterne af den eksploderede stjerne. Selvom støvet er koldt, gløder det i infrarødt lys og denne glød kan bruges til at bestemme mængden af støv.
Det har vist sig, at SN 1987A har produceret ca. tusind gange mere støv end forskerne mente supernovaer var i stand til – nok til at lave 200.000 planeter som Jorden.
Støvet består af grundstoffer som kulstof, silicium, ilt og jern, der er blevet dannet i stjernens glohede indre ved sammensmeltning af atomkerner (kernefusion). Det kosmiske støv er helt afgørende for, at planeter som Jorden og liv kan opstå.
Støv i det tidlige univers
Da universet blev født i det såkaldte big bang for ca. 13,7 milliarder år siden, bestod det hovedsageligt af de to letteste grundstoffer, brint og helium. De tungere grundstoffer er blevet dannet senere ved kernefusion i stjernernes indre. Stjerner behøver dog ikke at eksplodere for at sprede kosmisk støv.
Således mener astronomerne, at gamle, røde kæmpestjerner er storleverandører af støv, der nærmest dannes som sod i en skorsten, når varm gas strømmer væk fra stjernerne. Problemet er, at disse gamle stjerner ikke fandtes i det tidlige univers, og observationer viser, at der allerede kort tid efter big bang var betydelige mængder støv til stede.
Med Herschel’s afslørinig af SN 1987A’s store støvproduktion kan den store mængde støv i det tidlige univers måske forklares ved hjælp af supernovaer. Allerede den første generation af stjerner, der endte deres liv som supernovaer har muligvis støvet så meget, at det kan forklare, at universet allerede kort tid efter big bang var beriget med store mængder støv – det stjernestøv som vi alle er skabt af.
