NASA tvunget til at udskyde: Historisk månemission løber ind i nye problemer

For første gang i over fem årtier kunne mennesket i denne uge være vendt tilbage til Månen.

Men opsendelsen blev tirsdag morgen dansk tid afblæst og udskudt til tidligst i marts, lyder det i en opdatering fra det amerikanske rumfartsagentur NASA.

I de seneste døgn har raketten, som skal løfte astronauterne ud i rummet, det såkaldte Space Launch System (SLS), gennemgået en generalprøve før opsendelse, men under generalprøven opstod der problemer med en lækage af flydende brint.

»Det er en utæthed, som opstår, mens de optanker raketten med brint. Flydende brint er vanskeligt at håndtere, så det smutter nemt ud, og tankningssystemet har før haft problemer med brintlækager,« siger Michael Linden-Vørnle, som er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet.

NASA: Sikkerhed har førsteprioritet

Hvis alt var gået efter planen, skulle den såkaldte Artemis II-mission have sendt fire astronauter ud på en flyvetur rundt om Månen i denne uge.

De fire astronauter har været i karantæne i Houston, USA, siden 21. januar for at undgå at blive smittet med sygdom inden opsendelsen, men karantænen er nu ophævet. NASA forventer, at astronauterne vil komme i karantæne igen 14 dage før en eventuel opsendelse i marts.

»Besætningens sikkerhed er fortsat højeste prioritet,« lyder det i opdateringen fra NASA.

Da man for første og eneste gang skulle testflyve SLS-raketten i 2022, blev opsendelsen også udskudt flere gange på grund af tekniske problemer, blandt andet også på grund af en lækage af brint – det kan du læse mere om i denne artikel.

Forventeligt med start-problemer

SLS-raketten er den største amerikanske raket siden den berømte Saturn V, der for mere end 50 år siden sendte Apollo-astronauterne til Månen.

Raketten har fire hovedmotorer, der bruger iskoldt, flydende ilt og brint som brændstof.

Ud over lækagen af brint, som blev opdaget under generalprøven natten til tirsdag dansk tid, var der også andre småproblemer, blandt andet med ventilen til en luge på selve rumfartøjet Orion, som skal fragte astronauterne til Månen.

»Det er et helt nyt system og det er kun anden gang, man skal flyve med SLS og Orion. Når man har at gøre med helt nye og meget komplekse systemer, er der selvfølgelig en betydelig risiko for, at der opstår problemer, som skal håndteres,« siger Michael Linden-Vørnle.

»Så det er ikke overraskende, at de er nødt til at udskyde opsendelsen til næste mulige vindue i marts.«

NASA oplyser, at der inden eventuel opsendelse i marts, vil blive afholdt endnu en generalprøve - en såkaldt wet dress rehearsal - hvor systemet endnu engang vil blive optanket med flydende brint.

Omstridt teknologi til månerejsen

Det nye udstyr, som er blevet udviklet til at fragte mennesket tilbage til Månen, har gennem tiden været udsat for kritik fra flere sider.

»Kritikken går helt fundamentalt på, at systemet er gammel vin på gamle flasker. Selvfølgelig er der sket betydelige teknologiske forbedringer, men udgangspunktet er teknologien fra de gamle rumfærger, og SLS er et rasende dyrt system,« siger Michael Linden-Vørnle.

Han henviser til, at SLS-raketten eksempelvis ikke kan genbruges, som det er tilfældet med det nye fuldt genanvendelige raketsystem Starship eller Falcon-løfteraketterne, som begge er udviklet af det amerikanske rumfartsfirma SpaceX.

Du kan læse meget mere om det politiske bølger bag udviklingen af rumfartøjerne til månemissionen i denne artikel.

Andreas Mogensen: Sindssygt spændende

Artemis II-missionen er en del af en storstilet plan om at sende mennesket – herunder den første kvinde og ikke-hvide person – tilbage på Månen indenfor de kommende år.

På den kommende Artemis II-mission skal de fire astronauter ikke lande, men derimod flyve rundt om Månen og tilbage til Jorden. På den efterfølgende Artemis III-mission er det planen, at mennesker igen skal lande på Månen.

»Det er sindssygt spændende. I de næste år bliver den helt store opdagelsesrejse at vende tilbage til Månen,« har den danske astronaut Andreas Mogensen tidligere udtalt til Videnskab.dk.

Ud over at besøge Månen i de kommende år ønsker man med Artemis-missionen også at etablere en mere permanent og beboet base på Månen på længere sigt.

Artemis-missionen ledes af amerikanske NASA, men europæiske ESA er ligesom de canadiske og japanske rumfartsorganisationer også partnere på missionen.

De fire astronauter, som måske skal sendes til Månen til marts – medmindre der opstår nye udfordringer med teknikken eller vejret – er NASA-astronauterne Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch samt den canadiske astronaut Jeremy Hansen.