Vi har altid yndet at sammenligne vores naboplanet Mars med Jorden.
Og der er jo stadig dem, der ligesom Elon Musk drømmer om at kolonisere planeten.
Man skal nu tænke sig godt om, for der er rigtig koldt på den røde planet, og store dele af overfladen er dækket af en rød ørken af støv og sand, der klæber grundigt til enhver rumdragt.
\ Læs mere
Mars og Jorden har dog også nogle ligheder. Mars har ligesom Jorden årstider og et par polkalotter, der i udseende minder om Jordens, og som veksler med årstiderne.
Vinteren udmærker sig på sin egen smukke måde, og det er emnet for denne billedfortælling fra Mars.
Klik på knappen 'Se galleri' herover og kom på en billedskøn rundtur i vinteren på Mars. Herunder kan du desuden følge med i den daglige vejrudsigt fra Mars:
Længere fra Solens varme
Mars er længere borte fra Solen end Jorden. Marsåret er på 687 døgn mod Jordens 365 døgn. De fire årstider er dermed omkring dobbelt så lange som årstiderne her på Jorden.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Dog varierer årstiderne mere i længde, fordi Mars kredser i en aflang ellipsebane med varierende banehastighed.
Mars er en meget kold planet med en temperatur, der svinger mellem vintertemperaturer, der kan komme helt ned under 120 frostgrader i de polare egne og op til 25 grader på en varm sommerdag ved ækvator.
De store udsving skyldes, at den meget tynde Marsatmosfære ikke kan oplagre meget varme fra Solen.
Ikke mindst vinteren på Mars kan byde på lidt af hvert, og vi kan opleve fænomener, der ligger ganske langt fra, hvad vi kender fra vinteren på vores egen planet.
Kan man stå på ski på Mars?
Ligesom på Jorden kan der dog falde sne på Mars. Det ved vi fra rumsonden Phoenix, der i 2008 landede nær nordpolen på Mars.
Rumsonden har observeret sne, der dalede nedad fra skyer fra en højde på omkring 4 km over overfladen. Sneen fordampede dog, før den nåede overfladen.
For at observere sneen blev der fra Phoenix sendt en laserstråle højt op i marsatmosfæren. I skæret fra laserstrålen blev der observeret både skyer og snefnug, der dalede ned.
Rumsonden undersøgte også i overfladen omkring landingsstedet. Og her skulle der ikke skrabes meget i overfladen, før isen dukkede op.
Nogle steder kan sneen dog godt nå ned til overfladen og dække mindre og flade områder med et par cm sne.
Sådanne områder er fundet af rumsonden Mars Reconnaissance Orbiter (MRO), der kan observere i det infrarøde område, og her har haft held til at opdage et snevejr af tøris falde ned til overfladen.
Som marsforskeren Sylvain Piqueux fra Jet Propulsion Laboratory har udtrykt det, »så kan man måske godt traske afsted i et par snesko, men hvis man vil stå på ski, så er det nok bedre at finde en kraterside, hvor et snelag bedre kan bygges op på en skråning.«
Terningeformede snefnug
En vinter på Mars kan ikke helt sammenlignes med en vinter her på Jorden – og det er ikke, bare fordi en Marsvinter er meget koldere end en vinter selv på Antarktis.
Således kan man finde terningformede snefnug i stedet for vores jordiske sekskantede snefnug.
Det skyldes, at det kan sne med frosset CO2. Snefnuggene er dog ganske små og blot på størrelse med bredden af et menneskehår.
Da Marsatmosfæren hovedsageligt består af CO2, skyldes denne sne, at selve atmosfæren kan fryse til is, fordi nætterne kan blive meget kolde.
Jordens atmosfære består især af ilt og kvælstof, men af to grunde vil vi aldrig opleve sne fra disse to luftarter.
- Dels bliver det aldrig koldt nok, selv i vinteren på Antarktis,
- og dels vil hverken ilt eller kvælstof danne snefnug, som vi kender dem.
Det skyldes de kemiske love.
To slags sne og is på Mars
Så mens vi her på Jorden kun har én slags sne fra vand, der fryser, så kan Mars altså præstere to slags sne og is, da både vand og kuldioxid kan fryse.
Vi kender ganske vist kuldioxid-sne, også kaldet tøris, her på Jorden, fordi vi kunstigt kan fremstille det.
Men vores planet danner ikke den slags sne, selv om det kun kræver en temperatur på omkring -80 grader.
Ved det meget lave tryk på Mars smelter is ikke, men går direkte over i gasform, og det giver nogle fantastiske snelandskaber. Denne såkaldte sublimation er helt afgørende for Mars.
På grund af de to slags is kan vi ikke umiddelbart sammenligne polkalotterne på Mars med Nordpolen og Sydpolen på Jorden.
Begge slags is kan danne lag af frost på overfladen. Det er langt mere almindeligt end egentlig sne.
Se den fremmedartede vinter på Mars
De to rumsonder Viking 1 og 2, der i 1976 landede på Mars, har vist os sådanne lag.
Og rumsonden Mars Odyssey har observeret frost i den tidlige morgenstund, der sublimerede bort, efterhånden som Solen brød frem.
NASA har nu forsynet os med en række billeder, der giver et godt indblik i den fremmedartede vinter på Mars.
Som i de fleste billeder benyttes der kunstige farver, der skal fremhæve detaljer og forskelle i landskabet.
Vi må blot huske, at disse farver ikke viser den virkelige verden.
Såkaldte sanddyner bevæger sig hen over Mars-landskabet. Sanddynerne er vist i en blålig farve som kontrast til den hvide frost. Billedet er taget af rumsonden Mars Reconnaissance Orbiter. (Foto: NASA/JPL-Caltech/University of Arizona)
Her er vist et vinterbillede af et krater, der ligger 37 grader syd for ækvator. På den kratervæg, der vender mod syd, er der flere spor af klar frost, fremhævet i blå farve. Billedet er taget midt i vinteren på den sydlige halvkugle. Frosten dannes i og omkring de mange grøfter (kaldet ’gullies’) på kratersiden. Hver vinter dannes lag af CO2-is på marsoverfladen, og den kan strække sig fra polerne og ned til omkring 50o bredde. På Jorden vil det nogenlunde svare til Danmarks breddegrad. (Foto: NASA/JPL-Caltech/University of Arizona)
På høje breddegrader, ikke langt fra polerne, forekommer disse specielle mønstre af tøris og vandis. Tørisen er gennemsigtig, og når Solen om foråret kommer højere op på himlen, opstår der huller i laget af tøris. På grund af fordampningen opstår en vind, og herved kan mørkere stof fra undergrunden bringes op til overfladen. Is baseret på vand er frosset i overfladen i form af en række polygoner (mangekanter, red.). Omkring polygonerne ses et mønster af tøris, der gradvist sublimerer (en faseovergang direkte fra fast form til gas uden en mellemliggende væskefase, red.), når foråret nærmer sig. Det sker især i de blålige områder nær polygonkanterne. (Foto: NASA/JPL-Caltech/University of Arizona)
Mars har - ligesom Jorden - to isdækkede poler. Det meste af isdækket er almindelig is af vand. Under vinteren i henholdsvis nord og syd henligger polerne på skift i fuldstændig mørke. Når det sker, kan op til 30 procent af Marsatmosfæren på skift omdannes til lag af tøris i polområderne. På billedet ses Mars' nordpol. Kalotten på nordpolen på Mars har en udstrækning på godt 1.000 km. Billedet er taget i den tidlige sommer på den nordlige halvkugle. Isdækket kan være op til 3 km om vinteren, og en del af isdækket holder sig gennem hele sommeren. Derimod har nordpolen kun et ganske tyndt lag af tøris, der hurtigt sublimerer, når sommeren nærmer sig. I kanten af billedet ses et bånd af sanddyner skabt af vinden. (Foto: NASA)
Sydpolkalotten på Mars strækker sig over godt 400 km, og her finder vi både et op til 3 km tykt lag af vand is og et op til 8 meter tykt lag af tøris, der gradvist sublimerer, når foråret nærmer sig. I sommerens løb kan vinden danne skyer af støv og vanddamp, der kan minde om cirrusskyer her på Jorden. (Foto: NASA)
På denne klippeskråning nærmer vi os efteråret, og temperaturen falder. CO2 i atmosfæren fortættes til lag af frost, der daler ned på overfladen og bliver der over vinteren. Frosten er fremhævet i de lysere farver. Når foråret bryder frem, vil isen igen fordampe og vende tilbage til atmosfæren. (Foto: NASA)
Et broget billede af sanddyner og klitter af is. Når foråret nærmer sig, vil isdækkede klitter gradvist opvarmes, og sandet nedenunder vil blæse frem i mærkelige aflejringer oven på isen. Når isen revner på toppen af en klit, glider sandet nogle gange ned og efterlader mørke spor i klit-væggene. (Foto: NASA)
Mindre klatter af tøris på den sydlige polarkalot på Mars. De ligger ovenpå det udstrakte lag af almindelig is, der er et par kilometer tykt. (Foto: NASA/JPL/University of Arizona)
Et forårslandskab nær nordpolen på Mars. Området består af sandklitter, der er dækket af let frost. Når forårssolen gradvist smelter frostlaget nær toppen af klitterne, kan mørkere sand fra det indre af klitterne fosse ned ad klitterne og efterlade mørke striber på overfladen. De minder næsten om træer, hvis man ikke ved bedre. Bemærk dog, at de ikke kaster skygger. De sorte pletter i landskabet dukker også op fra det indre, i takt med at sollyset fordamper frosten på overfladen. Hele billedet dækker et område på en kilometer, og man kan skelne detaljer ned til bare 25 cm - som de sorte pletter og de mørke striber, som altså ikke er træer eller noget andet, der rager op. (Foto: NASA/JPL/University of Arizona)
På den nordlige halvkugle af Mars finder vi dette nedslagskrater, der er dækket af et tykt lag is i bunden. Det er et lag af almindelig vandis, der holder sig gennem hele året. Et tyndt dække af tøris fordamper dog om sommeren. Farven er tæt på den naturlige, blot kontrastforstærket en smule. (Foto: ESA/DLR/Freie Universitat Berlin)
Et historisk billede taget af Viking 2 fra overfladen af Mars 18. maj 1979. Viking 1 og 2 var de første amerikanske rumsonder, der i 1976 landede på Mars. Et tydeligt lag af frost dækker klipperne og overfladen nær landingsstedet. Vinteren er ved at gøre sit indtog. (Foto: NASA)
