I denne smukke video fra NASA’s SDO-satellit (Solar Dynamics Observatory) kan du se, hvordan et soludbrud ser ud helt tæt på.
Fænomenet tog næsten tre timer, men i videoen er det forkortet til lidt over et halvt minut. Soludbruddet, som fandt sted 31. august 2012, er et af de største og flotteste soludbrud, SDO-satellitten har observeret.
Nogle af de elektrisk ladede partikler fra soludbruddet ramte desuden Jorden nogle dage efter, hvilket skabte intenst nordlys ved Jordens poler.
Skyldes ustabilitet i Solens magnetfelt
Solen har perioder, eller cyklusser, som i starten af perioden indebærer lav solaktivitet, mens aktiviteten topper hen i mod cyklussens slutning med mange solpletter og soludbrud. En cyklus kan være af varierende længde, men strækker sig normalt over 10-11 år.
Aktiviteten kan blandt andet måles ved at tælle antallet af pletter på stjernens overflade.
Solpletter og soludbrud skyldes ustabilitet i Solens magnetfelt, kombineret med Solens rotation.
Solpletterne er koldere end resten af overfladen og virker derfor mørkere, men der foregår en voldsom aktivitet i sådanne områder - det er områder med intens magnetisk aktivitet.
