Rusland vil trække sig fra den internationale rumstation, ISS.
Det siger generaldirektør for det russiske rumagentur Roscosmos, Dmitry Rogozin, i et interview med den statsejede nyhedskanal Russia-24, ifølge det russiske nyhedsbureau TASS.
Det vil samtidig betyde en afslutning på samarbejdet med det amerikanske rumagentur NASA og det europæiske ESA.
Efter sigende skyldes beslutningen Vestens sanktioner mod Rusland på grund af krigen i Ukraine.
Generaldirektøren præciserer ikke, hvornår Rusland endeligt lukker ned for arbejdet på ISS, men han siger, at det vil ske med et års varsel, som er forpligtelsen ifølge kontrakten.
\ Sanktioner kan være en undskyldning
Allerede sidste år – før invasionen af Ukraine – meldte Putin ud, at Rusland ville trække sig fra ISS, fordi ISS for Rusland havde udtjent sit formål.
»Russerne har ikke været så gode til at bruge rumstationen som en videnskabelig platform, dels fordi Putin trak alle pengene ud af rumforskningen for at bruge dem til at finansiere våbensytemer – hypersoniske missiler og mellemdistance-raketter – i stedet,« siger John Leif Jørgensen og fortsætter:
»Jeg tolker det, som om de gør en dyd ud af nødvendigheden, og så bruger de sanktionerne som undskyldning.«
Rumforsker John Leif Jørgensen kalder det »prisværdigt«, at man vil overholde varslet. Derudover er der ikke meget andet at sige end ’øv’, og det bliver der sagt en del gange under interviewet med Videnskab.dk.
For hvilke konsekvenser får det for ISS, at russerne forlader rumsamarbejdet?
John Leif Jørgensen, der er professor og afdelingsleder ved DTU Space, peger på fire mulige konsekvenser – fra de kritiske her og nu til fremtidsscenarier, vi kun kan frygte.
Det mest kritiske her og nu: At holde rumstationen flyvende
Det, russerne hovedsageligt har leveret til ISS, er ingeniørarbejde og tekniske løsninger – de har været praktiske problemløsere på rumstationen.
John Leif Jørgensen sammenligner det med at være maskinmester på et stort skib.
En konsekvens af, at russerne trækker sig, bliver givetvis, at nogle andre må løse deres opgaver. Den mest kritiske er at sørge for, at ISS ikke daler mod Jorden.
Rumstationen svæver cirka 400 kilometer over Jordens overflade, og der er atmosfæren forholdsvis tynd. Det betyder, at der er temmelig meget vindmodstand, der hele tiden bremser systemet en smule.
ISS falder derfor langsomt mod Jorden, og engang imellem sender man derfor et fartøj op, der skubber rumstationen tilbage i højderne.
»Det har været russernes service, og Soyuz-kapslen er den eneste, der duer til det. Modulet med den dockingport, man skal ramme, er sendt op af russerne og passer til deres kapsel,« siger John Leif Jørgensen.
Det sted, porten sidder, ligger på linjen, der går gennem rumstationens tyngdepunktet. Når man rammer den, bliver systemet løftet uden at dreje og rotere vildt.
NASA har et bud på den bedste løsning, når russerne trækker sig, forklarer John Leif Jørgensen. I den anden ende af rumstationen sidder nemlig den dockingport, som de amerikanske rumfærger i sin tid brugte til at koble sig til.
Hvis man i stedet rammer den, eksempelvis med en Dragon-kapsel, kan man rotere ISS hele vejen rundt, trykke på motoren og lave det nødvendige løft.
»Der er ingen tvivl om, at Elon Musk vil knække arme og ben for at få lov at være den, der trykker stationen op,« vurderer John Leif Sørensen.
På kort sigt: Tidsrammen for projekter ændrer sig måske
»På kort sigt gælder det om ikke at tabe ansigt til russerne. Truslen må ikke få negative konsekvenser for de planer, der allerede er lagt for ISS,« siger John Leif Sørensen.
\ ISS er ikke længere en god russisk forretning
Rumstationen har været en god forretning for russerne, men det er den ikke længere.
Fra 1998 til 2011 var det de amerikanske rumfærger, space shuttles, der fragtede udstyr, moduler og astronauter til ISS.
Da man pensionerede rumfærgerne, kunne russerne træde til, og de seneste 10 år har de så ageret rum-taxa-service.
Da Andreas Mogensen skulle til ISS første gang, betalte man eksempelvis russerne for at transportere ham med deres løfteraket.
»Det er jo ikke noget russerne gør for vores blå øjnes skyld. Det koster noget at tage taxa, og det har været en god forretning for dem,« siger John Leif Jørgensen
I dag har Elon Musk og SpaceX overtaget forretningen med Crew Dragon-kapslen, der sender gods og mandskab til ISS.
Heldigvis, siger han, har ISS stadig NASA’s opbakning. Aftalen mellem NASA, ESA og JAXA, det japanske rumagentur, er, at ISS fortsætter frem til 2030.
Planlagte missioner og projekter kan dog risikere at skride tidsmæssigt, fordi der først skal styr på de praktiske opgaver, russerne kommer til at efterlade.
Det kan også komme til at betyde, at Andreas Mogensen bliver sendt til ISS enten tidligere eller senere end forventet.
På længere sigt: Russerne tager redningsbådene med sig
Som med dockingporten, der bliver brugt til at skubbe til rumstationen, er dockingportene til stationens redningskapsler leveret af russerne.
Redningskapslerne skal være der, hvis ISS bliver ramt af en asteroide, eller hvis der udbryder brand ombord. I et nødstilfælde kan man ikke vente på, at redningskapslerne bliver sendt fra Jorden.
»Men det er russernes kapsler, der er på ISS, og jeg vil vædde med, at de tager redningsbådene med sig,« siger John Leif Jørgensen.
Det bliver et dyrt problem at fikse, fordi man ikke bare kan sende en amerikansk eller europæisk kapsel op. Den vil nemlig ikke passe ind i den russiske dockingport.
Det uvisse: Faren for et våbenkapløb i rummet
»Det allersørgeligste ved det her er, at det er slutningen på den fredelige æra i rummet. I 70 år har vi haft fred og ingen våben, og nu risikerer vi, at der kommer et våbenkapløb i rummet,« siger John Leif Jørgensen og tilkendegiver, at han er oprigtigt ked af situationen.
ISS blev i 1990’erne skabt i kølvandet på den kolde krig. Rumstationen blev et, over al forventning, vellykket fredsprojekt, der samlede Rusland, USA, Japan og Europa omkring rumsamarbejde, forskning og udvikling af teknologi.
At russerne afslutter samarbejdet kan meget vel skyldes, at de vil lave deres egen rumstation, der skal være militær, vurderer John Leif Jørgensen.
»Russerne vil også kunne foretage sig hemmelige ting, ligesom kineserne, der har deres egen rumstation. Vi ved ikke ret meget om den kinesiske rumstation. Man kan frygte, at de har våben. Spionsatellitter har de uden tvivl i massevis,« siger John Leif Jørgensen.
Amerikanerne har ikke våben deroppe, vurderer han, men man skal ikke være blind over for, hvor effektfulde krigsefterretninger fra rummet er.
»Det, du ser i Ukraine, hvor man klarer sig ufatteligt godt i kampen mod en krigsmagt, der er så meget større, skyldes, at de får al den ’intelligence’, de kan ønske sig fra amerikanerne – og den kommer fra rummet. Hvornår letter de russiske fly, og hvilken rute tager de? Hvor er der soldater, og hvor er der kampvogne? Det er alt sammen operationel data, der kræver, at man indsamler i realtid, og det kan spionsatellitter,« siger John Leif Jørgensen.
Efter den kolde krig var frygten, at forskellige nationer ville lave deres egne små rumstationer, der ville få præg af at være militære forter i rummet. I værste fald kan russernes exit indvarsle begyndelsen på et sådan våbenkapløb i rummet.
»ISS vil vedblive med at være et fredeligt projekt, og jeg tror ikke man fra europæisk side vil opruste militært i rummet. Men måske vil amerikanerne. Hvis russerne åbner det her bal, så følger de andre efter,« siger John Leif Jørgensen.
