Vil krigen i Ukraine få indflydelse på Andreas Mogensens mission?

I 2023 sætter Andreas Mogensen atter kurs mod Den Internationale Rumstation, ISS.

Beslutningen om, at den danske astronaut skal sendes en tur i rummet, annonceres i en tid, hvor Rusland, en central partner på rumstationen, har invaderet Ukraine.

Så et spørgsmål melder sig hurtigt i kølvandet på nyheden om Andreas Mogensens rumrejse: Hvad betyder Ruslands krigsførsel for rummissionen?

Ifølge Josef Aschbacher, der er generaldirektør for Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA), har Europa allerede suspenderet et stort rumprojekt, hvor Rusland har bidraget.

Intet tyder dog på, at krigen i Ukraine kommer til at stikke en kæp i hjulet for Andreas Mogensens mission til Den Internationale Rumstation, der siden 1998 har været i kredsløb 420 kilometer over Jordens overflade, lyder det fra generaldirektøren.

»Siden 24. februar har tingene ændret sig drastisk, og vi evaluerer situationen på alle områder. Rumstationen er ét element, men indtil nu er de store partnere, NASA, Rusland og ESA enige om at bevæge os fremad, fordi vi har brug for hinanden til at holde ISS kørende,« siger Josef Aschbacher til Videnskab.dk.

\ Læs mere

Officielt: Andreas Mogensen skal på stor rumrejse – her er rejseplanen

Krigen har suspenderet Mars-projekt

Et andet projekt, Ruslands invasion af Ukraine har fået konsekvenser for, hedder ExoMars.

Her skulle en rover have været sendt afsted i september. Lige nu er den mission suspenderet, men Josef Aschbacher håber på, at ExoMars kan fortsætte i europæisk regi. Det er dog endnu ikke besluttet, uddyber han.

Selve roveren bygges her i Europa, men den medfører også instrumenter bygget i Rusland.

»Nu skal vi se på flere hundrede komponenter i roveren, som er fra Rusland. Der skal vi finde andre teknologier, men det er ikke bare ligetil. Vi har samarbejdet med Rusland, fordi de har en række teknologier, som vi ikke har i Europa, eller som ikke er helt modne,« forklarer Josef Aschbacher.

Det betyder blandt andet, at man skal erstatte protonraketten. Derudover byggede Rusland også en landingsplatform kaldet Kazachok, som skal udskiftes, hvis det skal lade sig gøre.

»Der er forskere, virksomheder og ingeniører, som har arbejdet i 15 år – meget af deres karriere – på den mission, og dem har jeg også stor sympati med,« siger Josef Aschbacher.

Selv om det er svært at spå om fremtiden, særligt i de her dage, så forventer han dog ikke, at det får indflydelse på Andreas Mogensens mission:

»Det er klart, at Rusland spiller en vigtig rolle for at vedligeholde rumstationen. Jeg forventer dog ikke, at samarbejdet vil ændre sig, som det ser ud lige nu, da der stadig er en aftale mellem de store parter, der inkluderer Rusland, om at vedligeholde rumstationen.«

Josef Aschbacher minder samtidig om, at opsendelsen foregår fra amerikansk jord med med et Crew Dragon-rumfartøj fra Elon Musks virksomhed SpaceX.

\ Læs mere

Krigen er ved at ødelægge samarbejdet i rummet

Forsker: Tyder ikke på, Rusland trækker sig

Den danske rumforsker John Leif Jørgensen har fulgt situationen med Den Internationale Rumstation tæt, og lige nu tyder det ikke på, at russerne trækker sig fra samarbejdet, vurderer han.

Og det er godt for missionerne på Den Internationale Rumstation, da de er meget afhængige af, at Rusland holder ved.

»Rumstationen blev lavet som et fredens projekt oprindeligt. Den er integreret og designet til, at det var et samarbejde mellem USSR, USA, Europa og Japan og godt en tredjedel af alt, hvad der er deroppe, er russisk,« siger John Leif Jørgensen, da Videnskab.dk møder ham på Rumkonferencen 2022, hvor Andreas Mogensens mission blev afsløret.

Selv om Putin sidste år holdt en tale, hvor han sagde, at ISS-projektet er færdigt, og rumstationen har udtjent sin rolle teknologisk, tyder det ikke på, at russerne trækker sig fra samarbejdet, forklarer John Leif Jørgensen, der er professor og forskningsleder ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet.

»Roscosmos – den russiske rumfartsorganisation – er blevet ved med at levere ting til ISS. Men hvis de trækker sig ud, skal vi erstatte teknologierne på en eller anden måde. Og det vil være en udfordring, for det er ikke bare sådan lige at erstatte lynhurtigt.«

Kan gøre flere ting besværlige

Det er ikke sådan, at det vil være umuligt at få Andreas Mogensen afsted, hvis russerne skulle trække sig, vurderer John Leif Jørgensen. Men det vil unægteligt gøre tingene mere besværlige.

En udfordring er for eksempel, at ISS har en ‘kunstig atmosfære’. Hvis der skulle komme en stor sten og slå et hul i den, som et tænkt eksempel, bliver man nødt til at forlade stationen for at få det repareret. Man har ikke bare lappegrej med, så det kan laves, som John Leif Jørgensen siger.

»Hvis det skete, ville man blive nødt til lynhurtigt at få folk ned fra stationen. Til det har man to redningskapsler, og de to kapsler er faktisk russiske. Så hvis russerne tager dem ned, skal der to nye kapsler op, så det er sådanne lavpraktiske ting, som også vil komplicere tingene.«

Et andet eksempel er, at specielle russiske fartøjer sørger for at holde ISS fast i kredsløbet om Jorden ved at booste stationens bane nogle gange om året. Det modul er russisk, og det vil give udfordringer, hvis russerne ikke er en del af samarbejdet.

Direktøren for det russiske rumagentur Roskosmos Dmitry Rogozin har i nogle ophidsede tweets advaret om, at sanktioner mod Ruslands rumprogram kan ødelægge samarbejdet på ISS, og at det russiske udstyr er afgørende for rumstationens sikkerhed.

Uden de regelmæssige boosts ville ISS nemlig meget langsomt falde mod Jordens atmosfære. Men, understreger John Leif Jørgensen: »Det er jo ikke givet, at russerne trækker sig ud, og det, håber vi, ikke sker.«

Noget af udstyret på ISS har russerne faktisk allerede solgt til amerikanerne, så hvis de trækker sig ud, er det ikke så meget, de kan tage med, påpeger rumforskeren.

»Så de kan ikke ødelægge stationen ved at trække sig, men de kan gøre det meget vanskeligt for os alle sammen. Derudover er det er en kæmpe station, og der er rigtig meget at vedligeholde. Ud af de seks astronauter, der opholder sig på rumstationenen, er to af dem russere, så hvis russerne bliver trukket ud, skal der to op fra europæisk eller amerikansk hold.«

\ Læs mere

Andreas Mogensen: Derfor bliver min nye rumrejse »en helt anden oplevelse«