Oktober vil begynde på samme måde, som september sluttede - nemlig med opsendelsen af civile, der ikke er uddannede astronauter.
Denne gang er det et russisk filmhold, der skal op til ISS for at optage nogle scener til filmen ’Udfordringen’, så man kan ikke kalde dem for turister, da de har et arbejde at udføre. Filmholdet består af instruktøren Klim Shipenko og skuespilleren Yulia Peresild, og de skal opsendes med et Soyuz-rumskib sammen med kosmonauten Anton Shkaplerov.
Vi ved ikke meget om filmens handling, udover at det drejer sig om en kvindelig kirurg, der bliver sendt ud i rummet for at operere på en kosmonaut, der er for syg til at kunne vende tilbage til Jorden.
Der er afsat omkring 10 dage til optagelserne, og de to civilister har gennemgået en tre måneder lang uddannelse med alt fra træning i centrifuger, faldskærmsudspring, vægtløshed på et fly samt hvordan man lever på en rumstation – lige fra at spise til at gå på toilettet.
I det hele taget er der en livlig rumtrafik i oktober. Den første besætning på den kinesiske rumstation Tiangong landede d. 17. september efter tre måneder i rummet.
Det blev hurtigt efterfulgt af det store ubemandede forsyningsrumskib Tianzhou 3, der blev opsendt 20. september, og som nu er koblet til Taingong. Hele landingen blev fanget på kamera og kan ses i en video hér. I oktober skal tre nye taikonauter (kinesiske astronauter, red.) op til rumstationen.
Desuden skal fire nye astronauter i slutningen af oktober opsendes til ISS med et Dragon-rumskib.
Der er også en enkelt opsendelse af en rumsonde, som har fået navnet Lucy. Opgaven er at udforske flere asteroider helt ude ved Jupiters bane. Vi vil i en kommende artikel her på Videnskab.dk give en grundig beskrivelse af Lucys flyvning, som efter planen starter d. 16. oktober. Endelig er der de sædvanlige rutineopsendelser af satellitter.
Rumskibet 'Starliner' har åbenbart stadig store problemer, og opsendelsen er udskudt til 2022. Forsinkelsen skyldes 13 ventiler til styreraketter, som ikke vil åbne korrekt. Hvilke konsekvenser det vil få for ISS undersøges nu.
Du kan læse mere om problemerne med 'Starliner' i den forrige artikel i serien.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Rumfarten flytter nærmere Jorden
Antallet af satellitter i rummet vokser i disse år voldsomt, men satellitterne er ved at rykke tættere på Jorden i lave baner mellem 200 og 1.000 km oppe. Det er der to grunde til:
- Computerne bliver stadig hurtigere, og man vil derfor undgå den ret lange ventetid, det skaber, når et radiosignal skal fra Jorden og op til den geostationære bane 36.000 km over ækvator og tilbage igen. Her taler vi om tider på over ¼ sekund - og det er jo en evighed i IT-verdenen.
- Det er meget lettere for en bruger af internettet nede på Jorden at kommunikere med en satellit i lav højde, end at skulle sende et signal langt ud i rummet. Store antenner og kraftige sendere er jo dyre.
Det er disse grunde, der fører til, at næsten al vækst i rumfarten finder sted i det område, som kaldes LEO, hvilket står for Low Earth Orbit.
Problemet med LEO er, at her er der ikke nær så meget plads som ude i de højere baner, men det forhindrer ikke SpaceX og andre firmaer i at investere formuer i satellitter i lave baner.
Her er væksten også fænomenal, og det ses tydeligt af tallene for 2020: Af de 2.666 aktive satellitter 1. april 2020 var de 1.918 i LEO, altså i lave baner. Og siden da er det kun blevet værre.
Man regner med, at der allerede i 2030 vil være 100.000 aktive satellitter, med det store flertal i lave baner, og den udvikling kan kun give problemer (som allerede er begyndt). Der er ingen gode, men to delvise løsninger på problemet:
- Oprettelse af en international trafikkontrol for satellitter, præcis som vi kender fra luftfarten. Indtil nu har man kunnet aftale, hvem der viger, hvis to satellitter kommer for tæt på hinanden, men med en meget tæt trafik må det overgå til en international myndighed, gerne under FN, der også fordeler baner og pladser i banerne.
- Fjerne døde satellitter fra rummet. Dette kan ske på flere måder, og én af dem er at opsende satellitter, som kan indfange døde satellitter og sende dem ind i atmosfæren for at brænde op. Desuden har en af grundlæggerne af Apple oprettet et firma, Privateer Space, som skal rydde op i rummet. Vi ved dog endnu ikke hvordan, men han har da en lille film som kan ses her, og som kalder på de helt store følelser. Vi ser frem til at høre mere om de konkrete planer.
Så mange nye satelitter
Og nu vi er ved trængslen omkring vores planet: Der er kommet en helt ny oversigt over antallet af satellitter i rummet, som siger mere end de fleste artikler om den måde, rumfarten udvikler sig på.
I 2020 nåede man for første gang over 1.000 nye satellitter i rummet. Der blev opsendt 1.300 satellitter, men 94 % var små, med en vægt på under 600 kilo (disse kaldes ofte for ’smallsats’).
\ Om serien 'Rumfarten'
'Rumfarten' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste aktuelle rumfartsnyheder.
Her er forrige artikel i serien: Rumfarten i september: Nedtur for månefærd og rumturister - håb for sonder inspireret af sejlskibe
Følg også med i serien 'Kig op', der i starten af hver måned zoomer ind på de vigtigste astronomiske begivenheder på himlen og ude i rummet.
Her er sidste måneds installation i serien: Kig op i september: Du kan se stjernehoben Plejaderne og ’Tyrens røde øje’
Som forventet var det internetsatellitterne, der bragte tallet så højt op. Men 2021 har allerede slået sidste års rekord.
I september passerede antallet af nye satellitter 1.400, og det tal vil nok vokse en del i årets sidste tre måneder. 16. september var antallet af satellitter i bane om Jorden rekordhøjt, nemlig 7.941.
Det normale er nu, at en enkelt raket opsender mange små nye satellitter i stedet for en eller to store. Der er virkelig tale om en eksplosion i antallet af satellitter, for i mange år har antallet af nye satellitter ligget stabilt på mellem 50 og 100 om året.
Hvis du vil læse mere kan du give dig i kast med denne artikel på Videnskab.dks partnerside, The Conversation.
Galileo-projektet skal undersøge nye Oumuamua'er
Astronomen Avi Loeb, som blev kendt for sin teori om, at Oumuamua kunne være en rumsonde fra et andet solsystem, har nu startet et privat finansieret projekt, som skal undersøge nogle af de fænomener, som den etablerede videnskab sjældent rør ved.
Projektet hedder Galileo og har til opgave at undersøge, om vi kan finde tegn på, at der er andre teknologisk avancerede civilisationer.
Man vil følge tre veje:
- Søge at opnå gode og detaljerede billeder og målinger af det, som i gamle dage hed UFOer og nu hedder UAP (Unidentified Aerial Phenomena). Man vil ikke undersøge gamle rapporter, men gennem et netværk af teleskoper og detektorer få nogle nye observationer, hvor man så har helt styr på, hvordan målingerne er foretaget. Der skal anvendes kunstig intelligens til at rense observationerne for fænomener som balloner, fly, fugle og droner.
Inspirationen er her helt klart, at det amerikanske forsvar har indrømmet, at man har 127 tilfælde af observationer af UAP, som man ikke kan forklare – mest på grund af manglende data.
- Lede efter interstellare objekter som Oumuamua. Dette skal blandt andet ske ved at anvende store observatorier. Man har især kig på Vera Rubin-observatoriet i Chile, der er udstyret med et 8,4 meter spejl, og som fra 2022 regelmæssigt skal gennemfotografere hele himlen.
På sigt vil man også gerne være med til at konstruere en rumsonde, som kan opsendes med kort varsel for at se nærmere på et sådant objekt – i den korte tid det er tæt på Solen.
- Lede efter satellitter fra andre civilisationer. Vi bruger jo selv i høj grad satellitter til at udforske både Jorden og andre planeter, og det er da tænkeligt, at en anden civilisation vil følge en lignende strategi ved at sende satellitter i bane om Jorden. Med tilstrækkeligt avanceret teknologi kan de bygges så små, at de er svære at opdage, så det bliver ingen let opgave for teleskoper her på Jorden at foretage en sådan eftersøgning.
Da Loeb er en kendt videnskabsmand, har han kunnet samle penge og en gruppe af eksperter til at hjælpe sig. Projektet har base på Harvard University, og man kan på deres hjemmeside her få en masse oplysninger.
Rumsonde til Phobos skal lede efter liv på Mars
Mars har to små måner, Phobos og Deimos, og især Phobos kan være interessant, når man leder efter liv på Mars. Det skyldes, at Phobos kredser i en bane kun 6.000 km over Mars, så når store meteorer er slået ned på Mars, kan der være slynget materiale fra overfladen ud i rummet.
En del af dette materiale kan ikke have undgået at ramme Phobos, så der ligger måske millioner af ton støv på overfladen af Phobos, som stammer fra Mars, og som derfor kan rumme spor efter liv.
En udmærket teori, men den kan jo kun undersøges ved at sende en rumsonde til Phobos, som kan indsamle prøver og bringe dem tilbage til Jorden. Det er netop, hvad Japan planlægger at gøre i det såkaldte MMX-projekt. Bogstaverne står for Martian Moons eXploration, og projektet omfatter opsendelsen af en sonde til Phobos i 2024, som fem år senere (i 2029) skal bringe prøver tilbage til Jorden.
Det er en stor udfordring at landsætte en sonde på Phobos, som kun har en diameter på 22 km og en tyngdekraft på omkring 1/2.000 af Jordens tyngdekraft. Problemet er, at hvis man ikke lander blidt nok, så risikerer sonden bare at hoppe op igen.
\ Læs mere
Phobos har en overflade, der er dækket af både kratere og et tykt lag støv, hvor man så håber, at noget af støvet stammer fra selve Mars. Efter de bedste beregninger skulle op mod 0,1% af støvet komme fra Mars, og ikke bare fra ét sted, men fra mange steder. Dette skulle øge muligheden for at finde spor efter liv på Mars.
Man vil udforske Phobos på tre måder:
- Med en lille rover kaldet MASCOT, som mere hopper end kører hen over overfladen. Vi ved, at det virker, for en tilsvarende rover har med held udforsket den lille asteroide Ryugu, som også har en meget svag tyngdekraft
- Med en boremaskine, som kan bore 10 cm ned og indsamle prøver
- Med noget som hedder en P-sampler, der blæser lidt gas ned på overfladen, og så indsamler det støv, der hvirvles op
Man håber at kunne indsamle i hvert fald nogle få gram materiale, som så bringes tilbage til Jorden til en nøjere analyse. På vejen hjem vil sonden lægge vejen forbi Deimos, dog uden at undersøge den grundigt – men der vil nok blive taget nogle gode billeder.
Ny robot på ISS kan smile og snakke
Nu har astronauterne fået noget nyt legetøj i form af en kugleformet robot med et ansigt. Robottens opgave er at hjælpe med de daglige opgaver, og for at gøre det godt nok, så kan den analysere astronautens stemme for at aflæse hans/hendes humør. Den opgave klarer The Watson Tone Analyzer.
Inden vi går videre, må vi hellere følge traditionen og afsløre robottens navn, der som altid er en forkortelse. Robotten hedder CIMON-2. Det står for Crew Interactive Mobile Companion – anden udgave. Første udgaven blev afprøvet ude i rummet allerede i 2018. Robotten er kugleformet og vejer omtrent 5 kg.
Anden udgaven har mange forbedringer. Alt det nødvendige software findes på Jorden, nærmere betegnet på IBM-datacentret i Frankfurt. Så når astronauten taler med robotten, skal signalet hele vejen fra rummet og ned til Tyskland og tilbage igen. Det tog op til 10 sekunder for CIMON-1 at reagere på en ordre, men nu er man med CIMON-2 kommet helt ned på 2 sekunder.
CIMON-2 kan se, høre, tale, genkende ansigter og samtidig vise instruktionsvideoer på sin lille skærm i ’ansigtet’. Som det er beskrevet i en pressemeddelelse:
»De fleste af de aktiviteter, som astronauter udfører, er dækket af trinvise procedurer. Normalt bruger astronauterne dokumenter for at følge instrukserne trin for trin. Men CIMON kan frigøre deres hænder ved at flyde tæt på, lytte til kommandoerne og læse procedurerne, vise videoer, billeder og instruktionsvideoer på sin skærm.«
Robotten kan også slå yderligere oplysninger op og dokumentere de eksperimenter, astronauten udfører, med video og fotografier. Forskerne vil indsamle feedback fra astronauterne for at se, hvor nyttig robotten er, og hvordan man kan forbedre nye udgaver af CIMON.
ESA har produceret en video, hvor en astronaut taler med CIMON. Den samtale, som astronauten fører, minder i den grad om de samtaler, astronauterne førte med computeren HAL-9000 i den berømte film fra 1968 ’Rumrejsen år 2001’. Du kan se videoen herunder:
