Rumfarten i september: Nedtur for månefærd og rumturister - håb for sonder inspireret af sejlskibe
Amerikanerne har strammet reglerne for at kunne kalde sig for astronaut, mens en rumrejse skal samle ind til velgørende formål.
Rumfart september SpaceX Crew Dragon missionen Inspiration 4 astronauter

De fire civile besætningsmedlemmer på SpaceX Crew Dragon-fartøjet på missionen Inspiration 4 får ikke lov til at være officielle astronauter efter deres rejse, lyder det efter en stramning af reglerne. Det skriver Videnskab.dk's faste rumskribenter, som ses på tegningen. (Foto: Inspiration4/John Kraus/CC BY-NC-ND 2.0)

De fire civile besætningsmedlemmer på SpaceX Crew Dragon-fartøjet på missionen Inspiration 4 får ikke lov til at være officielle astronauter efter deres rejse, lyder det efter en stramning af reglerne. Det skriver Videnskab.dk's faste rumskribenter, som ses på tegningen. (Foto: Inspiration4/John Kraus/CC BY-NC-ND 2.0)

Der er ingen tvivl om, at den begivenhed vi kommer til at høre mest om i september, bliver Inspiration 4, som er navnet på et privat projekt.

Fire civile ikke-astronauter skal opsendes med et Dragon 2-rumskib på en tre dage lang flyvning.

Det bliver den første bemandede flyvning i bane om Jorden, hvor der ikke deltager en eneste professionel astronaut.

Til gengæld har ’kaptajnen’, mangemilliardæren Jared Isaacman, en uddannelse som pilot.

Han har købt hele flyvningen og givet to pladser til børnehospitalet St. Jude i den amerikanske stat Tennessee, som giver gratis behandling til børn og unge med meget alvorlige sygdomme.

En af de to pladser er givet til en tidligere patient Hayley Arceneaux, som har haft knoglekræft, og et af formålene med flyvningen er at indsamle penge til hospitalet.

I september skal der også sendes forsyninger til den kinesiske rumstation Tiangong med det ubemandede rumskib Tianzhou 3.

De tre taikonauter (kinesiske astronauter, red.) Nie Haiseng, Lio Boming og Tang Hongbo har, siden de ankom til Tiangong i juni, haft en travlt med at klargøre rumstationen, og der er allerede gennemført to store rumvandringer.

En kort video, der viser taikonauternes liv på den kinesiske rumstation. (Video: CGTN)

De skal lande i slutningen af september, og i oktober sendes så et nyt hold taikonauter op til rumstationen.

Af andre opsendelser kan nævnes den store jordovervågningssatellit Landsat 9 med en Atlas-raket fra Vandenberg-basen i Californien, samt en række rutineopsendelser af satellitter til internet, TV og kommunikation.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

Turister er ikke astronauter

Amerikanerne har strammet reglerne for at kunne kalde sig for astronaut, og det på en måde, der udelukker stort set alle turister.

Man kan sammenligne det med, at man jo heller ikke kan kalde sig for pilot eller kaptajn, bare fordi man har været passager på et fly.

Tre agenturer i USA har myndighed til at udnævne astronauter: NASA, Luftvåbnet, samt FAA, der er en del af transportministeriet.

Bogstaverne FAA står for Federal Aviation Administration, og opgaven er at regulere og overvåge civil flyvning i USA – herunder rumflyvninger hvor civile deltager.

For turister er FAA den eneste mulighed for at få astronauttitlen, da NASA og luftvåbenet kun tager sig af egne ansatte.

FAA siger nu, at kravet er, at man skal være ansat hos dem, som sørger for opsendelsen, og dermed er spillet ude for næsten alle turister.

Desuden skal man have gennemgået en træning, som skal godkendes af FAA, for at blive astronaut.

 
Der er dog smutveje, hvis man ’bidrager til sikkerheden af bemandet rumfart’ – hvad det så ellers indebærer.

På de kommercielle flyvninger med Virgin Galactic er det kun piloterne, der har fået astronautstatus, samt en ansat i Virgin Galactic ved navn Beth Moses.


Hun var med for at uddanne sig til en form for instruktør for de kommende turister, hvilket må siges at være et bidrag til at øge sikkerheden.

En af de nye rumturister, Wally Funk, får måske en meget speciel mulighed for, i en alder af 82 år, at kunne kalde sig astronaut.

Den 82-årige tidligere pilot Wally Funk kan blive en af de meget få turister, som kan få en ægte astronautnål. Her ses hun til en pressekonference efter landingen med raketten New Shepard, hvor hun kom 107 kilometer op – og altså krydsede den officielle grænse til rummet. (Video: CNET Highlights)

Hun gennemgik alle prøverne tilbage i 1960'erne for at blive NASA astronaut, og klarede dem alle – men det hjalp ikke, fordi NASA dengang bare ikke ville have kvinder som astronauter.

Men det forlyder, at man overvejer at give en form for æresnål, hvad hun så absolut fortjener.

20. juli nåede Wally Funk en højde på 107 km over Jorden om bord på raketten New Shepard, men begrundelsen for måske at kalde hende astronaut er kombinationen af flyvningen og hendes CV.

Derfor vil hverken milliardærerne Jeff Bezos eller Richard Branson, der ejer henholdsvis Blue Origin og Virgin Galactic, komme til at kalde sig astronauter, trods de astronomiske beløb på deres bankkontoer.

Om serien 'Rumfarten'


'Rumfarten' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste aktuelle rumfartsnyheder.

Her er forrige artikel i serien: Rumfarten i august: Overtager rige amatørastronauter?

Følg også med i serien 'Kig op', der i starten af hver måned zoomer ind på de vigtigste astronomiske begivenheder på himlen og ude i rummet.

Kig op i august: Du kan se massevis ad stjerner, når de lyse nætter lakker mod enden

Rumskibet 'Starliner' skal tilbage på fabrikken

Som bekendt kom rumskibet Starliner ikke afsted til rumstationen ISS, og nu ser det ud til at have lange udsigter.

Problemet var nogle ventiler til styremotorerne på Starliner, der ikke åbnede sig som planlagt under nedtællingen.

Man har opgivet at ordne ventilerne, mens Starliner sad på toppen af Atlas, så rumskibet er nu sendt tilbage til fabrikken.

Problemet opstod i 13 af de 24 ventiler som fører iltningsmidlet kvælstoftetraoxid med den kemiske formel N2O4 til raketmotoren, hvor det kommer i forbindelse med brændstoffet hydrazin. Når det sker, starter en øjeblikkelig kemisk reaktion, så motoren kommer i gang.

Muligvis er problemet, at der er kommet fugt ind i ventilerne, så kvælstoftetraoxiden har reageret med vand og dannet salpetersyre, der så har ætset og dermed beskadiget ventilerne.

Problemet er nu, om man skal til at ændre konstruktionen på ventilerne, eller om man bare skal passe bedre på fugtighed – men afsted kommer Starliner nu ikke lige med det samme.

Godt, at NASA i det mindste har Dragon fra SpaceX til at opsende astronauter.

USA's månefærd uskydes grundet søgsmål og bøvl med rumdragter

Månen er igen kommet i fokus.

Amerikanerne har deres Artemis-program og Kina har også planer om at sende mennesker til Månen.

Russerne vil gerne, men de har problemer med både økonomi og teknik – og selv Indien og Japan har allerede sendt flere rumsonder til Månen.

Men vejen til Månen er ikke helt let.

Det nyeste, der er sket, er at bygningen af et amerikansk landingsfartøj er sat i bero indtil 1. november.

Som vi tidligere har omtalt i artiklen 'NASA i klemme mellem to milliardærer', så var det SpaceX, der vandt udbuddet på at bygge fartøjet, men den afgørelse klagede Jeff Bezos fra firmaet Blue Origin over.

Klagen blev først afvist af U.S. Government Accountability Office (GAO), men nu har Amazon-milliardæren Jeff Bezos sagsøgt selve NASA ved en retsinstans, Court of Federal Claims, som alene tager sig af retssager mod den amerikanske stat, og det har foreløbig standset alt arbejde på landingsfartøjet i to måneder, mens advokaterne ser på sagen.

Men det er ikke det eneste problem.

 

Det har nemlig vist sig at være vanskeligt at udvikle en ny og bedre rumdragt til månevandringer, hvor især støv, men også stråling og ekstreme temperaturer er store udfordringer.

Siden 2017 har NASA brugt ikke mindre end 420 millioner dollar på de nye rumdragter, men alligevel ser det næsten umuligt ud, at få dem klar til en landing allerede i 2024.

COVID 19 angives som en væsentlig grund til forsinkelsen.

Selv om det nu er meget tvivlsomt, om NASA kan sende astronauter til Månen allerede i 2024, så er der godt gang i et andet måneprogram.

Det hedder Commercial Lunar Payload Services (CLPS), og går ud på at NASA giver kontrakter til private firmaer, der med små, ubemandede rumsonder kan løse specielle opgaver på Månen, for eksempel forskning eller at lede efter mineraler og is.

Mange firmaer er med i dette program, og som eksempel kan nævnes firmaet Intuitive Machines, der har udviklet et lille, ubemandet landingsfartøj ved navn Nova-C, som vejer 1900 kilogram og er tre meter højt.

Nova-C kan landsætte 100 kilogram på Månen, og har allerede en aftale med NASA om tre flyvninger i perioden 2022-2024, hvor de skal landsætte forskellige instrumenter på Månen.

Nova C Micro-Nova landingsfartøj

Tegning af landingsfartøjet Nova-C, som skal medføre den lille hopper Micro-Nova. (Illustration: Intuitive Machines/NASA Spaceflight)

Især er der interesse omkring den anden flyvning, hvor opgaven ikke bare er forskning, men også at bore efter is nær Månens sydpol.

Der er ingen tvivl om, at forudsætningen for at bygge en permanent base på Månen er muligheden for at høste is, der blandt meget andet kan bruges til raketbrændstof.

Ved elektrolyse drevet af solenergi kan vandet spaltes til ilt og brint, og de to tilsammen er det bedste raketbrændstof, man kender.

Men før man kan udvinde isen, skal den jo lige findes, så derfor skal Nova-C også medføre en robot ved navn Micro-Nova, der ved hjælp af små raketter kan hoppe hen over overfladen.

På mange måder er det lettere at hoppe end at køre på Månen, fordi overfladen er fuld af sten og store og små kratere.

Opgaven er at demonstrere muligheden for at lede efter egnede steder til boring - lidt som den lille helikopter Ingenuity på Mars har funktion som spejder for roveren Perseverance.

Planen er at robotten kan hoppe ned i forskellige kratere, hvor bunden altid ligger i skygge.

Da solen aldrig kommer på himlen, så bliver temperaturen her meget lav, helt ned under 200 minusgrader. Den lave temperatur betyder, at det netop er i sådanne kratere, at der er størst sandsynlighed for at finde is.

Selv om Micro-Nova kun kan tage godt et kilo instrumenter med sig, er det nok til at foretage en mineralogisk undersøgelse for at finde spor af is.

Fremtidens rumsonder bliver måske sejlskibe

Er der noget, astronomerne gerne vil, så er det at undersøge et af de såkaldt interstellare objekter, der kommer fra stjernerne, tager et sving rundt om Solen for så at forsvinde igen.

Det mest berømte eksempel er Oumuamua, som nogle endda mener er en rumsonde fra et andet solsystem.

Nu er amerikanske forskere kommet med et forslag, der måske i fremtiden vil gøre det muligt at aflægge et besøg på et sådant interstellart objekt.

Netop Oumuamua viser hvor vanskelig en sådan opgave kan være.

Oumuamua interstellar objekt rumskib alien

Man nåede aldrig at komme helt tæt på Oumuamua inden det igen var forsvundet for vores solsystem. (Illustration: ESO/M. Kornmesser/CC BY-SA 4.0)

Fra vi opdagede Oumuamua i 2017, og til den igen var kommet så langt væk, at den ikke længere kunne observeres her fra Jorden, gik der kun 80 dage, og det er alt for kort tid til at bygge og opsende en rumsonde.

Et meget større problem var banen, som var en hyperbel. At sende en rumsonde ind i en hyperbelbane kræver nemlig stor energi og dermed meget brændstof.

Oumuamua var desuden et særligt vanskeligt tilfælde, da den havde en bane, som hælder 123 grader mod Jordens bane.

Da Oumuamua tog sit sving rundt om Solen, var det derfor i en retning, som var næsten modsat jordens bane om Solen.


Absolut ingen kemisk drevet rumsonde kunne medføre brændstof nok til at komme ind i samme bane som Oumuamua.

Da den var tættest på Solen, et stykke inden for Merkurs bane, var farten over 300.000 km i timen, og selv den hidtil hurtigste rumsonde, Pluto sonden 'New Horizons', kom ikke op på en højere fart end godt 60.000 km i timen

Solsejl rumsonde interstellar objekter

En rumsonde udstyret med solsejl kunne være en mulighed, hvis vi i fremtiden vil have mulighed for at studere såkaldte interstellare objekter. (Foto: NASA)

Men der er en løsning, nemlig at opsende en eller flere rumsonder, som venter ude i rummet på, at der kommer et interstellart objekt.

Når det sker, så tænder man ikke for en raketmotor for at sætte kursen mod objektet.

I stedet folder rumsonden et stort solsejl ud, og så overlader man resten til det tryk, sollyset udøver på sejlet. I forslaget tales der om en 50 kilogram tung sonde med et sejl på 4000 kvadratmeter.

Man bliver bestemt ikke blæst omkuld af lystrykket, men over dage, uger og måneder kan man ved at bruge solsejl helt uden at bruge brændstof få rumsonden ind i samme bane som det interstellare objekt – bare banen ikke er alt for skæv i forhold til Jordens bane.

Rumsonden kan klare at komme endnu tættere på Solen end selv Oumuamua, og herinde er sollyset så stærkt, at sonden på kort tid kan komme op på en fart på 260.000 km i timen, hvilket da er pænt hurtigt – fra Jorden til Månen på halvanden time…

I denne video fortæller en sejler, hvordan et solsejl fungerer. (Video: Frazer Cain).

På den måde kan vi nok nå de fleste interstellare objekter, og hvis der går for lang tid mellem besøg fra stjernerne, så kan man jo bare sende sonden ind mod Solen som så giver den et så stort skub, at den ikke bare kan nå Pluto, men også de millioner af Kuiper-kloder som har baner længere borte fra Solen end Pluto.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker