Der er ingen tvivl om, at den største begivenhed for rumfarten i februar er ankomsten af ikke mindre end tre rumsonder til Mars.
Det drejer sig om:
- HOPE – opsendes af Emiraterne. Den er planlagt til at gå i bane om Mars den 8. februar.
- Tianwen-1 – opsendes af Kina. Den er planlagt til at til at gå i bane om Mars den 10. februar, og i maj skal den landsætte en rover.
- Perseverance – opsendes af NASA. Roveren skal landsættes på Mars den 18. februar.
Disse begivenheder kommer vi til at høre meget mere om, når de sker.
Ellers er februar en ret stilfærdig måned, hvad angår rumfart, med opsendelse af et par fragtrumskibe med forsyninger til ISS, og fortsatte opsendelser af Starlink- og OneWeb-internetsatellitter.
Antallet af disse satellitter ude i rummet er nu oppe på omkring 1000, og tallet vil kun stige i de kommende år.
Mere interessant er det, at Indien vil opsende satellitten Amazonia-1 for Brasilien til overvågning af landets regnskove. Det er naturligvis vigtigt, men spørgsmålet er jo, hvordan man vil handle politisk på de indsamlede data. Satellitten er helt bygget i Brasilien.
Men der sker også meget andet ude i rummet.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Robotter på Mars
I de kommende mange år vil udforskningen af Mars alene kom til at foregå med robotter, og selv når de første mennesker ankommer, vil de i meget høj grad støtte sig til robotter. Der er nemlig rigtig mange steder, hvor det er for vanskeligt eller farligt for astronauter at færdes.
Så lad os se lidt på status.
Curiosity har nu opholdt sig over 3.000 dage på Mars og kørt omkring 24 km. Den klarer sig fortsat fint, så Perseverance får noget at leve op til.
Knap så godt går det med den geologiske marssonde InSight.
NASA har efter mange forsøg nu opgivet at få boret, den såkaldte MOLE (muldvarp), ned i Mars. MOLE er udstyret med følsomme termometre, og planen var, at man skulle måle, hvor meget varme der strømmer ud fra det indre af Mars.
\ Læs mere
Teknisk fungerede det fint, bortset fra at undergrunden på Mars viste sig at være af en beskaffenhed, som boret ikke kunne klare. Undergrunden var nemlig så hård, at borematerialet ikke faldt tilbage i borehullet. I stedet blev der skabt et tomrum, der gjorde det umuligt for boret at gribe fat i noget materiale, så boringen kunne fortsættes.
Men de øvrige instrumenter virker fint.
På lidt længere sigt arbejder man nu med planer om en robot kaldet AU-spot, der både kan gå og klatre, og endda selv rejse sig, hvis den falder.
Med den kan man udforske huler, som måske kan udnyttes af astronauter til en underjordisk base, beskyttet mod stråling fra rummet. Robotten er naturligvis også udstyret med en avanceret kunstig intelligens.
En anden ide er en todelt rover kaldet DuAxle. Normalt kører den bare pænt rundt på fire hjul, men den kan dele sig på en meget smart måde. Hvis den nu kommer til en kløft, som man gerne vil udforske, så kører den forreste del af roveren bare afsted på to hjul – men godt forbundet med et kabel til resten af roveren.
Den bagerste del bliver så oppe, godt og solidt parkeret, og den kan med kablet så hjælpe den forreste del af roveren op igen. Det er nok robotter, som også astronauter vil være rigtig glade for.
Her kan du se, hvordan robotten DuAxel kan komme til at fungere på Mars. (Video: NASA Jet Propulsion Laboratory)
Hyabusa på nye opgaver
Hyabusa 2 er en japansk rumsonde, der de sidste par år har udforsket asteroiden Ryugu og endda bragt 5,4 gram stof fra asteroiden tilbage til Jorden. Det skete med en kapsel, som landede i den australske ørken den 5. december 2020.
Det var en enorm succes, for det var meget mere end de 0,1 gram, man havde regnet med.
Men Hyabusa bliver ikke sendt på pension. Dens tre ionmotorer virker stadig fint efter mere end seks år i rummet, og det vil man udnytte.
Der er jo mange asteroider at vælge mellem, men afgørende for valget har været, om Hyabusa har brændstof nok, og at banen ikke kommer for tæt på Solen, da ionmotorerne ikke tåler for høj varme.
Valget er endt på den 700 meter store asteroide 2001 CC21, som Hyabusa vil flyve forbi i 2026 og den kun 30 meter store asteroide 1998 KY26, som rumsonden vil flyve forbi i 2031.
Især forbiflyvningen af 1998 KY26 ventes med spænding. Det er den hidtil mindste asteroide, en rumsonde besøger, men den er vigtig, fordi Jorden bliver ramt af en sådan mikroasteroide på 20-40 meter med få hundrede års mellemrum. Sidst, det skete, var over den russiske by Chelyabinsk i februar 2013, hvor 1500 mennesker blev såret af glas fra knuste ruder.
Det er derfor vigtigt at studere disse små asteroider for bedre at kunne planlægge, hvordan vi kan beskytte os mod dem, eventuelt ved at ændre deres bane.
Som noget særligt har radarmålinger vist, at den lille asteroides rotationstid kun er på 10,7 minutter, og det betyder, at en sten på overfladen vil mærke en centrifugalkraft større end tyngdekraften.
Så vi kan nok forudse en meget stenfri overflade, helt forskellig fra det, vi kender fra større asteroider, hvor overfladen er fyldt med store og små sten.
Årgangsvin tilbage fra rummet
I januar vendte et fragtrumskib fra SpaceX tilbage til Jorden fra ISS med to tons udstyr. Der var alt fra levende mus, som skulle undersøges for, hvordan alt fra blodkredsløbet til deres øjne har klaret vægtløsheden, samt resultater fra flere andre videnskabelige forsøg, hvor biologiske prøver blev sendt hjem.
I den lidt mindre seriøse ende er tolv flasker Bordeauxvin og 320 stiklinger af vinranker også kommet hjem efter en tur i rummet. Formålet er en anelse uklart, men den officielle forklaring lyder, at nogle af flaskerne tilbage på Jorden skal bruges til en eksklusiv vinsmagning.
Resten af vinen vil forskere benytte, til at måle hvordan den er blevet ældet efter 14 måneder i vægtløs tilstand. Forskerne vil også se på vinstokkene for at vurdere, hvordan de har klaret både stråling og vægtløshed.
Forsøget er finansieret af et firma ved navn Space Cargo Unlimited, for at lære hvordan planterne tilpasser sig under rumfartens stress.
Space Cargo Unlimited siger, at både druer og vingårde påvirkes af klimaforandringer, og resultater fra eksperimentet kan føre til viden om, hvordan man kan dyrke vin i et miljø, som måske ikke er helt optimalt for vindyrkning.
Apollos landingssteder skal beskyttes
Den 31. december blev der vedtaget en lov i USA, om at de seks landingssteder for Apollo skal beskyttes, så det bliver forbudt direkte at besøge dem, enten med robotbiler eller til fods.
Det lyder jo meget fornuftigt, da de er enestående historiske minder – spørgsmålet er blot lige, hvordan man håndhæver loven langt ude i rummet, hvor juraen er lidt uklar.
Måske er det også ved at blive på tide, at vi internationalt anerkender, at noget af det, vi gennem mere end 60 års rumflyvning har efterladt ude i rummet, har en kulturel værdi for fremtiden.
Hvem ved, om vi om føje år har udvidet UNESCO’s Verdensarvsliste til også at omfatte resten af solsystemet?
Og mens vi er ved Apollo:
Præsident Biden har bedt om at få et stykke af Månen som dekoration i det ovale kontor i det Hvide Hus. Her står det nu i en bogreol ved siden af skrivebordet og ved siden af et portræt af Benjamin Franklin.
Begrundelsen var at få en symbolsk anerkendelse af tidligere generationers ambitioner og bedrifter samt at vise støtte til Amerikas nuværende planer om at udforske Månen og Mars.
Månestykket er indsamlet af Apollo 17 i 1972, og det vejer 333 gram. Det er naturligvis solidt anbragt bag glas og blot udlånt af NASA.
Men måske er det et tegn på Biden-administrationens holdning til udforskning af rummet, selv om rummets udforskning umuligt kan stå meget højt på listen, i betragtning af alle de store problemer USA lige nu står overfor.
