Rum-jura: Hvad sker der, hvis en astronaut pander en anden astronaut ned ude i rummet?

Forestil dig det her fremtidsscenarie:

En gruppe astronauter er blevet sendt til Mars for at bygge en koloni på planeten, men ikke alt går som planlagt. Et af besætningsmedlemmerne reagerer uforudsigeligt – det psykologiske pres forbundet med den ekstreme isolation på en lang rumrejse får ham til at give en af de andre en knytnæve lige i synet.

Spørgsmålet er, hvilken straffelov der træder i kraft i sådan en situation. Et spørgsmål, som Camilla Carstensen har stillet til Spørg Videnskaben. Astronauterne befinder sig over 55 millioner kilometer fra Jorden, som bare er en lille blå prik i det fjerne. Ingen stater har suverænitet over Mars, så ingen af deres lovgivninger gælder automatisk.

»Vi er vant til, at hvis du tager til Rusland og laver en forbrydelse, dømmes du efter russisk lovgivning, men hvis du begik en forbrydelse i rummet, hvilke love gælder så?« spørger Nathan Clark retorisk. Han forsker i rum-lovgivning ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.

Det betyder dog ikke, at Mars er lige så lovløst som Det Vilde Vesten. Der er selvfølgelig nogle rum-love, der træder i kraft på andre planeter. De er bare ret forskellige fra de love, vi kender på Jorden.

Senere i artiklen vender vi tilbage til det hypotetiske fremtidsscenarie med astronauten, der har været voldelig, og opklarer, hvordan slynglen skal straffes.

Rummets love og regler

Først skal vi have slået fast, hvilke overordnede love og regler, der gælder på Mars.

»Den lovgivning, som bestemmer, at ingen nationer har suverænitet over det ydre rum, indeholder også et regelsæt og en række principper for, hvordan privatpersoner og kommercielle virksomheder skal opføre sig i rummet,« siger Thea Flem Dethlefsen, som har en kandidat i luft- og rumfartslovgivning fra Leiden Universitet i Holland og arbejder i ESA, til Videnskab.dk.

Heldigvis eksisterer der et andet sæt regler, når man har med det ydre rum at gøre.

»Vi har en lovgivning, der ikke kun gælder på Mars, men overalt i rummet. Den består af fem forskellige FN-traktater, der indeholder en del brede principper for, hvordan vi skal opføre os i rummet,« forklarer Thea Flem Dethlefsen.

Her får du en letforståelig oversigt over de forskellige traktater. Hvis du ikke føler for at nørde de enkelte traktater i bund, er Thea Flem Dethlefsen kvinde for at give en kort opsummering af rum-lovgivningen:

Den helt overordnede regel er, at rummet kun må bruges til fredelige formål. Alle må bruge og udforske rummet til videnskabelige formål, så længe vi overholder reglerne i rum-traktaterne og i international lovgivning generelt. Blandt andet ved at lade være med at bruge masseødelæggelsesvåben, og undgå at tage bakterier med ud i rummet, der kan påvirke potentielt liv, forklarer rum-juristen.

Hvis du vil høre mere om, hvad der præcist står i de fem traktater, står det i boksen under artiklen.

Rum-jurister afholder kunstige retssager

En ting er, at der eksisterer love, der træder i kraft, så snart vi befinder os i rummet, men en helt anden er, hvordan rum-lovene skal fortolkes, så de kan fungere i praksis.

Når almindelige jurister skal afgøre en sag, dømmer de ikke kun med udgangspunkt i selve lovgivningen. De kigger på, hvordan lignende sager tidligere er faldet ud. Man taler om, at sager kan danne ‘præcedens’, altså danne grundlag for, hvordan lignende sager vil blive afgjort fremover.

På det punkt adskiller rum-jura sig fra anden jura, fordi der ikke eksisterer en eneste sag, der kan hjælpe rum-juristerne med at fortolke de fem traktater. Det har International Institute of Space Law (IISL) dog fundet en smart løsning på.

IISL afholder såkaldte processpil, som er kunstige retssager, for at øve sig i at fortolke loven. På den måde får rum-juristerne en ide om, hvordan forskellige hypotetiske sager kunne tænkes at udspille sig i virkeligheden.

»Vi afholdt for eksempel en retssag, hvor vi lod, som om det var år 2050, og to rumførende stater gik op mod hinanden i et hypotetisk fremtidsscenarie,« fortæller Thea Flem Dethlefsen.

Læs mere om, hvad den kunstige retssag handlede om, i næste afsnit. Det bliver meget sci-fi-agtigt.

2050: Jorden er overbefolket og leder efter ressourcer i rummet

I rum-juristernes øvelse i at fortolke rum-lovgivningen befinder vi os i år 2050, hvor Jorden er løbet tør for ressourcer og lider af overbefolkning på grund af global opvarmning. En udfordring, som landene må finde en kreativ løsning på.

»Stat A, som lider af overbefolkning, får den ide, at de vil terraforme på Mars, det vil sige ændre miljøet deroppe, for at gøre planeten mere beboelig for mennesker. Ved at sætte gigantiske spejle op, som kan smelte isen, kan Stat A opdyrke afgrøder på den ellers iskolde planet for derefter at sende sin befolkning derop,« fortæller Thea Flem Dethlefsen.

Men Stat B er også på vej til Mars. Borgerne i Stat B har ikke tilstrækkeligt med ressourcer, så de vil rejse til Mars for at bore efter flere i planeten.

Da Stat B lander på den røde planet og opdager spejlene, begynder situationen imidlertid at spidse til. Spejlene har smeltet isen på Mars, og de maskiner, som Stat B vil bore efter ressourcer med, fungerer ikke i det varme miljø. Så Stat B reagerer ved at lave et cyberangreb og hacke spejlene, som smadres totalt.

Sci-fi-scenarie rammer hovedet på sømmet

Selvom sagen kan lyde som noget fra en sci-fi film, tager rum-juristerne den helt alvorligt, fordi den rammer direkte ned i nogle af de allermest kontroversielle spørgsmål inden for rum-jura.

Spørgsmålet om, hvorvidt man må udvinde ressourcer ved at bore på en planet, er kontroversielt i sig selv. Der er uenighed i det internationale rum-miljø om, hvorvidt boringer strider imod Ydre Rum-traktatens forbud mod at eje noget i rummet.

Oveni det dikterer den selvsamme traktat, at man ikke må ødelægge miljøet på planeter. Derfor kan Stat A’s miljøødelæggende spejle også være en forbrydelse.

Men i dette tilfælde handler både Stat A og B, som de gør, fordi menneskeheden er i fare. Hvis der er tale om en humanitær katastrofe ligesom i den kunstige retssag, kan der så argumenteres for, at staterne bryder de eksisterende regler?

Det er den slags spørgsmål, rum-juristerne forsøger at komme nærmere et svar på, i de kunstige retssager.

• På den ene side forhindrer cyberangrebet Stat A i at flytte sin nødlidende befolkning til den røde planet.
• På den anden side kan man dog hævde, at selvom det kan være ulovligt at lave et cyberangreb, så har Stat B ret til at stoppe smeltningen, da cyberangrebet ødelægger miljøet på Mars.

Derfor var spørgsmålet værd at udforske for rum-juristerne.

»Der er dog ikke noget rigtigt svar på, hvordan sådan en sag vil blive løst. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, og hvordan der bliver argumenteret,« fortæller Thea Flem Dethlefsen.

Rum-lovene er fastlåst i fortiden

Udover at der ikke eksisterer nogle sager, som kan hjælpe rum-jurister med at fortolke de fem rum-traktater, er der også et andet problem med den nuværende rum-jura. Lovene sakker håbløst bagud i forhold til udviklingen inden for rumfart, mener både Nathan Clark og Thea Flem Dethlefsen.

»Problemet er, at nogle af lovene er omkring 50 år gamle, og de kan kun ændres ved total enstemmighed i FN’s rum-komite. Dette gør det praktisk talt umuligt at ændre eller lave omfortolkninger,« siger Thea Flem Dethlefsen.

I FN laves rum-lovgivningen af komiteen COPUOS, der har 92 medlemsstater. Det er lande med så forskellige politiske holdninger som Iran og USA, så Thea Flem Dethlefsen kan levende forestille sig, at det ville være svært at nå til enighed.

»Der er ingen, der laver traktater på internationalt niveau længere, fordi det låser landene med forpligtelser, som de ikke ønsker, selvom der er et klart behov for nye love,« siger Nathan Clark.

Et juridisk område, der godt kunne trænge til en opdatering, er rumturisme, mener Thea Flem Dethlefsen. Hun har skrevet kandidatspeciale om emnet og ser mange juridiske udfordringer netop der.

Rum-turisterne er ikke beskyttet

Da Rusland og USA i 1960’erne begyndte at sende astronauter ud i rummet, lang tid før rumturisme overhovedet var på dagsorden, vedtog FN, at astronauter skulle nyde en helt særlig status. De var menneskehedens udsendte, så de skulle beskyttes ekstra godt i de rum-love, der blev vedtaget i løbet af årtiet.

»Men hvad med rum-turister? Der er ikke nogen fast definition af astronauter i traktaterne, men ‘besætningen på rumfartøjet’ er beskyttet. Der er bare det, at rum-turister ikke falder under den kategori,« siger Thea Flem Dethlefsen.

For at dække rum-turisterne ind under en eller anden form for lovgivning, er der blevet lavet lappeløsninger for de privatpersoner, der allerede har været et smut ude i det ydre rum.

Inden afrejse har de rumturister, der har besøgt Den Internationale Rumstation (ISS) underskrevet kontrakter om, at de selv tager ansvar for eventuelle ulykker. Hvis en rum-turist begår en alvorlig forbrydelse, og det kan bevises, at de har gjort det med vilje, er reglen dog, at japansk lovgivning gælder, når offeret er af japansk nationalitet og amerikansk lovgivning, når offeret er amerikaner.

Men med de mange fremtidsplaner om at sende mennesker ud i rummet, er der god grund til at komme i gang med at lave en egentlig lov, der beskytter rumturister.

Rumturisme er på vej frem. Indtil videre har der kun været syv turister i rummet, og de har alle besøgt ISS. Adskillige andre private rumfartsselskaber er dog i fuldt sving med at udvikle egne rumfartøjer til turisme. Heriblandt SpaceX, som i 2018 offentliggjorde deres planer om at sende to rum-turister på en seksdagstur rundt om Månen efter år 2023.

Hvad sker der, hvis en astronaut begår vold på Mars?

Lad os efter en lille rundtur i nogle af rum-juraens forskellige paragraffer og problematikker vende tilbage til den skurkagtige astronaut, der har begået vold oppe på Mars, og se på, hvilken lovgivning der ville træde i kraft.

Der kan opstilles tre mulige scenarier.

1. Der straffes på baggrund af rumfartøjets ophavsland.
2. Der straffes på baggrund af helt nye regler gældende på Mars.
3. Der straffes på baggrund af international strafferet.

»For det første er det muligt, at astronauten, der har begået volden, bliver dømt på baggrund af, hvilket land hans rumfartøj er registreret i,« siger Thea Flem Dethlefsen.

Det kunne i praksis betyde, at hvis astronauten, der har slået den anden, er opsendt med en NASA-rumraket, som er registreret i staten Californien, straffes han efter californiske love.

I det tilfælde kunne straffen lyde på en bøde på op til omkring 6.500 kroner eller fængsel på op til seks måneder alt afhængigt af, hvor hårdt astronauten har slået.

Nye Mars-love?

Et andet muligt scenarie er, at astronauten bliver straffet på baggrund af et helt nyt regelsæt, der gælder på Mars – en tanke, der er i tråd med ideen om at opbygge en fuldstændig ny nation på den røde planet.

Thea Flem Dethlfesen ser dog nogle udfordringer ved den idé.

»Så er spørgsmålet, hvordan vi skal udarbejde lovgivningen. Skal vi sikre, at alle lande har en stemme i, hvordan reglerne på Mars bliver udformet? Det kunne måske gøres ved, at landene blev enige om en traktat i FN-regi, forudsat at landene faktisk vil kunne blive enige om indholdet,« siger hun.

Det ville være utrolig svært for landene at komme til enighed om en spritny Mars-lov, mener Nathan Clark:

»Vi var meget heldige, at landene kunne samarbejde, dengang vi lavede de nuværende fem rum-traktater. Det var en tid, hvor rum-traktater stadig kunne blive lavet trods konflikter, men det har ændret sig siden,« siger han.

Han hentyder til, at medlemslandene i FN’s rum-komite er så politisk uenige nu til dags, at det ville være svært at opnå enighed om en passende strafferamme.

Den endelige dom

Det tredje og sidste bud på, hvordan skal vi så straffe den lede astronaut, der har opført sig voldeligt overfor en af sine astronaut-kollegaer på Mars, er også det mest sandsynlige, mener både Nathan Clark og Thea Flem Dethlefsen.

De er enige om, at astronauten med størst sandsynlighed vil blive straffet på baggrund af international lovgivning. Artikel III i Ydre Rum-traktaten siger nemlig, at folkeretten kan anvendes på fremmede planeter. På den måde undgår medlemslandene i FN’s rum-komite at skulle blive enige om nye love.

Folkeretten er en international lovgivning, der har at gøre med de regler og principper, der gælder mellem stater, mellem en stat og en statsborger i et andet land og mellem internationale organisationer.

Men hvordan vil astronauten helt konkret blive straffet og retsforfulgt for sin vold under international lovgivning?

Vi må vente på det endelige svar

»Hvis det er en amerikansk soldat, der er voldelig mod en russer, så bliver USA holdt ansvarlig. Jeg går ud fra, at USA som konsekvens skal betale en erstatning for forbrydelsen. Samtidig ville den pågældende astronaut nok blive stillet til ansvar i USA, hvilket kan betyde fængsel,« mener Nathan Clark.

Om astronaut-forbryderen ville ryge i fængsel for sin forbrydelse, sætter Thea Flem Detlefsen dog spørgsmålstegn ved. For har en Mars-mission råd til at miste et af sine værdifulde besætningsmedlemmer, der er nøje udvalgt til at udføre sin egen opgave på missionen?

I bund og grund kan vi ikke afgøre med sikkerhed, hvad den voldelige astronauts skæbne bliver, men må bare vente på, at landene får en lovgivning på plads.

Hvis du har læst hele artiklen grundigt ved du også nu, at det projekt kan have lange udsigter, så i mellemtiden kan du få din nysgerrighed om fremtidige rum-missioner og universet stillet, i de her Spørg Videnskaben-artikler om rummet.

Hvor tager vi hen, efter vi har smadret Jorden helt?

Hvor tæt er vi på at kunne kolonisere rummet?

Hvordan kan liv i rummet se ud?

Vi takker vores rum-jura entusiastiske spørger Camilla Carstensen og kvitterer for hendes gode spørgsmål med en t-shirt med vores famøse rum-abe-logo på. Du kan også sende et spørgsmål til Spørg Videnskaben ved at skrive til sv@videnskab.dk.