Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Rum-ballade: Kæmpe diskokugle gør verdens astronomer vrede

Annonce:

Nogen har sendt en diskokugle i kredsløb om Jorden, og nu er verdens astronomer mugne.

Det er essensen i en mærkværdig sag om rummet, skriver theguardian.com.

Sagen begyndte i sidste uge, da et privat, newzealandsk rumfirma ved navn Rocket Lab sendte en kugle, der mest af alt minder om en kæmpe diskokugle, i kredsløb om Jorden.

Kuglen, som de har døbt ‘Humanity Star’, ligner, som navnet antyder, en stjerne fra Jorden, og det har skabt lysforurening og uorden blandt astronomernes velordnede stjernebilleder.

Ifølge firmaet bag var meningen med diskokuglen, at den skulle »minde os alle på Jorden om, hvor skrøbelig vores plads i universet er« og »skabe en fælles oplevelse for alle på planeten.«

Men det er altså ikke alle, der har taget det forsonende budskab til sig.

Annonce:

»Wow. Bevidst langtidsvarende og lys rum-graffiti. Mange tak @RocketLAb,« skrev astronom ved California Institute of Technology, Mike Brown, på Twitter.

Centerleder for institut for astrobiologi på Columiba University, Caleb Scharf, kom også til tasterne og skrev et vredt blogindlæg på Scientific American, hvor han kaldt stuntet for »endnu en invasion af mit personlige univers.«

»De fleste af os ville ikke syntes, at det var sødt, hvis jeg satte et stort strobe-lys fast på en isbjørn eller prydede toppen af Everest med mit firmas slogan,« skrev han.

Sådan ser diskokuglen ud:

fghs

Annonce: