For 466 millioner år siden, endnu før dinosaurussernes tid, skete der en kæmpemæssig kollision i det ydre rum, som siden har sendt meteoritter ned over Jorden.
Men hvilken type meteoritter ramte Jorden inden denne kollision, sammenlignet med dem, vi kender fra i dag? Det spørgsmål har en gruppe svenske, amerikanske og russiske forskere nu besvaret i et nyt studie udgivet i tidsskriftet Nature Astronomy, skriver phys.org.
»Vi opdagede, at meteoritterne fra dengang var meget, meget forskellige fra, hvad vi ser i dag,« fortæller studiets hovedforfatter, Philipp Heck fra The Field Museum i Chicago, til phys.org og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Jorden blev bombarderet i smadder i sin tidlige barndom
»Vi får ikke det fulde billede ved at studere de meteoritter, som har ramt Jorden de seneste 100 millioner år. Det ville svare til at kigge ud af vinduet på en snevejrsdag og konkludere, at det sner alle dage.«
Forskernes undersøgelser viste, at de meteoritter, der er fremherskende i dag, var ekstremt sjældne dengang, og at meteoritter, som er sjældne i dag, var almindelige inden den store kollision.
»Den udbredte opfattelse er, at Solsystemet har været meget stabilt hen over de seneste 500 millioner år. Så det er meget overraskende, at meteorsværmen dengang var så anderledes fra i dag,« siger medforfatter Birger Schmitz fra Lunds Universitet til phys.org.
LÆS OGSÅ: Jordens historie fortalt som et kalenderår
En meteorit er en stenklump, som har rejst gennem atmosfæren og er landet på Jordens overflade. Den formes af brudstykker fra eksempelvis asteroider, måner og planeter i forbindelse med kollisioner. Studier af meteoritter kan give astronomerne en dybere indsigt i, hvilke byggeklodser der gennem tiden har formet Solsystemet.
For at rekonstruere datidens meteoritter analyserede astronomerne nogle mikrometeoritter (mindre end 2 mm i diameter), som de fandt i en udtørret søbund i en russisk flod, og som de opløste i syre.
På den måde kunne de udkrystallisere de små spineler, som indeholder krommineraler, der forbliver uændrede, selv efter flere hundrede millioner år. Herved fik forskerne indsigt i det materiale, som mikrometeoritterne var udgjort af.
LÆS OGSÅ: Hvordan blev universet til?
Hele 34 procent af meteoritterne fra før den store kollision tilhørte en gruppe af meteorer kaldet primitive akondritter, som i dag kun udgør 0,45 procent af de meteoritter, som lander på Jorden. Andre af de analyserede mikrometeoritter viste sig at rumme levn fra Vesta, den lyseste asteroide der kan ses fra Jorden.
»En større viden om de forskellige meteoritter, som er landet på Jorden gennem tiden, giver os en dybere forståelse af, hvordan Asteroidebæltet har udviklet sig, og hvordan forskellige kollisioner er sket. Vi vil gerne undersøge flere tidsperioder, ikke kun tiden før og efter denne bestemte kollision under Ordovicium, for at give os mere viden om, hvordan forskellige objekter i Solsystemet har formet sig og interageret med hinanden,« siger Philipp Heck til phys.org.
LÆS OGSÅ: Hvordan kan jeg vide, om jeg har fundet en meteorit?
LÆS OGSÅ: Gådefuld meteorit kan rumme ny viden om solsystemet
jo
