Planck satellitten skal foretage den hidtil mest præcise kortlægning af den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, som stammer fra tiden ca. 400.000 år efter big bang.
Baggrundsstrålingen indeholder et billede af universet på det tidspunkt i form af bittesmå temperaturforskelle, der skyldes forskelle i stoftætheden i det nyfødte univers. Forskerne mener, at det var disse små variationer, der satte gang i dannelsen af galakser, stjerner og planeter.
DTU Space har udviklet spejlene til satellittens teleskop.
»Planck skal måle ekstremt små temperaturforskelle i baggrundsstrålingen,« siger Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, seniorforsker på DTU Space.
»Men det er præcist de minimale udsving, som har gjort hele forskellen og betyder, at vi sidder her 13,7 milliarder år senere og forsøger at forstå, hvor det hele kommer fra, og hvorfor universet ser ud, som det gør.«
Barndomsbillede af universet
Den glød af mikrobølgestråling, Planck skal kortlægge, stammer fra tiden 400.000 år efter big bang. Forskerne kan ikke komme tættere på universets tilblivelse, simpelthen fordi universet i de første mange tusinde år blot var en glohed heksekedel af brint, lidt helium og en masse energi i form af lys. Temperaturen var så høj, at alt blev splittet ad og for rundt i en stor, kaotisk ursuppe. Lys kunne ikke trænge igennem ursuppen, og derfor er der ikke noget lys tilbage i dag fra denne første kaotiske tid.
I løbet af de første hundrede tusinder år efter big bang bevægede alt sig længere og længere væk fra hinanden. Efter 400.000 år var temperaturen faldet så meget, at elektroner og protoner kunne finde sammen i atomer. Og pludselig kunne lyset bevæge sig frit ud i universet. Det er dette første lys, som den dag i dag eksisterer som en svag efterglød overalt i rummet.
I dag har eftergløden en temperatur på 2,7 K, eller omkring - 270 °C. I eftergløden er der bittesmå temperaturforskelle, som skyldes variationer i stoftætheden i det nyfødte univers. Forskerne mener, at det var disse bittesmå variationer, der satte gang i dannelsen af galakser, stjerner, planeter og i sidste ende os.
Ved at kortlægge temperaturforskellene i baggrundsstrålingen får forskerne altså et barndomsbillede af universet. Barndomsbilledet vil føre forskerne nærmere en forståelse af, hvordan komplicerede strukturer som galakser og stjerner har udviklet sig fra den simple gas, universet i starten var fyldt med.
1,5 millioner km fra Jorden
\ Fakta
FØLG OPSENDELSEN LIVE
Du kan følge opsendelsen live på torsdag på ESA's hjemmeside
Planck opsendes i dag kl. 15:12 dansk tid fra den europæiske rumhavn i Fransk Guyana. Omkring tre måneder efter opsendelsen vil satellitten nå sin endelige destination: En såkaldt Lissajous bane omkring et punkt i rummet.
Dette punkt kaldes det andet Lagrangepunkt i sol-jordsystemet, eller bare L2. L2 befinder sig 1,5 mio. km fra Jorden - fire gange afstanden til Månen - i retning væk fra Solen. I denne position vil Planck være mindre udsat for strålingen fra Jorden, Månen og Solen, som ellers ville forstyrre satellittens målinger.
Planck vil rotere om sin egen akse én gang i minuttet og vil således afsøge et stort stykke af himlen hvert minut. I løbet af 15 måneder vil satellitten have afsøgt hele himlen to gange. Den vil operere fuldstændig automatisk og sende de opsamlede data ned til en jordstation hver dag.
Fælles europæisk projekt
Planck er en mission under det Europæiske Rumagentur, ESA. Mere end 40 europæiske og et antal amerikanske videnskabelige institutter har deltaget i design og konstruktion af satellitten og dens teleskop. Fra Danmark deltager det danske Planck konsortium (DK-PLANCK), som omfatter DTU Space og Niels Bohr Institutet.
