DTU Space skal stå i spidsen for et nyt klimaobservatorium i rummet. Herfra bliver det blandt andet muligt at studere de såkaldte kæmpelyn eller 'sprites'.
Lynene blev først opdaget i 1989, hvor det første billede af sprites blev taget ved et tilfælde. Lynene skyder opad fra skyerne, i stedet for nedad som almindelige lyn, og de kan strække sig helt op til 80 kilometers højde. Da NASA efterfølgende studerede billeder af atmosfæren taget fra rummet i årenes løb, opdagede de indtil flere af de gigantiske lyn. Lynene er vanskelige at observere, men de er et af de mere spektakulære fænomener det kommende klimaobservatorium ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor) skal studere.
Det er et større, dansk bidrag til den europæiske rumorganisation ESA, som betyder, at DTU Space skal stå i spidsen for det nye klimaobservatorium i rummet. Det forventes, at ASIM skal monteres udvendigt
Fra rumstationen får ASIM et unikt overblik over atmosfæren og skal også observere vanddamp, skyer, aerosoler og ekstreme tordenvejr - faktorer, der alle spiller en rolle for Jordens klima.
»En bedre forståelse af de mange processer, som påvirker klimaet, vil forbedre forudsigelser af klimaændringer, hvortil er knyttet store samfundsmæssige omkostninger,« siger seniorkonsulent Torsten Neubert, der er videnskabelig leder af ASIM-projektet på DTU Space.
Forskere fra DTU Space har arbejdet med forberedelserne til ASIM i adskillige år, og med Danmarks beslutning om at øge sit bidrag til ESA ved rumorganisationens ministerkonference i Haag, er projektet endelig blevet en realitet.
Kæmpelyn og ozonlaget
\ Fakta
ASIM
ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor) består af seks kameraer og seks fotometre, der skal observere i forskellige bølgelængder af synligt lys.
Nogle kameraer og fotometre skal se fremad på atmosfærens øverste lag og nogle direkte nedad. Derudover har ASIM en detektor til røntgen og gammastråling. Atmosfæren absorberer begge slags stråling, og derfor er det vanskeligt at observere dem fra jordoverfladen.
DTU Space står for den videnskabelige ledelse af ASIM, og det danske firma Terma har den tekniske ledelse. Derudover bidrager blandt andet Universitetet i Valencia og Universitetet i Bergen til udviklingen af ASIM.
ASIM forventes opsendt i 2013.
Et aspekt, som skal undersøges med ASIM, er den kemiske ændring af atmosfæren forårsaget af de gigantiske lyn, herunder ændringer af koncentrationen af ozon i stratosfæren. Det er stadigt uklart, om kæmpelynene har nogen nævneværdig effekt, men det er naturligvis en af de ting, forskerne gerne vil finde ud af.
»Den enkelte sprite gør nok ikke så meget, men der er nogle hot spots rundt omkring på kloden, hvor kæmpelynene forekommer igen og igen, og spørgsmålet er, om lynene påvirker atmosfæren lokalt på disse steder,« siger Torsten Neubert.
ASIM vil desuden i et samarbejde med DMI blandt andet observere transport af vanddamp i den øverste troposfære og nederste stratosfære, som er drevet af vertikal konvektion i kraftige tordenvejr. Vanddamp spiller en vigtig rolle for klimaet blandt andet fordi, det er en effektiv drivhusgas.
Målinger fra ASIM på Den International Rumstation vil blive sammenholdt med målinger fra jordoverfladen, samt fra balloner og fly. Hertil er etableret et større internationalt samarbejde.
Penge til dansk rumforskning
ASIM er muliggjort af de nye midler til rumforskning, som er et resultat af forhandlingerne om globaliseringsmidlerne for 2009. I alt er 135 mio. kr. blevet bevilget til at øge det danske bidrag til ESA - med særlig fokus på klima- og jordobservationsprogrammer. Stort set alle disse penge kommer retur til Danmark, primært i form af kontrakter til danske virksomheder, og skaber på den måde højteknologisk vækst og innovation.
Det bliver for eksempel formentlig den danske virksomhed Terma, der skal stå for det primære arbejde på ASIM. De ekstra penge har - ud over ASIM - gjort det muligt for Danmark at deltage i et nyt klimaforskningsprogram, Climate Change Initiative, som blandt andet skal systematisere de seneste 30 års jordobservationsdata og derved gøre dem tilgængelige for de forskere, der ønsker at bruge dem.
Den enkelte sprite gør nok ikke så meget, men der er nogle hot spots rundt omkring på kloden, hvor kæmpelynene forekommer igen og igen, og spørgsmålet er, om lynene påvirker atmosfæren lokalt på disse steder.
Torsten Neubert, videnskabelig leder af ASIM-projektet
Dertil kommer, at Danmark har kunnet øge den danske deltagelse i EU's og ESA's store fællesprogram for klimaovervågning, GMES (Global Monitoring for Environment and Security).
20 mio. kr. til udforskning af Mars
Blandt de øvrige ESA-aktiviteter, som Danmark tilmeldte sig under konferencen, er blandt andet den fortsatte udbygning og udnyttelse af den internationale rumstation, ISS. Danmark vil over de næste fem år bidrage med ca. 100 mio. kr. til rumstationen, herunder til fortsat videnskabelig udnyttelse af det europæiske rumlaboratorium Columbus.
Derudover har Danmark afsat 20 mio. kr. til deltagelse i ESA's udforskning af Mars, herunder en planlagt robotmission til Mars i 2016, ExoMars, som forskere på DTU Space skal deltage i.
Direktør for DTU Space, Eigil Friis-Christensen, der også er formand for sammenslutningen af danske rumforskningsinstitutioner og rumfartsvirksomheder i Dansk Rumkonsortium, udtrykker tilfredshed med regeringens prioritering af de danske rumfartsbevillinger. »De nye midler vil give danske forskere og virksomheder helt nye muligheder for at få indflydelse på ESA's programmer og medføre et markant løft for dansk rumfart inden for klimaovervågning og -forskning,« siger Eigil Friis-Christensen.
Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, DTU
