Cirka én gang om året sker der det spektakulære, at Månen fuldstændig overlapper Solen, og en ’total solformørkelse’ finder sted. Men det betyder ikke, at du bare kan stille dig ud i baghaven hvert år og forvente at få det flotte fænomen serveret for dig – det er nemlig kun fra meget begrænsede områder på Jorden, at solformørkelsen kan ses. Eller rettere, ikke ses.
I går fandt en total solformørkelse sted i Queenstown, Australien, og op mod 60.000 mennesker var samlet for at se det fantastisk smukke fænomen. Det var den første regionale solformørkelse i 1.300 år.
Professor Jørgen Christensen Dalsgaard fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet var ikke selv til stede ved begivenheden, men han har to gange tidligere i sit liv været så heldig at overvære en total solformørkelse.
»En total solformørkelse er et meget sjældent fænomen og samtidig det eneste tidspunkt, hvor man kan se Solens ydre atmosfære fra Jorden. Det er en fuldstændig overvældende oplevelse,« fortæller han til Videnskab.dk.
I videoen ovenfor kan du se eller gense den australske solformørkelse, som varede to minutter og 15 sekunder og fandt sted kl. 21:38 dansk tid.
I boksen under artiklen kan du læse en anden dansk forskers oplevelse af solformørkelsen i Australien.
Månens afstand skal være præcis
Under en solformørkelse passerer Månen hen foran solskiven og dækker den helt.
\ Fakta
Når solformørkelsen er total, kan man se på den uden beskyttelsesbriller – indtil da skal man huske at beskytte øjnene.
For at dette skal kunne lade sig gøre, skal Månens og Solens tilsyneladende størrelse fra Jorden være den samme – det vil sige, at Månen, hvis afstand til Jorden varierer, skal være i en afstand, som er præcis tilpas til, at den fra Jorden ser lige så stor ud som Solen.
Hvis Månen er for langt væk fra Jorden, er den for lille, og så opstår der det, der hedder en ’partial solformørkelse’. Et fænomen vi flere gange har set her i Danmark.
Næste gang, der bliver total solformørkelse i Danmark, bliver formentlig på Færøerne 2015.
Videnskabelig interesse er dalet
Mens totale solformørkelser stadig er kæmpe tilløbsstykker for ‘almindelige mennesker’, er den videnskabelige interesse ikke længere så stor, fortæller Jørgen Christensen Dalsgaard.
I dag har man teleskoper, som gør det muligt at se Solens ydre atmosfære, også kaldet ’koronaen’, og på den måde kan man studere den så meget og ofte, man har lyst.
»For 20-30 år siden var der store ekspeditioner af forskere, der rejste ud, når der skulle finde en total solformørkelse sted, fordi det var det eneste tidspunkt, man kunne studere koronaen,« siger Jørgen Christensen Dalsgaard.
»I dag er den videnskabelige interesse dalet, men det er stadig et ualmindeligt flot fænomen.«
\ ‘Det var meget, meget smukt’
Lektor Hans Kjeldsen fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet var en af de få heldige, der så den totale solformørkelse i Queenstown i går. Her er hans beskrivelse af oplevelsen i en mail til Jørgen Christensen Dalsgaard:
»Solformørkelsen var fantastisk. Vi blev på stranden, selvom vejrudsigten var bedre 100 km’s kørsel vest for Cairns. Det endte med at være mere spændende, end hvad vi havde håbet på.
Da Solen stod op, så vi lyset under en del kystnære skyer og efter få minutter forsvandt Solen bag skyer – før første kontakt. Der var tale om langsomt drivende lokale skyer, men Solen kom ikke frem igen før 15 min inden totaliteten.
Her var den så synlig i 2 min., inden den kom frem igen 9 minutter før totaliteten. Mellem 5 og 2 minutter før den totale solformørkelse kom endnu en lille sky (vi kunne dog se, at den bevægede sig hurtigt nok til at ville nå væk) og de sidste par minutter før og hele totaliteten var helt skyfri, og Solen stod i et stort hul i skyerne, og det var meget meget smukt… så alt gik fint.«
