Der er nu kommet nye billeder af nedslaget på den lille måne Dimorphos, der kredser om den noget større asteroide Didymos.
Billederne er taget af den italiensk rumsonde LICIA, der har fløjet sammen med DART-rumsonden op til de to asteroider, og den viser ikke overraskende, at nedslaget skabte enorme støvskyer.
LICIA, som kun vejer 14 kilo, blev skilt fra selve den store DART-rumsonde allerede 11. september og har så fulgt en nøje beregnet bane, der gjorde det muligt at se selve nedslaget.
Banen var nemlig lagt, så LICIA passerede Dimorphos omkring tre minutter efter nedslaget.
De første billeder er ikke alt for tydelige, men man håber senere at modtage billeder, der måske kan give os en idé om, hvor stort et krater, DART’s nedslag skabte.
Det kan tage lidt tid at få alle billeder hjem, da den lille sonde kun har en svag sender, så det tager tid at overføre et billede til Jorden.
Blandt de kommende billeder vil der også være nogle, der viser den side af Dimorphos , der var på den modsatte side af nedslaget.
Man skønner, at nedslagskrateret vil have en diameter på 10 til 20 meter, og at der måske vil være rester af DART i krateret.
Hvorfor ikke Didymos?
Der var to grunde til, at man valgte at ramme netop den lille måne og ikke selve den store asteroide Didymos.
For det første er Dimorphos så lille, at et nedslag kan give en mærkbar ændring af dens bane. Dimorhos har en diameter på kun godt 160 meter, mens Didymos har en diameter på 780 meter.
Dermed har sidstnævnte en meget større masse på millioner af ton, og det skal sammenlignes med DART’s masse på kun 610 kilo.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk.
Det svarer til, at en mus ville skubbe en elefant.
Den anden grund er, at det er let at måle baneændringen for Dimorphos.
Astroidens måne har en omløbstid om Didymos på 11 timer og 55 minutter, og efter nogle beregninger skulle nedslaget kunne ændre denne omløbstid med helt op til 10 minutter, måske til 11 timer 45 minutter.
Det svarer til en ændring af hastigheden på omkring én procent for den lille måne.
En sådan ændring er let at måle, men der vil gå mindst to måneder, før man har tilstrækkelig mange data til den endelige vurdering af nedslagets virkninger.
Senere – i 2026 – vil de to asteroider få besøg af den europæiske sonde Hera, som for alvor kan måle virkningen af nedslaget – og som også skal udforske den store Didymos.
