En ny komet - C/2023 A3 (Tsuchinshan-ATLAS) - kan inden længe ses fra Danmark, og astronomer spår, at den kan blive et sjældent og fascinerende syn - måske endda ‘århundredets komet’. Her guider vi dig til, hvordan du finder den.
En ny komet - C/2023 A3 (Tsuchinshan-ATLAS) - kan inden længe ses fra Danmark, og astronomer spår, at den kan blive et sjældent og fascinerende syn - måske endda ‘århundredets komet’. Her guider vi dig til, hvordan du finder den.
En ny komet ved navn 'C/2023 A3 (Tsuchinshan-ATLAS)' vil lyse op på den danske himmel her i oktober 2024.
Kometen er med sikkerhed en meget sjælden gæst her i det indre solsystem, hvor Jorden befinder sig. Den er nemlig kommet meget langvejs fra, helt ude fra den alleryderste del af Solsystemet, som kaldes for Oortskyen.
Da kometen var længst væk fra Solen, var dens afstand mindst 3.000 gange afstanden til Pluto, så C/2023 A3 er en budbringer fra et meget fjernt område af Solsystemet.
Der er en forklaring på kometens mærkelige navn C/2023 A3 - Tsuchinshan-ATLAS, men det gør jo ikke navnet lettere hverken at huske eller udtale.
Bogstavet C står for at det er en ikke-periodisk komet og altså ikke en, der dukker op på himlen med regelmæssige mellemrum modsat Halleys komet, som vi ser med 76 års mellemrum.
2023 står for det år, den blev opdaget, og A for, at opdagelsen skete i den første halvdel af januar. Tallet 3 viser, at det er den 3. komet som blev opdaget i denne periode.
Så kommer vi til 'Tsuchinshan-ATLAS', og her er forklaringen, at kometen blev opdaget hele to gange af hver sin organisation i Kina og USA.
Kina fandt kometen fra Purple Mountain Observatory, som med en ikke helt korrekt oversættelse af det kinesiske navn også kaldes 'Zijinshan Astronomical Observatory'. En lidt mere korrekt oversættelse af navnet er 'Tsuchinshan'.
ATLAS er en forkortelse for Asteroid Terrestrial-impact Last Alert System, der er et automatisk system, som skal advare Jorden mod asteroider, der kan ramme vores planet. Systemet har teleskoper både på Hawaii og i Sydafrika og Chile, og dette system fandt så også kometen.
Der er aldrig nogen, der har set Oortskyen, men en gang i mellem får vi som nu besøg af en komet med en meget aflang bane, der viser, at den må være kommet fra et område langt uden for det solsystem, vi kan observere.
Det har ført til teorien om, at hele vores solsystem er omgivet af en stor sky af små iskloder, hvor nogle få så begynder det store fald ind mod Solen, måske på grund af tyngdepåvirkningen fra andre stjerner.
Men nu er kometen her, og den var tættest på Solen 27. september. Her slog den et sving rundt om Solen i en afstand på bare 0,39 AE, hvor 1 AE er Jordens afstand til Solen eller omkring 150 millioner kilometer. Det svarer så nogenlunde til Merkurs afstand fra Solen, så kometen blev varmet godt op.
Siden da har den igen været på vej væk fra Solen, men den har været svær at observere, fordi den har stået så tæt på Solen.
12. oktober kommer kometen tættest på Jorden, hvor afstanden er 0,47 AE eller lidt over 70 millioner kilometer.
Herunder ses kometens bane fra 12. oktober og frem til 10. november 2024 - zoom ind eller klik på grafikken for at se den i større opløsning.
Med sin meget aflange bane er kometen kun løst bundet til Solen. Der er en god mulighed for, at tyngdekraften fra Solsystemets store planeter kan ændre kometens bane så meget, at den aldrig vender tilbage og i stedet bliver slynget ud i det store tomrum mellem stjernerne.
Det er endda muligt, at det, vi oplever, er kometens første og sidste besøg i det indre solsystem.
Men nu til det, der nok interesserer de fleste, nemlig hvor på himlen man kan finde kometen, når man befinder sig i Danmark.
C/2023 A3 er allerede blevet observeret flere gange fra den sydlige halvkugle samt kort før solopgang i Syd- og Mellemeuropa.
På nordligere breddegrader skal vi dog vente til den 12. oktober, hvor kometen vil kunne ses på aftenhimlen i vestlig retning, dog vil den befinde sig meget lavt over horisonten, når det er mørkt nok til at se den.
Zoom ind eller klik på de enkelte grafikker for at se dem i større opløsning:
Den periode, hvor vi kan se kometen, bliver kort. Med det blotte øje nok kun omkring en uge - og med kikkert måske indtil begyndelsen af november.
Dette skyldes, at kometens afstand til Jorden vil øges så hurtigt, at kometen nok hurtigt bliver for svag til at kunne observeres, medmindre man har et meget stort teleskop.
Zoom ind eller klik på grafikken for at se den i større opløsning:
Vi skal nok frem til omkring 20. oktober, før kometen kommer så højt på himlen ved denne tid, at det giver mening at observere. Men det er umådeligt svært at forudsige, fordi man ikke på forhånd kan beregne, hvor klar kometen bliver.
I perioden 22.-26. oktober står kometen klokken 20 pænt højt på himlen (højden over horisonten afhænger helt af tidspunktet, man observerer).
De største højder er tidligt på aftenen, og kometen går i hele perioden hurtigt ned. Således kan det nævnes at kometen kommer ned under horisonten allerede cirka klokken 22.30 den 24. oktober.
I galleriet herunder får du vejledning til, hvordan du spotter C/2023 A3 i perioden 20.-26. oktober, hvor kometen står højest muligt på himlen og stadig er så tæt på Jorden, at der bør være mulighed for at se den med det blotte øje.
Zoom ind eller klik på de enkelte grafikker for at se dem i større:
Den bedste måde at finde kometen C/2023 A3 på er ved at gå til hjemmesiden ’Heavens above’.
Under menupunktet i venstre kolonne: 'Astronomi' og underpunktet 'Kometer' er kometens data allerede indlæst, og man klikker bare på den øverste linje i listen, nemlig ’Komet C/2023 A3 Tsuchinshan-ATLAS’. Så kommer positionen på himlen frem på en række kort.
Man kan vælge observationsdato og tidspunkt i felterne over kortene (husk bagefter at klikke på opdater, og at et tidspunkt som klokken 20 skal indtastes som 20:00:00).
Øverst i højre side kan man vælge sit observationssted, enten ved at klikke på kortet eller indtaste bynavn. Klik herefter på opdater i bunden. (Vær opmærksom på, at du nu ryger tilbage til startsiden og igen skal klikke dig hen til kometens egen side, hvor din angivne position nu fremgår øverst i højre hjørne.)
Derefter er det bare at følge kometens færd hen over himlen.
Hvis vi eksempelvis vælger 6. oktober klokken 20, ser vi, at kometen på dette tidspunkt står nær stjernebilledet Jomfruen, men den er under horisonten set fra Danmark og desuden så tæt på Solen, at kometen alligevel ikke kan observeres.
Så går det bedre at gå til 24. oktober klokken 20. Nu ses kometen i stjernebilledet Slangebæreren, ikke langt fra den klare planet Venus, men det er kun 22 grader over horisonten. En måned senere, 24. november klokken 20, står kometen i stjernebilledet Ørnen, men endnu lavere på himlen, kun 12 grader over horisonten.
Med Heavens Above og et godt stjernekort er det let at følge C/2023 A3 Tsuchinshan-ATLAS (for nu at bruge det fulde navn) i den korte tid, vi har mulighed for at observere den.
Det første, vi får at se af C/2023 A3, bliver dens hale, fordi halen peger bort fra Solen og derfor bliver synlig før selve kometen.
En komet består af en kerne, der ofte beskrives enten som et snavset isbjerg eller som en cisholdig støvkugle. Komethalen opstår netop, når kernen vares så meget op, at isen begynder at fordampe, hvorved støvet frigøres. Halerne består derfor af meget små støvpartikler og de gasser, som isen er fordampet til.
I første omgang danner støv og gas en slags atmosfære (coma) omkring kernen, men da kometkerner er for små til at have en tyngdekraft af betydning, så driver støv og gas hurtigt væk fra kometen og danner den karakteristiske hale, som altid peger bort fra Solen, fordi lysets stråling kan skubbe til de små støvpartikler.
Da kometen nu er på vej bort fra Solen, vil halen derfor strømme udad forbi vores planet. Det betyder, at den kan vokse til enorme længder på nattehimlen.
Med lidt held bliver i hvert fald noget af halen synlig med det blotte øje, men for fotografer vil den helt sikkert være et fantastisk skue, og der vil komme en masse billeder på nettet.
Hvordan C/2023 A3 kommer til at opføre sig, er endnu udvist, da der fortsat er to ukendte faktorer:
Kometen har jo opholdt sig i den dybe kulde langt fra Solen måske i milliarder af år, og i de endeløse årtusinder, som det lange fald ind mod Solen har taget, har C/2023 A3 bare været en af de utallige små iskloder i Solsystemet - helt uden hale.
Men så kom mødet med det indre solsystem, hvor kometen blev varmet meget hurtigt op, og halen blev dannet. Det har været en hård belastning for en ’isholdig støvkugle’, og det kan udmærket godt få selve kometkernen til at smuldre. At kometer på den måde kan gå i opløsning er bestemt ikke et ukendt fænomen. De meteorsværme (stjerneskudssværme), vi ser, stammer jo netop fra kometer, der er smuldret til støvpartikler.
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Så det er slet ikke sikkert, at C/2023 A3 overlever mødet med Solen – men det kan kun tiden vise, og det er derfor, det er så vanskeligt at sige, hvor stor og klar halen bliver.
Men overlever kometen, vil halen til sidst forsvinde, og tilbage bliver alene en få kilometer stor ’isholdig støvbold’. Set i astronomisk perspektiv er en komethale nemlig et flygtigt fænomen, der kun optræder, når kometen kommer for tæt på Solen.
