Nyopdaget komet kan blive et spektakulært syn på himlen. Men hvor sikkert er det?

Lige i hælene på den skuffende grønne komet fra begyndelsen af 2023 har astronomer for nylig opdaget en ny komet, der har potentialet til at blive næste års store historie: C/2023 A3 (Tsuchinshan-ATLAS).

Selvom der stadig er mere end 18 måneder til, at kometen nærmer sig Jorden og Solen mest, har kometen Tsuchinshan-ATLAS allerede skabt røre på de sociale medier.

Her bliver der blandt andet skrevet optimistiske artikler om, hvilket spektakulært syn den vil kunne blive.

Men hvad er den fulde historie om denne nye ’iskolde vandrer’?

Tillad os at præsentere komet C/2023 A3 (Tsuchinsan-ATLAS)

Hvert år bliver der opdaget 20-30 nye kometer – nogle gange omtalt som ’beskidte snebolde’, der flyver afsted i forlængede kredsløb omkring Solen.

Hovedparten af dem er for lyssvage til at kunne ses med blotte øje.

Måske er det endda kun én komet om året, der vil være i nærheden af kunne ses uden brug af hjælpemidler.

En gang imellem sker det dog, at der dukker en mere kraftigt lysende komet op, og fordi kometer har en flygtig og forbigående skønhed, er opdagelsen af en komet med potentiale altid spændende.

De krav lever komet C/2023 A3 (Tsuchinsan-ATLAS) i hvert fald op til.

Den blev opdaget uafhængigt af hinanden af astronomer ved Purple Mountain Observatoriet i Kina og The Asteroid Terrestrical-impact Last Alert System, ATLAS og befinder sig i øjeblikket mellem Jupiter og Saturns kredsløb, en milliard kilometer fra Jorden.

Den bevæger sig indad i et kredsløb, der vil bringe den tæt på en afstand af 59 millioner kilometer fra Solen i september 2024.

Den kendsgerning, at kometen blev opdaget, mens den var så langt væk, er en del af grunden til astronomernes begejstring.

Selv om den i øjeblikket er godt 60.000 gange for utydelig til at kunne ses med det blotte øje, er kometen imidlertid ret lysstærk, dens afstand fra Solen taget i betragtning.

Desuden tyder observationer på, at den følger et kredsløb, der potentielt ville kunne gøre den til noget ret spektakulært.

En opskrift på kometers storhed

Det, det i bund og grund handler om, er kombinationen af kometens bane gennem solsystemet og dens kernes – dens faste midtes – potentielle størrelse.

Efterhånden som kometer bevæger sig tættere på Solen, bliver de varmet op, og isen på deres overflade fordamper (og ændrer dermed form fra fast stof til gasart).

Mens denne gasart stiger op fra kometens overflade, fører den støv med sig og indhyller kernen i, hvad der kaldes en koma – en stor sky af gas og støv.

Herefter bliver komaen skubbet væk fra Solen af solvinde, hvilket resulterer i, at der dannes en hale (eller haler), som peger direkte væk fra Solen.

Jo tættere en komet kommer på Solen, desto varmere bliver dens overflade, og jo mere aktiv vil den blive.

Historisk set har langt de fleste af de mest lysende og spektakulære kometer fulgt kredsløbsbaner, som har bragt dem tættere på Solens end Jordens kredsløb.

Jo tættere, jo bedre, og det kriterie opfylder Tsuchinshan-ATLAS i allerhøjeste grad.

Faktisk opfylder denne nye komet de fleste kriterier. Det ser ud som om, at den har en stor kerne, hvilket gør den klar nok til at blive opdaget i så lang afstand fra Solen.

Ydermere har den kurs mod en meget tæt konfrontation med vores stjerne.

Sidst, men ikke mindst, vil den herefter bevæge sig næsten midt mellem Jorden og Solen og nærme sig os i en afstand af 70 millioner kilometer, kun to uger efter dens perihelium (det vil sige, når den er tættest på Solen).

Jo tættere en komet kommer på Jorden, desto mere lysende vil den fremstå for os.

Tilsammen skaber alt dette opskriften på en komet, der vil kunne lyse lige så kraftigt som de klareste stjerner.

Visse beregninger holder endda på, at den vil kunne lyse op til hundrede gange kraftigere!

Det forbandede ved forudsigelser

At forsøge at forudsige, hvordan nyligt opdagede kometer vil opføre sig, kan give bagslag: Nogle vil være spektakulære, mens andre løber ud i ingenting.

Et eksempel er kometen Kohoutek fra 1973.

Ligesom Tsuchinshan-ATLAS blev Kohoutek opdaget usædvanligt langt fra Solen, mens den bevægede sig i en bane, der kom tæt på vores stjerne.

Det skabte en masse omtale, hvor astronomer lovede offentligheden 'århundredes komet' og forudsagde, at Kohoutek ville lyse så kraftigt, at den ville kunne ses i fuldt dagslys.

Kometer er imidlertid som katte: Kohoutek begyndt at lyse op på sin bane mod Solen, men langsommere end forventet.

I stedet for at være synlig i fuldt dagslys, lyste den kun så meget som de klareste stjerner og fadede hurtigt ud efter perihelium. Det var stadigvæk et godt show, men langt fra århundredets komet.

På grund af den store forhåndsomtale blev Kohoutek af mange betegnet som en spektakulær skuffelse.

Det skulle imidlertid vise sig, at denne tur var første gang, Kohoutek passerede igennem det indre solsystem. Den havde aldrig været så tæt på Solen før, så dens overflade var rig på meget ustabil is, der begyndte at fordampe, mens kometen stadig var langt væk.

På den store afstand lyste kometen meget mere op end andre mere erfarne kometer – og det lys lagde op til, at kometen ville blive virkelig spektakulær.

Da den begyndte at nærme sig Solen, var de ustabile gasarter opbrugt. Det beød, at kometens sidste aktivitet var mindre end først forudsagt, og den blev derfor ikke så kraftig.

Der er en meget stor chance for, at Tsuchinshan-ATLAS måske, ligesom Kohoutek, vil nærme sig Solsystemet for første gang.

Vi kan ikke vide det endnu – og hvis den gør, vil den måske også ende med at blive mindre spektakulær, end det først blev forudsagt.

Når det hele falder fra hinanden

Det kan dog blive endnu værre.

Kometer rammes ofte af katastrofer. De fragmenterer, falder fra hinanden og disintegrerer forbavsende ofte. De af dem, der kommer ind i det indre Solsystem, er specielt sårbare.

Et nyligt eksempel på sådan en fragmentation var kometen C/2020 F8 (SWAN). Da SWAN blev opdaget, virkede den lovende – og var på vej til at blive et objekt, man ville kunne se med det blotte øje i maj 2020.

Efterhånden som den nærmede sig Solen, lyste den imidlertid pludselig op og blev derefter utydelig og begyndte at blive svagere. På det tidspunkt, hvor den skulle have lyst mest op, var den næsten forsvundet, mens den faldt fra hinanden for øjnene af os.

På den positive side kan fragmentationsbegivenheder nogle gange forvandle en god komet til en storslået komet.

Tre år efter Kohoutek dukkede kometen C/1975 V1 (West) op, og den var virkelig bemærkelsesværdig.

Den passerede endnu tættere på Solen end Tsuchinsan-ATLAS har udsigt til at gøre – og var allerede blændende, da dens kerne, i perihelium, gik i fire stykker.

Denne fragmentationsbegivenhed udløste en stor mængde gas og støv, og kometen lyste endnu mere op og blev endda synlig ved dagslys.

Vil Tsuchinsan-ATLAS leve op til forventningerne?

Vi ved ikke med sikkerhed, om kometen Tsuchinsan-ATLAS vil blive spektakulær, før den faktisk ankommer. Det kan være, at den går fra hinanden og bliver mindre strålende, eller også kan den finde på at overraske os.

Den kan blive klarere end forventet – hvilket vil blive et utroligt syn på morgenhimlen sidst i september og tidligt i oktober 2024, og endnu bedre på aftenhimlen midt i oktober 2024.

Vi kan bare ikke sige det med sikkerhed - men vi vil få de første tegn på det i de kommende måneder.

Hvis vi holder øje med, hvordan kometen bliver klarere, mens den bevæger sig tættere på Solen, vil vi få vores første indikationer på dens sande skæbne – så kryds endelig fingre.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Jørn Busch Olsen.