Kig op i oktober: Nordlys, sværme af stjerneskud og en opblæst ’supermåne’ i sigte
Stjerneskuddene fra Orion drukner nok i månelyset. Vi venter stadig på kometen Tsuchinshan-ATLAS, men planeterne lover godt. Så kig op på himlen alligevel.

Stjerneskuddene fra Orion drukner nok i månelyset. Vi venter stadig på kometen Tsuchinshan-ATLAS, men planeterne lover godt. Så kig op på himlen alligevel.
Stjerneskuddene fra Orion drukner nok i månelyset. Vi venter stadig på kometen Tsuchinshan-ATLAS, men planeterne lover godt. Så kig op på himlen alligevel.
Oktober lover ikke mere, end den kan holde, hvad angår højdepunkter på stjernehimlen.
Men hold godt øje med varslerne om nordlys. Der er stadig stor aktivitet på Solen, og selv uden varsel kan det fantastiske lysshow dukke op på en skyfri himmel.
Vinterstjernebilledet Orion dukker op på østhimlen, og som sædvanligt hilses stjernebilledet midt på måneden af en af de årlige sværme af stjerneskud.
I begyndelsen af hver måned kan du her på Videnskab.dk læse en ny artikel i serien 'Kig op', der giver overblik over højdepunkterne på den kommende måneds stjernehimmel.
Artiklerne skrives på skift af forskere og stjerneformidlere fra Ole Rømer Observatoriet på Aarhus Universitet og Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Astronomerne håndplukker de allermest spændende begivenheder på himlen, krydrer med interessante fakta og fascinerende historier, og så guider de naturligvis til, hvordan du kan se det meste med det blotte øje eller en kikkert.
Du vil hver måned også kunne læse om tidspunkterne for solopgang og solnedgang, nymåne og fuldmåne, samt hvor på himlen du kan se planeterne.
I denne måned føres pennen af Ole J. Knudsen, der er kommunikationsmedarbejder ved Aarhus Space Centre på Aarhus Universitet, og som på baggrund af sin uddannelse i fysik og astronomi har formidlet viden om rummet i adskillige årtier.
Tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev om rummet, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af de næste artikler i Kig op-serien!
Som altid topper stjerneskudssværmen Orioniderne omkring den 20. oktober. Men det er også få dage efter fuldmåne, så Månens lys vil drukne de svageste stjerneskud.
Stjerneskuddene er ellers nogen med fart på: 66 kilometer i sekundet. Derfor fordamper stjerneskuddene hurtigt, så man — hvis man er heldig — ser korte, hurtige lysspor.
De ser ud til at stråle ud fra et punkt over det kendte stjernebillede Orion — derfor navnet. Men bliver det stjerneklart, så giv det en chance. Der er sikkert noget, du ønsker dig.
Så blev det heller ikke i år, at vi slap af med sommertiden for altid.
De enkelte lande i EU har ellers fået lov til selv at bestemme, men vores regering har åbenbart haft for travlt til at beskæftige sig med det betændte emne.
Sommertiden slutter natten imellem lørdag den 26. og søndag den 27. oktober. Hvis man vil være helt korrekt, sætter man klokken 03.00 søndag urene tilbage til 02.00.
'Århundredets komet' nærmer sig.
Kometen med det mundrette navn C/2023 A3 (Tsuchinshan-ATLAS) er på vej — det er der ingen tvivl om.
Den passerer tættest forbi Jorden den 13. oktober — det er der heller ingen tvivl om.
Afstanden vil være godt 70 millioner kilometer, altså cirka 180 gange længere væk end Månen. Så selv om kometer kan logre lidt med halen, så vil det ikke kunne påvirke os.

Kometjægeren David Levy, som er kendt blandt himmelkiggere, sagde for år tilbage, at kometer er som katte: De har haler, og i øvrigt gør de, som det passer dem.
Hvis det passer C/2023 A3 (Tsuchinshan-ATLAS) ikke at gå i stykker undervejs, og ellers opføre sig som forventet, skulle den kunne ses med det blotte øje på den vestlige himmel efter solnedgang midt i oktober.
Så har vi ikke lovet for meget.
For himmelnørderne har der været en række kometer i årenes løb, men vi skal helt tilbage til 1997, før vi kommer til en komet, som var let at se i lang tid, nemlig C/1995 O1Hale-Bopp.
Den var synlig med det blotte øje i rekordlange 18 måneder. Mens vi ventede spændt på kometen Hale-Bopp, blev den så overhalet indenom af den lige så flotte C/1996 B2 Hyakutake, som i flere uger stod som et lysende himmelsværd tæt ved Nordstjernen.

Jeg så selv Hyakutake under en familiefest i Vendsyssel, og da jeg endelig fik nogle af gæsterne lokket med udendørs, var der en del, som ikke ville tro, at den var ægte.
Siden har der været flere fester, men ikke nogen flotte kometer, så det må jeg stadig høre for fra familien!
Når det bliver mørkt først på måneden, kan man finde ringplaneten Saturn lavt i sydøst i stjernebilledet Vandbæreren.
For klart at kunne se de smukke ringe omkring Saturn skal man have et teleskop til rådighed med mindst 50 ganges forstørrelse. Men så er det til gengæld et syn, som kan få både voksne mænd og kvinder til at fælde en tåre!
Vi kan følge planeten mod højre på himlen, indtil morgendæmringen forstyrrer synet.
Senere på måneden går planeten tidligere ned. Den 14. oktober ved 20-tiden passerer Månen ret tæt under Saturn.
Den næste i rækken af klare planeter er Jupiter. Den står først på måneden op i nordøst omkring klokken 22, og den forsvinder i syd morgenlyset ved 6-tiden.
Den rødlige Mars følger Jupiter fra ved 23-tiden.

Månen går sin vante gang i månedens løb; med fuldmåne den 17. oktober og lur mig, om ikke pressen atter en gang vil bruge den fjantede betegnelse 'supermåne'.
Begrebet betyder blot, at Månen er forholdsvis tæt på Jorden i sin aflange bane, samtidig med at det er fuldmåne.
Det har ingen praktisk betydning, og man kan ikke se det uden hjælpemidler, for en 'supermåne' fylder på himlen blot 14 procent mere, end når Månen tilsvarende er mindst — en 'mikromåne'?
Det kan vi slet ikke huske fra fuldmåne til fuldmåne, men det lyder jo spændende.
Solen står i stjernebilledet Jomfruen helt til månedens udgang, og den er, som altid i efteråret, på vej mod sin laveste position på himlen ved vintersolhverv før jul. Dagene bliver støt kortere, til glæde i hvert fald for os stjernekiggere.

1. oktober står Solen op klokken 7.15, og den går ned klokken 18.42.
31. oktober står Solen op klokken 7.16, og den går ned kl 16.29.
Tidspunkterne er for Københavns Observatorium. Vest for, altså i det meste af landet, skal man lægge op til 15 minutter til tiderne. Hvorfor det? — Den korte forklaring er, at Jorden er rund!
Det er nymåne 2. oktober, tiltagende halvmåne 10. oktober, fuldmåne 17. oktober og aftagende halvmåne, eller det såkaldte ’sidste kvarter’, 24. oktober.
Ved nymåne er der også en ringformet solformørkelse, men den er hverken helt eller delvist synlig fra Danmark.