I 1969 var det »one small step for man, one giant leap for mankind,« da Neil Armstrong satte sine ben på Månen.
Nu tager kvindelige astronauter en hel række af historiske skridt i rummet.
For første gang har NASA nemlig planlagt en rumvandring, der skal gennemføres udelukkende af kvindelige astronauter, og hvis alt går efter planen, skal Anne McClain og Christina Koch bevæge sig uden for rumstationens trygge vægge 29. marts, skriver CNN.
LÆS OGSÅ: 665 dage i rummet: Kvindelig astronaut slår rekord
Både Ann McClain og Christina Koch har gået på det astronaut-hold, der blev uddannet fra NASA i 2013, og som havde et lige antal af mænd og kvinder.
Fra landjorden bliver de to astronauter assisteret af den canadiske flyveleder Kristen Facciol fra NASAs Johnson Space Center i Houston.
Under hasttagget 'WomenInSpace' var hun en af de første til at breake nyheden om den historiske rumvandring:
LÆS OGSÅ: Hidden Figures: Hvordan sorte kvinder hjalp NASA til Månen
Rumvandringer bliver ifølge NASA foretaget for blandt andet at udføre udvendigt arbejde på rumfartøjer, gennemføre videnskabelige forsøg, teste nyt udstyr eller reparere satellitter.
Anne McClain, der lige nu befinder sig på Den Internationale Rumstation, ISS, skal ud på sin første rumvandring et par dage inden, nemlig 22. marts, hvor hun får følgeskab af astronaut Nick Hauge.
Christina Koch begynder sin rejse mod ISS 14. marts, og det bliver hendes første ophold i rummet.
Så... 'Who run the space?'
Girls!
LÆS OGSÅ: Sådan får vi flere kvindelige topforskere
LÆS OGSÅ: Sandsynlighedsregning: Kvinder burde få mange flere Nobelpriser
ele

































