Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Mystisk lys på himlen beholder navnet 'Steve'

Annonce:

I 2017 opdagede en gruppe nordlysjægere en ny slags lys på himlen i Canada ved en tilfældighed, og i mangel på bedre gav de fænomenet navnet 'Steve'.

Nu har en gruppe forskere kigget nærmere på lyset, og de har samtidig fundet på en bedre 'forklaring' til navnet.

Det skriver New York Times.

På Videnskab.dk har vi i en tidligere artikel forklaret, hvordan nordlysjægerne fandt på navnet med inspiration fra animationsfilmen 'Over Hækken', hvor filmens dyr ser en hæk, som de ikke ved, hvad er, og den kalder de 'Steve'.

Det navn har forskerne ikke valgt at bytte ud med et mere videnskabeligt. I stedet har de fundet på et navn, som Steve kan være en forkortelse for: Strong Thermal Emission Velocity Enhancement.

'Steve' ses som en lille strimmel på himlen. (Foto: Dave Markel Photography)

Det 'nye' nordlys ligner en del af det 'almindelige' nordlys, men fremstår som en lilla, kraftligt lysende stribe på himlen.

For at undersøge det nærmere har forskere blandt andet kigget på data fra en række ESA-satelitter. Herfra har de fundet frem til, at Steve er en strimmel af ioniseret gas, der er lige så varm som Jordens kerne.

Annonce:

Ifølge forskerne har Steve meget tilfælles med et andet fænomen kaldet S.A.I.D., hvor ioner bevæger sig hurtigt fra øst til vest, tættere på Ækvator end nordlys.

»S.A.I.D. er noget, vi kender til, og de er blevet studeret i 40 år. Men de har aldrig set ud på denne måde,« siger Elizabeth A. MacDonald, der er rumfysiker hos NASA, og som har ledet forskningsholdet, til New York Times.

Studiet er publiceret i Science Advances.

sj