Nyopdaget, mystisk form for nordlys døbes 'Steve'
Da en gruppe canadiske nordlysjægere fremviste billeder af nattehimlen til en forsker, afslørede de en hidtil uopdaget slags nordlys. De valgte at kalde fænomenet ‘Steve’, fordi.. Hvorfor ikke?
Steve aurora nordlys

Den smukke lysstribe er fotograferet over Canada af nordlysjægere, og består, så vidt forskerne kan se, af ekstra hurtige elektroner, som ikke er målt før. Nu hedder fænomenet Steve. (Foto: Dave Markel Photography) 

Den smukke lysstribe er fotograferet over Canada af nordlysjægere, og består, så vidt forskerne kan se, af ekstra hurtige elektroner, som ikke er målt før. Nu hedder fænomenet Steve. (Foto: Dave Markel Photography) 

Da en canadisk nordlysforsker ved navn Eric Donovan for nylig holdt et åbent møde om nordlys en fredag eftermiddag på University of Calgary, regnede han ikke med, at det ville blive en specielt velbesøgt eller oprivende begivenhed.

Men da han kom hen i forelæsningslokalet, var der stuvende fuldt af, hvad der viste sig at være, medlemmer fra en gruppe lokale nordlysjægere ved navn Alberta Aurora Chasers. De havde noget af en opdagelse med sig, selvom de endnu ikke selv vidste det.

Et af de medbragte billeder forestillede nemlig en aflang, kraftigt lysende, lilla-agtig lysstribe på nattehimlen, som nordlysjægerne gerne ville høre professorens mening om - var det mon en protonbue?

Nix, det var første glimt af det efterhånden verdensberømte lysfænomen Steve - en ny type nordlys.

Faktisk er Steve et udbredt fænomen

Sådan fortæller danske professor Nils Olsen fra DTU Space om sin canadiske kollegas opdagelse. Nils Olsen er selv med inde over opdagelsen, da han leder en gruppe under det Europæiske Rumagentur (ESA), som endeligt bekræftede tilstedeværelsen af Steve.

»Det er helt fantastisk, den måde Steve blev opdaget på. Det er netop det spændende ved forskning, at man ikke ved, hvad man opdager næste dag,« siger Nils Olsen.

Den canadiske professor selv, Eric Donovan fra University of Calgary, fortæller i en artikel på ESA's hjemmeside, at de har opdaget Steve flere steder, nu hvor de ved, hvad de skal kigge efter:

»Det viser sig, at Steve faktisk er meget udbredt, men vi havde ikke lagt mærke til det før,« siger professor Eric Donovan til ESA.

aurora nordlys borealis

En af de typer nordlys, man ofte ser ved polerne, er typen aurora borealis, som ses her. (Foto: Sherwin Calaluan)

Forsker: Kald det Steve i mangel på bedre

Grunden til, at den nye type nordlys endte med det ikke helt så videnskabelige navn Steve, er, at forskerne ikke havde nogen bedre idé, fortæller Nils Olsen.

»Nordlysjægerne mente, at det måtte være en protonbue, men da de fik at vide, at sådan en er usynlig, så stod det jo klart, at det måtte være noget andet. Da ingen vidste, hvad det så var, var der ikke noget godt alternativt navn til fænomenet, så Eric Donovan bad blot gruppen om at kalde det alt andet end en protonbue,« fortæller professoren.

Angiveligt fandt Alberta Aurora Hunters-gruppen inspiration til navnet fra børnefilmenen 'Over Hækken', fortæller Nils Olsen.  

»Da dyrene i filmen ser noget, de ikke kender, bliver de enige om at kalde det Steve. Der er også en sang med titlen 'Let’s call it Steve!',« forklarer forskeren. 

Forskerne fløj satellit gennem Steve

Siden der ikke var tale om en protonbue, måtte man jo finde ud af, hvad det så var, og Eric Donovan bestemte sig for at undersøge fænomenet nærmere, skriver ESA på sin hjemmeside.

Det var her, danske Nils Olsen kom ind i billedet. Han bestyrer nemlig operationen af de tre ESA-satellitter, som står for at måle Jordens magnetfelt. Satellitter, som Eric Donovan skulle bruge til at måle på den formodede nye type nordlys.

nordlys satellit

De tre ESA-satellitter måler på tilstanden i atmosfærens elektroner. Når elektronerne rammes af særlig stråling fra Solen, opstår der nordlys, som kan ses som den grønne bølge i billedet. (Foto: ESA/AOES Medialab)  

Da forskerne efterfølgende fik nys om en observation af endnu en Steve på nattehimlen, passede det lige med en af Swarm-satellitternes placering på himlen, og forskerne kunne endelig få taget mål af fænomenet.

»Da den ene satellit fløj gennem Steve, kunne vi tydeligt se, at elektronerne bevægede sig meget hurtigere, end vi normalt ser. Inde I Steve var hastigheden 6 km/s, og normalt er hastigheden 10 m/s, så Steves partikler bevæger sig altså 600 gange hurtigere,« fortæller Nils Olsen.

Det stadfæstede, at der var tale om et reelt, nyt fænomen, selvom forskerne endnu ikke ved, hvad det skyldes. Men det gør ikke noget, fortæller Nils Olsen.

»Det ville jo være kedeligt, hvis vi allerede nu vidste, hvad Steve er. Det spændende er jo netop at finde noget nyt! Så det arbejder vi på,« siger DTU-professoren.

ESA-satellitterne

Det Europæiske Rumagentur råder over tre satellitter, der måler Jordens magnetfelt i en højde på omkring 450 kilometer. De kaldes Swarm-satellitterne.

Satellitterne måler de elektriske tilstande i atmosfæren, herunder nordlys.

Projektet kaldes Swarm og styres af DTU Spaces afdeling for Geomagnetisme, hvor professor Nils Olsen er leder.

Læs mere om Swarm her. 

Kommer Steve til at skifte navn?

Når forskerne finder ud af, præcis hvad der får de atmosfæriske partikler til at lyse op på den karakteristiske, aflange måde, som kendetegner Steve, er det muligt, at de ændrer navnet til noget mere videnskabeligt, fortæller Nils Olsen.

Men det håber han egentlig ikke. 

»Jeg synes, Steve er et supergodt navn,« siger han.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.