Opdateret 27/12: Konkurrencen er slut, idet GRACE 2 nu ikke eksisterer længere. Satellitten kom ned i Jordens atmosfære og brændte op natten til juleaftensdag omkring kl. 1.16. Vi trækker en vinder efter nytår.
***
De to klimasatellitter GRACE 1 og 2 er færdige med deres mission i rummet og er nu på vej mod Jordens atmosfære.
Satellitterne blev opsendt i 2002 og navigerer ved hjælp af to stjernekameraer fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Begge satellitter kommer til at brænde op i atmosfæren og lyse op på himlen over Jorden som en anden julestjerne.
- GRACE 2 er allerede løbet tør for brændstof, og forskerne ved, at satellitten vil brænde op inden jul.
- GRACE 1 har derimod stadig lidt brændstof til overs og vil brænde op et par måneder senere.
Nu har DTU Space i samarbejde med Videnskab.dk lavet en konkurrence, hvor det gælder om at gætte, hvornår GRACE 2 når jordens atmosfære.
Hvor og hvornår, det helt præcist sker, ved forskerne ikke, men de har noget grundinfo, der skal til for at gætte.
Du kan læse, hvordan du deltager i konkurrencen, nederst i artiklen.
Overvåger Jordens klima
GRACE 1 OG GRACE 2 har i mere end et årti sendt data ned til Jorden, hvor det er blevet brugt af både DTU Space-forskere og den amerikanske forskningsorganisation NASA.

- GRACE 1 er stadig under fuld kontrol og bruges til at måle lufttætheden i vores atmosfære, mens den langsomt falder nedad mod Jorden.
- GRACE 2 er derimod tom for styre-gas, og forskerne har derfor mistet kontrollen med den. Det betyder, at den falder nedad ret hurtigt nu.
Grace-satellitterne har gennem sine snart 16 år foretaget tørkeovervågning, isovervågning, havtemperaturovervågning og vegetationsovervågning, hvilket du kan læse mere om under GRACE-satellitterne på NASA’s hjemmeside.
»GRACE-missionen har været helt speciel. De to satellitter har udgjort en relativt billig mission, som samtidig har bidraget i helt ekstrem grad til videnskabeligt arbejde,« siger professor Per Knudsen fra DTU Space.
»Blandt andet har vi ved hjælp af disse data været i stand til at kortlægge ismassernes forandringer i Grønland meget præcist. Det har kun været muligt med data fra Grace-satellitterne, så de er årsagen til, at vi i dag så præcist kender til klimaforandringernes indflydelse på isens afsmeltning,« siger Per Knudsen.
Du skal ikke frygte for at få en satellit i hovedet
Forskerne på DTU Space ved ikke, hvor på Jorden satellitterne falder ned i atmosfæren. De kommer cirklende tættere og tættere på os, men det er uforudsigeligt, fordi de ikke cirkler i Jordens rotationsretning.
Grace 1 og 2 har primært overfløjet Grønland og USA, som du kan læse mere om her.
Selvom vi ikke ved, hvor satellitterne lander, er der ikke nogen grund til at bekymre sig om at blive ramt af en satellit.
GRACE 1 og 2 har en meget let konstruktion, der næsten udelukkende er lavet af en særlig type kulfiber (nul-ekspansions kulfiber).
»Det er et krav, at de er bygget på en måde, hvor intet kommer til at nå Jordens overflade, før de er fuldstændigt brændt op,« fortæller DTU Space-professor John Leif Jørgensen.
Når satellitterne brænder højt oppe i atmosfæren, vil det foregå i et kort, men meget kraftigt lysglimt, ligesom et stjerneskud. Hvis det sker på dagsiden af Jorden, kan man faktisk se stjerneskuddet i fuldt dagslys.
Gæt, hvornår satellitten brænder op, og vind en præmie
GRACE 2 taber mellem 2 og 3 kilometers højde per dag for tiden. Fredag 30. november var den 266 kilometer over Jordens middelradius ved Ækvator (6.378 km).
\ Jordens middelradius
- Jordens middelradius er 6.371 km.
- Da Jorden ikke er helt kugleformet, er radius ikke samme længde overalt på jorden.
- Derfor har anvendes typisk en middelværdi som reference i forhold til rummet.
– Equatorial radius 6378.137 km
– Polar radius 6356.752 km
– Volumetric mean radius 6371.008 km
Kilde: DTU Space
»Til sidst bliver luften så tæt, at satellitten brænder op på mindre end et kvart omløb. Ingen ved præcist, hvornår dette sker, og det er yderligere vanskeligt at gætte, da satellitten tumler og derfor nogle gange vender en lille og andre gange en stor side mod vinden,« siger John Leif Jørgensen.
Spørgsmålet er derfor, hvilken dag og tidspunkt GRACE 2 genindtræder i atmosfæren? Den, der kommer tættest på, får en præmie.
Du kan se en historik over faldhøjden de sidste 10 dage på DTU’s hjemmeside.
Bremseeffekten er 15W/m2 i 300 kilometers højde. Den er 39 i 250 kilometers højde, 160 i 200 kilometers højde, 1.300 i 150 kilometers højde og 170.000W/m2 i 100 kilometers højde.
»Til sammenligning har en kogeplade på et komfur en effekttæthed på cirka på cirka 10.000-30.000 W/m2,« siger John Leif Jørgensen.
Sådan deltager du

Du deltager i konkurrencen om chokolade, et besøg på DTU Space og et møde med astronaut Andreas Mogensen ved at komme med dit gæt på, hvornår GRACE 2 vil brænde op:
- Enten at skrive en kommentar i dette opslag på Facebook
- Eller under ‘Se kommentarer’ i denne artikel (OBS: Kommentarfeltet er desværre ikke kompatipelt med alle versioner af browserne Internet Explorer eller Edge)
Reglerne er simple:
- Du må kun gætte én gang.
- Du skal skrive dit gæt på en dato og klokkeslæt (dansk tid) for satellittens genindtrædelse i Jordens atmosfære.
- Du skal komme med dit bud, inden satellitten brænder op.
- Hvis flere skulle gætte det rette tidspunkt, trækker vi lod blandt de mest korrekte bud.