Komet fra fjern stjerne er på vej gennem vores solsystem
Observartionen af kometen 3I/ATLAS markerer indgangen til en ny tid, hvor vi langt oftere vil spotte interstellare gæster.
\ Automatisk oplæsning
Så er det sket igen: For tredje gang har astronomerne set et objekt, der er kommet fra de fjerne stjerner, og som nu er på vej gennem vores solsystem på et kort besøg.
Lige nu er objektet ude i nærheden af Jupiters bane og derfor vanskeligt at observere på grund af den store afstand.
I de kommende måneder vil det flyve gennem det indre solsystem, dog uden at komme i nærheden af Jorden, og den korte tid vil astronomerne søge at udnytte til det yderste.
Det var et NASA-teleskop i Chile, som 1. juli tog de første billeder. De viste bare en lille lysprik, men man opdagede hurtigt, at banen og især den enorme fart var så usædvanlig, at astronomer verden over straks gik i gang med yderligere observationer, og det gav resultater.
Observationer foretaget 2. juli fra Nordic Optical Telescope i La Palma og fra Teide Observatoriet på Tenerife viser nemlig, at objektet med meget stor sandsynlighed er en komet, da der blev observeret en næsten 25.000 km lang komethale.
Det er dog meget svært på nuværende tidspunkt at sige, hvor stor kometen er – næppe over 20 km og sandsynligvis langt mindre, fordi selve kometen sandsynligvis er omgivet af støv, der tilbagekaster sollyset og dermed får kometen til at se større ud, end den er i virkeligheden.
Det teleskop, der opdagede kometen, er en del af et projekt, som skal varsle mod asteroider, som kan ramme Jorden. Projektet har navnet Asteroid Terrestrial-impact Last Alert System; et langt navn, som normalt forkortet til ATLAS.
Annonce:
Det har ført til, at det officielle navn for kometen er 3I/ATLAS, hvor 3I betyder at det er det 3. interstellare objekt vi har observeret.
De to andre er 1I/Uamuamua og 2I/Borisov, som begge nu er på vej væk fra vores solsystem efter et kort sving rundt om Solen.
En hurtig tur gennem Solsystemet
Som nævnt er 3I/ATLAS lige nu ude i nærheden af Jupiters bane, så det kan kun observeres af meget store teleskoper.
Det kommer dog til at ændre sig, for kometen er på vej mod det indre solsystem med en enorm fart på over 60 km/s eller 220.000 km/t.
Det er netop denne fart, der er beviset for, at 3I/ATLAS ikke kommer fra vores eget solsystem - Solens tyngdekraft er slet ikke stærk nok til at holde på en sådan hurtigløber.
Derfor er banen om Solen ikke en ellipse, men en hyperbel, og det betyder, at 3I/ATLAS kun er på et kort besøg; efter at have fløjet gennem det indre solsystem, vil den igen forsvinde ude i det store rum mellem stjernerne.
NASA har naturligvis allerede beregnet banen, og den viser, at når afstanden til Solen er mindst 30. oktober, så er afstanden til Solen lidt mindre end afstanden til Mars, men på det tidspunkt er Jorden ovre på den anden side af Solen.
Annonce:
Hvis 3I/ATLAS som forventet er en komet, så vil den netop være mest aktiv med hale, netop når afstanden til Solen er mindst, og det kan vi altså ikke observere. Der er dog en mulighed for, at rumsonden Mars Reconnaissance Orbiter, der kredser om Mars, kan observere kometen som en svag stjerne.
En flere millioner år lang rejse
Vi her på Jorden må vente med at observere kometen til begyndelsen af december, men da er den allerede meget længere væk fra Solen og derfor nok ikke så aktiv. Den gode nyhed er, at 3I/ATLAS ikke udgør nogen fare for Jorden, da den aldrig kommer Jorden nærmere end 240 millioner km.
Nu kan det godt være, at vi synes, at en fart på over 60 km/s er meget stor, men i forhold til de mange lysårs afstand mellem stjernerne er det meget, meget langsomt.
Lyset bevæger sig 5.000 gange hurtigere, så det vil tage over 20.000 år at tilbagelægge afstanden til selv den nærmeste stjerne. Så hvis 3I/ATLAS oprindeligt kommer fra et andet solsystem, så har den været undervejs i sandsynligvis mange millioner år.
Det interessante er, at hastigheden alligevel er uventet stor.
Nu er det ikke uventet, at der kan komme asteroider eller kometer til os fra andre planetsystemer. Planetdannelse er en voldsom affære, der meget let kan føre til, at alt fra planeter til asteroider og kometer kan blive slynget bort, før planeterne finder deres endelige baner – og det er sikkert også sket, da vores eget solsystem blev dannet.
Således har både Jupiter og Saturn bevæget sig i Solsystemet, før de fandt deres endelige baner, og med den tyngdekraft, de to store planeter har, kan de sagtens have slynget en masse ting ud af Solsystemet.
Annonce:
3I/ATLAS er som nævnt ikke den første interstellare besøgende: 1I/Uamuamua (som afbilledet her) og 2I/Borisov kom først, og de er begge nu på vej bort fra Solen. Der har været nogen diskussion om, hvad Uomuamua var for en slags objekt, men Borisov var indiskutabelt en i øvrigt ret almindelig komet. (Illustration: ESO/M. Kornmesser)
3I/ATLAS er som nævnt ikke den første interstellare besøgende: 1I/Uamuamua og 2I/Borisov (som afbilledet her) kom først, og de er begge nu på vej bort fra Solen. Der har været nogen diskussion om, hvad Uomuamua var for en slags objekt, men Borisov var indiskutabelt en i øvrigt ret almindelig komet. (Illustration: ESO/M. Kornmesser)
1
/
2
Særlige stjernesystemer kan forklare hastigheden
Der er dog et problem med at forklare den store hastighed for 3I/ATLAS, da det nok er en sjældenhed, at planeter, asteroider og kometer slynges ud med en fart på 60 km/s, så vi vil forvente mindre hastigheder.
Forklaringen ligger måske i den måde, stjernerne bevæger sig på i Mælkevejen.
Langt de fleste stjerner bevæger sig ligesom Solen rundt om Mælkevejens centrum i næsten cirkelrunde baner, og det betyder, at nabostjerners indbyrdes hastigheder ikke afviger med meget mere end 20-30 km/s.
Mælkevejen indeholder dog også nogle stjerner, der er meget ældre end Solen. De kaldes Population 2-stjerner, og de har typisk baner, som er meget mere aflange end Solens bane.
På grund af denne forskel i baner kan Population 2-stjerners hastighed i forhold til Solen godt være stor – helt op til 200 km/s.
Måske kommer 3I/ATLAS netop fra et planetsystem omkring en sådan gammel Population 2-stjerne, hvilket kan forklare dens store hastighed. Men alt dette er bare teori, da det sandsynligvis er umuligt med sikkerhed at beregne, hvorfra kometen er kommet.
\ Læs også
Rettidig omhu
Der er naturligvis ikke noget, astronomerne hellere vil end at se nærmere på en komet fra et fremmed planetsystem, og det vil kræve en rumsonde, som kan komme tæt på.
Annonce:
Det er dog lettere sagt end gjort, for interstellare objekter tilbringer ikke lang tid i vores solsystem.
I de fleste tilfælde vil de flyve gennem Solsystemet på nogle måneder, og det skal sammenlignes med, at det normalt vil tage flere år at bygge og opsende en rumsonde.
En hurtigløber som 3I/ATLAS, der flyver med 60 km/s, er et næsten håbløst tilfælde, fordi vi ikke kan bygge så hurtige raketter. Den hurtigste rumsonde, der nogensinde er opsendt fra Jorden, er Pluto-sonden New Horizons, som blev sendt afsted med sølle 16 km/s.
Man kunne selvfølgelig godt sende den forbi 3I/ATLAS, men det vil blive en kortvarig fornøjelse, da kometen på få sekunder vil fare forbi, så der ikke bliver tid til mange observationer.
Men man skal ikke give op, og ESA har en plan til de næste - og forhåbentlig lidt langsommere - besøgende.
Planen hedder Comet Interceptor og går ud på i 2029 at opsende en rumsonde til det sted i rummet, som kaldets det andet Lagrangepunkt, og som befinder sig 1,5 millioner km fra Jorden – der hvor også James Webb-rumteleskopet befinder sig.
Her skal rumsonden så bare vente og vente, til man en dag opdager en besøgende, som har en ikke helt umulig fart og bane. Så tænder man for rumsondens egen raketmotor og håber på det bedste.
På grund af det nye Vera Rubin-observatorium, som vi har omtalt i denne artikel, kan vi forvente, at der vil blive opdaget mange flere besøgende, simpelthen fordi man nu vil holde store dele af himlen under konstant observation.
I fremtiden vil der nok ikke gå år imellem, at vi opdager en ny besøgende fra stjernerne, men måske kun måneder – så Comet Interceptor kommer måske ikke til at vente så længe, før den bliver sendt afsted.
Det bedste, vi kan håbe på, er at få tid nok til at tage nogle gode nærbilleder og især nogle gode spektre, der kan afsløre, hvilke molekyler den besøgende er opbygget af.
En af de ting, man virkelig vil se efter, er, om der er tegn på organiske molekyler som aminosyrer i spektret fra en komet eller en asteroide fra et fremmed planetsystem.
For hvis det er tilfældet, så vil det jo være et tegn på, at forudsætningerne for liv ikke bare findes i vores solsystem, men også mange andre steder i universet.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
