Med marts træder vi ind i foråret. Dagene er tydeligt længere, og man skal være senere ude for at opleve en mørk stjernehimmel. Dagens længde er ved månedens begyndelse godt 10 timer og 40 minutter og bliver i månedens løb omkring 2 timer og 20 minutter længere.
20. marts krydser Solen himlens ækvator, og vi passerer jævndøgn, hvor dag og nat kortvarigt er lige lange, hvorefter dagene gradvist bliver længere end nætterne. Det sker særlig hurtigt i tiden omkring jævndøgn, hvor dagslænden vokser med næsten 5 minutter om dagen.
Til gengæld ændrer dagslængden sig næsten ikke i dagene omkring sommersolhverv 20. juni, med langt under et minut om dagen.
Det er også i marts, vi skifter til sommertid. Det sker 26. marts i nattens løb, hvor vi klokken 2 om natten skal stille urene frem til klokken 3. Det kan selvfølgelig gøres på et mere bekvemt tidspunkt, der ikke forstyrrer nattesøvnen.
Der er desværre ingen meteorsværme på himlen i marts. Det er i det hele taget sparsomt med stjerneskud på himlen i løbet af foråret. Her må vi vente til de store stjerneskudssværme melder sig fra sommeren og frem. Man kan dog hele året opleve tilfældige stjerneskud, der ikke tilhører en bestemt gruppe, med blot skyldes ’forurening af kometstøv’ i rummet omkring Jorden.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
ISS passerer på himlen
Den Internationale Rumstation, ISS, kan ses på himlen i marts, fra 1.-8. marts på den tidlige morgenhimmel og igen fra 17.-30. marts på aftenhimlen.
Et eksempel kunne være 22. marts, hvor ISS passerer hen over himlen i syd fra cirka klokken 19.58 til 20.03, i retning fra sydvest til sydøst.
Højere på himlen er der udsigt til både Venus og Mars, ligesom ISS undervejs passerer hen over stjernebilledet Orion.
Vær dog opmærksom på, at der ofte vil være mindre korrektioner i tidspunkterne for passagerne. Derfor er det en god ide at følge med i de aktuelle præcise tidspunkter. Det kan man eksempelvis gøre her.
Farvel til komet
Vi skal nu til at tage afsked med Komet C/2022 E3 ZTF. Da kometen 1. februar var nærmest Jorden, var afstanden 42 millioner km. Nu er den hastigt på vej bort fra os. I begyndelsen af marts er afstanden til Jorden omkring 1 AE, hvor 1 AE er Jordens middelafstand fra Solen – 150 millioner km.
Sidst i marts er afstanden vokset til omkring 1,8 AE.
I hele marts måned står kometen nær Orion – i begyndelsen af marts lige ud for Orions tre bæltestjerner, og sidst i marts er den rykket ned mod Orions klare hvide stjerne, Rigel.
Men som tiden går vil komet C/2022 E3 ZTF bevæge sig gradvist bort mod det ydre solsystem. Måske vil den, som en meget langperiodisk komet, vende tilbage til det indre solsystem om 50.000 år.
På hjemmesiden heavens-above.com kan du under ’kometer’ vælge C/2022 E3 ZTF og indtaste dato og klokkeslæt for at følge med i, hvor kometen befinder sig her i marts måned.
Månen og planeterne
Fuldmåne indtræder 7. marts, og det er nymåne 21. marts. Venus er aftenstjerne i marts. Den går i begyndelsen af marts ned lidt før klokken 21 og sidst i marts lidt før klokken 22 – hele måneden nogle timer efter solnedgang.
Også Mars er aftenstjerne. Den kan følges på himlen efter mørkets frembrud, og indtil den går ned ud på de små timer mellem klokken 3 og 4.
Også Jupiter er aftenstjerne, den går dog tidligere ned – i begyndelsen af marts kort før klokken 21 og sidst i marts kort før klokken 20.
Saturn er stadig på daghimlen, så den må vi undvære i marts.
\ Om serien ‘Kig op’
‘Kig op’ er en serie, der i starten af hver måned zoomer ind på de vigtigste astronomiske begivenheder på himlen og ude i rummet.
2. marts står Jupiter og Venus tæt på hinanden på himlen i sydvest-vest fra mørkets frembrud omkring klokken 18.30. De to planeter kan følges, indtil de begge forsvinder i horisonten i vest lidt efter klokken 20. De følgende dage kan Venus og Jupiter stadig følges på aftenhimlen, de kommer blot lidt længere fra hinanden.
22. marts passerer et smalt månesejl – lige efter nymåne – tæt forbi Jupiter lavt i horisonten i vest omkring klokken 19. Højere på himlen ses Venus.
23. marts, på samme tid, er Månen rykket op mellem Venus og Jupiter, og endelig 24. marts ses Månen nu nær Venus.
27.-28. marts har Månen fundet hen nær Mars, lidt oppe på himlen i sydvest fra omkring klokken 20 og frem gennem natten.
Den 29.-30. marts kan Månen ses nær Castor og Pollux i Tvillingerne, mens Mars samtidig ses lidt længere nede på himlen i syd-sydvest fra mørkets frembrud, og indtil Mars går ned i vest lidt efter klokken 3, fulgt af Månen, der går ned lidt efter klokken 5.
Stjernehimlen i nord
Højt på den nordlige himmel nær Zenith finder vi Karlsvognen, som er en del af stjernebilledet Store Bjørn. Under Karlsvognen slynger Dragen sig ned mod Lille Bjørn med Polarstjernen.
Længere nede finder vi Cepheus, der for nogle minder om et kirkespir og Cassiopeia, hvis stjerner danner et W.
Alle disse stjernebilleder har vi på himlen natten rundt og året rundt – på vore breddegrader. De går aldrig ned under horisonten og er, hvad vi kalder cirkumpolare. Stjernebilleder, som ikke er cirkumpolare, som Løven og Jomfruen, står op i øst og går ned i vest.
Karlsvognen, som vi kender så godt, har heller ikke altid set sådan ud. Og det skyldes, at Karlsvognens stjerner bevæger sig i tid og rum med forskellige hastigheder og retninger.
Vi kan følge denne bevægelse takket være astronomernes simulationer. Se bare her (og find 3D-brillerne frem, hvis du skulle have sådan et par).
Karlsvognen kan også skifte udseende på en helt anden måde.
Nemlig, hvis vi kunne se stjernehimlen fra et helt andet sted i rummet.
Fra den klare stjerne Aldebaran i Tyren, der ligger omkring 65 lysår fra Jorden, ville der ikke være meget tilbage af den Karlsvogn, vi kender.
De kendte stjerner ses fra Aldebaran i helt andre retninger, og det trækker den kendte Karlsvogn ud i et langstrakt spor.
\ Læs mere
Stjernehimlen i syd
Vi kan stadig fange vinterstjernebillederne Orion, Tyren og Tvillingerne på himlen i sydvest-vest – bedst i timerne inden midnat. Lidt øst for den klare stjerne Procyon i Lille Hund, finder vi Regulus i stjernebilledet Løven.
Lidt højere på himlen over Løven ligger stjernebilledet Coma Berenices, der også kan ses på den nordlige himmel lidt øst for Store Bjørn. Coma Berenices har dog ikke selv så mange klare stjerner, men her finder vi den åbne stjernehob Melotte 111, ofte kaldet Coma-stjernehoben efter stjernebilledet.
Melotte 111 anses af mange for et objekt, der er værd at kigge nærmere på i en god amatørkikkert. På en klar mørk aften skulle det også være muligt at se nogle af stjernerne med det blotte øje. Hoben strækker sig over et område på 7,5 grader på himlen. Det er omkring 15 gange fuldmånens størrelse.
Melotte 111 er en ung stjernehob med omkring 40 ret klare stjerner, der alle befinder sig nær det sted, hvor de blev dannet for omkring 450 millioner år siden. 450 millioner år er astronomisk set en meget ung alder for en stjerne. Vores sol er jo allerede godt 5 milliarder år gammel.
Melotte 111 minder lidt om Hyade-hoben af unge stjerner i stjernebilledet Tyren, som blev omtalt i februars Kig op. Med en afstand på 280 lysår er Melotte-hoben vores anden nærmeste åbne stjernehob – omkring dobbelt så langt borte som Hyaderne.
