Himlen i juni er præget af de lyse nætter. Det er den periode fra cirka 5. maj til 8. august, hvor Solen ved midnat står mindre end 18o under horisonten.
Det betyder, at det er svært at se de svage stjerner, men der er heldigvis klare stjerner nok, til at man godt kan orientere sig på himlen, i de få timer hvor det er mørkt nok.
Stjernehimlen er naturligvis bedst vintermørket, men man kan da se efter sommertrekanten med de tre klare stjerner Vega i Lyren, Altair i Ørnen og Deneb i Svanen.
I denne artikel vil vi dog koncentrere os om stjernebilledet Cassiopeia, der jo danner et W på himlen.
\ Serien ‘Kig op’
‘Kig op!’ giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste begivenheder på himlen og i rummet.
Nogle af disse begivenheder vil blive uddybet i selvstændige artikler, som bringes i løbet af måneden.
Merkur og Mars kommer tæt på hinanden
Vi starter dog lige med planeterne.
Venus ser vi ikke meget til. Den står først op kort før solopgang, og forsvinder hurtigt i dagslyset.
Så er det meget mere spændende at følge Mars og Merkur. Merkur er Solsystemets inderste planet og står derfor altid tæt på Solen, men i juni kan vi se den kort efter solnedgang mod nordvest, hvor den lille planet efter forholdene lyser ganske stærkt.
Merkur står ikke langt fra Mars, og 18. juni kommer de rigtig tæt på hinanden – mindre end Månens diameter set her fra Jorden.
Vi er nu tæt på årets længste dag, så det bliver ikke mørkt før omkring klokken 23. På det tidspunkt er de to planeter desværre kun få grader over horisonten, så de kan kun ses, fra et sted hvor der ikke er noget, der blokerer for udsynet.
LÆS OGSÅ: Europæisk rejse til Merkur: En planet fyldt med gåder
Se Jupiters måner bevæge sig om planeten
Jupiter er på himlen hele natten og er endda temmelig lysstærk. Det eneste problem er, at Jupiter står ret lavt på himlen.
10. juni er planeten i opposition, hvilket betyder, at vi ser den nøjagtigt i modsat retning af Solen.
Jupiter er da så tæt på Jorden, som den kan komme, og selv i et mindre teleskop eller en almindelig kikkert skulle det være muligt at se dens skybælter og i hvert fald følge de fire store måner Io, Europa, Ganymedes og Callisto, som blev opdaget af Gallileo i 1610.
Følger man dem over nogle dage, er det let at se, hvordan de bevæger sig om Jupiter.
Saturn står et par timer senere op end Jupiter og er også meget lavt på himlen. Men lykkes det at fange den, så har den en stilling, hvor det er let at se ringene i en kikkert.
‘Den nye stjerne’: Cassiopeia gjorde Tycho Brahe verdenskendt
Og nu til Cassiopeia, der danner rammen om et af videnskabens store gennembrud.
I 1572 opdagede den unge adelsmand Tycho Brahe, at der pludselig var dukket en ny stjerne op i Cassiopeia – og det var bestemt ikke noget, der passede med datidens astronomiske verdensbillede.
Nu var Tycho Brahe naturligvis ikke den eneste, der bemærkede den nye stjerne, men han var den første til at drage vidtrækkende astronomiske konklusioner ud fra det.
Han udgav et lille hæfte ‘De nova stella’ (Om den Nye Stjerne, 1573), der i dag regnes som en af astronomihistoriens absolutte klassikere, og som allerede dengang satte Tycho Brahe på verdenskortet som en førende astronom.
Hans observationer viste, at den nye stjerne ikke flyttede sig på himlen, og han kunne heller ikke måle en parallakse, hvilket betød, at den nye stjerne måtte være ganske langt borte, i hvert fald længere væk end Månen. Og stjernen var med sikkerhed ikke et atmosfærisk fænomen.
LÆS OGSÅ: Store opdagelser: Tycho Brahe og astronomiens genfødsel
Stjernen var en supernova
I dag ved vi, at stjernen var en supernova kaldet SN 1572, der befinder sig i en afstand af cirka 7.500 lysår fra Jorden.
Det er i virkeligheden meget sjældent, at vi oplever en supernova eksplodere så tæt på os, at den kan ses som en klar stjerne.
Men alligevel skete det igen bare 32 år senere, at Tychos elev og arvtager, Johannes Kepler, så en klar supernova i stjernebilledet Ophiuchus.
Keplers supernova har en afstand på omkring 20.000 lysår fra Jorden, men den befinder sig dog i Mælkevejen.
Siden da har det ligget lidt tungt med klare supernovaer.
Vi har dog haft supernova 1987a, der kunne ses med det blotte øje på den sydlige himmel – men den eksploderede i den Store Magellanske sky, der befinder sig omkring 170.000 lysår fra Mælkevejen.
Så vi har vel stadig til gode at opdage en rigtig klar supernova bare få tusinde lysår fra os.
LÆS OGSÅ: Rest af supernova illustrerer vores oprindelse
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Rumfart: Artemis bliver Apollos efterfølger
Trumps planer om at sende mennesker tilbage til Månen senest 2024 har allerede fået navnet Artemis efter solguden Apollos søster, der blandt meget andet også var gudinde for Månen.
Det virkeligt nye er, at Trump allerede i år søger 1,6 milliarder dollar ekstra til NASA for at få gennemført Artemis til tiden – og det er et usædvanligt skridt at tage, for amerikanske præsidenter har ikke haft for vane sådan bare at forhøje NASA’s budget.
Den samlede pris for Artemis vil naturligvis blive højere, så der bliver brug for yderligere ekstrabevillinger de kommende år.
LÆS OGSÅ: Hvorfor vil Trump tilbage til Månen?
Dragon har også faldskærmsproblemer
Det har nu vist sig, at Dragon-rumskibet, der bygges af SpaceX, har flere problemer.
Dragon eksploderede som bekendt under en afprøvning her på Jorden 20. april, men 11 dage tidligere var en anden test gået galt. Det drejede sig om en afprøvning af faldskærmene.
Den bemandede Dragon, eller Dragon 2, som den også kaldes, er noget større og tungere end det ubemandede Dragon-rumskib, der sender forsyninger op til ISS. Derfor har Dragon 2 også 4 i stedet for 3 faldskærme.
I afprøvningen, der skete over Nevada, brugte man ikke selve Dragon, men blot en særlig testmodel.
På forhånd var en af de fire faldskærme indstillet til ikke at folde sig ud for at simulere et problem.
Og problemer fik SpaceX, da de tre resterende faldskærme heller ikke foldede sig helt ud.
Det gav en temmelig ublid landing for testmodellen, men ingen kom noget til.
NASA satser på Boeings Starliner
Men det er endnu et problem, der skal løses, før Dragon 2 får lov til at blive opsendt med astronauter.
Så nu satser NASA meget på konkurrenten Boeing med rumskibet Starliner. Det skal efter de nyeste planer opsendes ubemandet i august, og, om alt går vel, hen mod november opsendes med astronauter.
På grund af problemerne er NASA begyndt at overveje, om denne første bemandede prøveflyvning mon skal udvides fra et par ugers ophold på ISS til et meget længere ophold for at sikre amerikansk tilstedeværelse på rumstationen.
LÆS OGSÅ: Vilde planer om rejser til Månen og Mars annonceret
Det kører for Jeff Bezos og Blue Origin
SpaceX er godt på vej til at få en større konkurrent i firmaet Blue Origin, som ejes af en af verdens rigeste mænd, grundlæggeren af internetfirmaet Amazon, Jeff Bezos. Han grundlagde Blue Origin i 2000, og det har nu omkring 2.000 ansatte.
Blue Origin er nået langt med at bygge både raketter og rumskibe, men de har endnu ikke opsendt andet end en mindre raket kaldet New Shepard efter den første amerikaner i rummet. New Shepard kan sende turister på en tur 100 km op over Jorden.
Men det kører alligevel for dem, for Bezos har råd til hvert år at pumpe en milliard dollar i firmaet, hentet fra det overskud, Amazon giver.
Blue Origin begynder for alvor at opsende i 2020, og det er den almindelige mening, at firmaet kan blive en endda meget seriøs konkurrent til SpaceX.
Dermed er der lagt i kakkelovnen til konkurrence mellem de to milliardærer Elon Musk og Jeff Bezos.
LÆS OGSÅ: Efter otte år kan USA igen opsende astronauter: Hvad skyldes den lange pause?
Bezos: Månelander kan være parat i 2024
Vi vil måske i en senere artikel skrive mere om Blue Origin og firmaets raketter, men her blot nævne, at Bezos 9. maj præsenterede en månelander.
Bezos månelander er et pænt stort landingsfartøj, som i sin største udgave kan landsætte op til 6,5 ton på Månen.
Det anvender en meget avanceret motor drevet af flydende ilt og flydende brint, og hele landingsfartøjet vejer kun 15 ton.
Fartøjet er bygget til at landsætte instrumenter, men Bezos understregede, at det let kan ændres til også at medføre astronauter, og, endnu vigtigere, at landeren kan være helt parat til 2024.
Men som Bezos sagde:
’Det er også kun muligt, fordi vi har arbejdet på den i tre år,’ og det er netop den tid, som NASA ikke har, hvis de skal lande på Månen i 2024.
Det er dermed nok her, Bezos har set sin store chance for at komme hurtigt ind på rummarkedet.
LÆS OGSÅ: NASA 60 år: Sådan har verdens ældste rumagentur formet rumhistorien
LÆS OGSÅ: Ny rumdragt fra SpaceX kunne være med i musikvideo
LÆS OGSÅ: Lange rumrejser: Derfor er der ikke sket en dyt i mange år
