I januar 2025 byder stjernehimlen over Danmark på en række interessante fænomener.
Det mest opsigtsvækkende er nok planeterne: I anden halvdel af januar 2025 vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Venus, Mars, Jupiter og Saturn vil være samlet på himlen efter solnedgang.
Særligt står Saturn og Venus lige ved siden af hinanden 16.-20. januar. Og hvis vejret samarbejder, giver januar god mulighed for ved selvsyn at se, hvordan planeterne flytter sig langsomt hen over himlen.
De nærmeste planeter flytter sig hurtigst og dem længere ude langsommere. Planeternes bevægelse er som bekendt en oldgammel observation - ordet 'planet’ kommer af det græske 'planetes' (omvandrende) afledt af 'planan' (flakke om).
\ Kig op: Din månedlige guide til stjernehimlen
I begyndelsen af hver måned kan du her på Videnskab.dk læse en ny artikel i serien Kig op, der giver overblik over højdepunkterne på den kommende måneds stjernehimmel.
Artiklerne skrives på skift af forskere og stjerneformidlere fra Syddansk Universitet, Ole Rømer Observatoriet på Aarhus Universitet og Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Astronomerne håndplukker de allermest spændende begivenheder på himlen, krydrer med interessante fakta og fascinerende historier, og så guider de naturligvis til, hvordan du kan se det meste med det blotte øje eller en kikkert.
Du vil hver måned også kunne læse om tidspunkterne for solopgang og solnedgang, nymåne og fuldmåne, samt hvor på himlen du kan se planeterne.
I denne måned føres pennen af Johan Fynbo, der er ph.d., astrofysiker og professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev om rummet, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af de næste artikler i Kig op-serien!
De første dage af januar er også særlige, fordi Jorden her er nærmest Solen.
Når Solen er tættest på Jorden i starten af januar er afstanden 147.1 million kilometer, mens den er 152.1 millioner kilometer væk, når den er fjernest om sommeren på den nordlige halvkugle.
Det betyder, at indstrålingen af solenergi på hele jordoverfladen er syv procent højere, når det er vinter på den nordlige halvkugle, sammenlignet med når det er vinter på den sydlige halvkugle.
Det må være en af de mange faktorer, der bestemmer klimaet på Jorden (sammen med havstrømme, kontinenternes placering, Jordens rotationsakse og så videre).
Jorden bevæger sig også en smule hurtigere rundt om Solen I starten af januar (det er det 'Keplers anden lov' handler om).
Højdepunkter på januarhimlen
I januar er flere interessante objekter også synlige på himlen:
Andromeda-galaksen (M31)
Den nærmeste spiralgalakse til Mælkevejen og det fjerneste objekt synligt med det blotte øje. Den kan bedst observeres på en mørk, klar nat (altså I starten af januar og sidst i januar, når vi er tæt på nymåne).
Oriontågen (M42)
En lysende stjernetåge i Orion-konstellationen, synlig som en diffus plet under Orions bælte. Et imponerende syn gennem en kikkert eller teleskop. Det kan du læse mere om her.
Syvstjernen (Plejaderne, M45)
En åben stjernehob i Tyren, let genkendelig og synlig for det blotte øje. Syvstjernen blev også beskrevet i Kig Op-artiklen for december måned.
Hyaderne
Hydarne står også I stjernebilledet Tyren – ikke langt fra Plejaderne. Lige som Plejaderne er Hyaderne en åben stjernehob. Den kan genkendes som et V med en klar rød stjerne på den ene arm.
Den røde stjerne hedder Aldebaran som betyder 'Den der (for)følger'. Den følger efter Plejaderne og er ikke en del af Hyaderne, men er tættere på os end stjernerne i Hyaderne.
Herkules-kuglehoben (M13)
En af de mest lysstærke kuglehobe på den nordlige halvkugle, synlig gennem teleskop. Den står selvsagt I stjernebilledet Herkules.
Kuglehobe er nogle meget fascinerende objekter. De består af hundredetusindevis af meget gamle stjerner – oftest mere end ti milliarder år gamle. De fleste befinder sig I det man kalder Mælkevejens halo – en stor sfærisk fordeling af stjerner med en udstrækning (radius) på mere end 100.000 lysår.
De må være dannet i Mælkevejens tidligste tider, eller endda inden Mælkevejen var dannet I en række mindre galakser som siden hen ved sammensmeltning blev til Mælkevejen.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
