Der er ingen store begivenheder i februar, såsom formørkelser eller meteorsværme.
Til gengæld er himlen stadig mørk, og det giver en god mulighed for at lære stjernerne at kende.
Man kan begynde med de mest kendte af vinterhimlens stjernebilleder som Orion og Tvillingerne med stjernerne Castor og Pollux.
Nær disse to stjernebilleder finder vi Tyren med den klare, røde stjerne Aldebaran og ved siden af den Syvstjernen.
Alt, hvad der kræves, er et drejbart stjernekort og/eller et astronomisk program på mobiltelefonen. (Læs flere gode tips til stjernekiggere i boksen under artiklen)
Venus kan ses på morgenhimlen, men den kommer gradvist tættere på Solen, og desuden taber den en smule i lysstyrke
Også Jupiter og Saturn er på morgenhimlen, mens Mars kan ses på aftenhimlen.
\ Serien Kig op!
'Kig op!' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste begivenheder på himlen og i rummet.
Nogle af disse begivenheder vil blive uddybet i selvstændige artikler, som bringes i løbet af måneden.
Tre små begivenheder i februar
Konkret kan vi nævne tre mindre astronomiske begivenheder, der finder sted i februar:
- Lørdag 2. februar: 07.20 står Saturn kun 0,2o nord for Månen
- Torsdag 14. februar: Om morgenen står den klare stjerne Aldebaran meget tæt på Månen
- Onsdag 27. februar: Om morgenen ses Jupiter tæt på Månen
LÆS OGSÅ: Geminiderne er over os: Gå ikke glip af årets største meteorsværm
Når man betragter stjernehimlen, er det i øvrigt nærliggende at forestille sig, at de stjerner, vi ser på himlen, nok befinder sig i Solens nabolag.
Det overraskende svar på dette spørgsmål giver vi i en kommende artikel på Videnskab.dk.
Følg rumstationens bane på himlen
Der er dog andet at se på himlen end stjerner og planeter. Den internationale rumstation, ISS, er jo stor, og den kan ses som en klar stjerne, når den bevæger sig hen over himlen fra vest mod øst.
Hvis man gerne vil vide, hvornår rumstationen er på himlen, kan man gå ind på sitet her.
Her er det muligt at vælge den by, som ligger nærmest, hvor man bor.
LÆS OGSÅ: ISS fylder 20: Sådan begyndte verdens største rumprojekt
Rumfarten har været ramt af Trumps nedlukning
På grund af nedlukningen af dele af den amerikanske regering har rumfarten i USA fået en vanskelig start.
Nedlukningen har varet fra 22. december til 25. januar, og hvis der ikke inden midten af februar er opnået enighed om budgettet, overvejer præsident Trump en fornyet nedlukning.
I de fem uger under nedlukningen har hovedparten af de ansatte i NASA været sendt hjem.
Der er nogle få, som har fået besked på at arbejde uden løn, fordi man ikke kan undvære dem. Det gælder således dem, der varetager kontakten til den internationale rumstation.
Der indsamles også stadig data fra rumsonder og satellitter, men der er problemer med at få dem analyseret.
Det er også et problem, at NASA’s forskere ikke har kunnet deltage i kongresser og møder, hvor man præsenterer og udveksler forskningsresultater.
Nok er SpaceX et privat firma, men de er afhængige af NASA, som har ansvaret for Cape Canaveral, sporingsstationer mv.
LÆS OGSÅ: Trump vil ændre rumprogrammet
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Flere opsendelser er blevet udskudt
Det er svært at sige præcist, hvor stor en betydning nedlukningen af NASA har haft, men SpaceX har udsat opsendelsen af to Falcon9-raketter med mere end en måned.
Det drejer sig om den Israelske månesonde Beresheet, som på hebraisk betyder ’I begyndelsen’ som er udsat fra januar til tidligst 19. februar.
Det gælder også den første opsendelse af Dragon 2-rumskibet, hvor samarbejdet med NASA er særligt tæt, fordi det drejer sig om den første prøveflyvning af den type rumskibe, som senere i år skal sende astronauter op til rumstationen, ISS.
Uden forbindelse med NASA er den Indiske månesonde Chandrayaan 2 blevet udsat til marts. Det er måske ikke så overraskende, for det er et meget ambitiøst projekt med landsætning af en rover på Månen – dog ikke på bagsiden.
LÆS OGSÅ: Kineserne besøger Månens bagside
Glæd dig til tre rumfartsbegivenheder i februar
Alligevel er der da tre begivenheder at se frem til i den kommende måned:
- Opsendelsen af de første Internet-satellitter fra firmaet OneWeb. Det er begyndelsen på et system af mindst 900 satellitter, der med tiden vil gøre det muligt at flytte al kommunikation via nettet ud i rummet. SpaceX vil følge efter med et lignende, men større system på over 4.000 satellitter.
- Den japanske rumsonde Hayabusa 2, der for tiden kredser om asteroiden Ryugo, vil 18. februar søge at indsamle prøver af asteroiden og derefter bringe dem tilbage til Jorden.
- Russerne vil 28. februar eller 1. marts opsende et Soyuz-rumskib med tre astronauter til ISS. Det er en ny chance for to af astronauterne, Nick Hague og Aleksey Ovchinin. De blev nemlig tvunget til en hurtig nødlanding 11. oktober, da deres raket svigtede kort efter opsendelsen. Den tredje er den amerikanske astronaut Christina Koch.
Det er muligt, at de nye internet-satellitter vil give anledning til en diskussion som den, vi for tiden har om at anvende det kinesiske firma Huawei, til at opbygge den danske IT-infrastruktur.
Vil vi overlade den globale internet-kommunikation til nogle få store firmaer, der i princippet kan lukke for det globale internet?
LÆS OGSÅ: Vil Trumps 'Space Force' føre til krig i rummet?
LÆS OGSÅ: Hvor forsvinder meteorerne hen, når de brænder op i atmosfæren?
LÆS OGSÅ: Kan man standse en asteroide med kurs mod Jorden?
\ Gode tips til stjernekiggere
Selv om vejret er godt, og der er mange stjerneskud på himlen, kommer de normalt ikke i en jævn strøm.
Der kan sagtens være adskillige minutter, hvor man ikke ser noget, og heldige øjeblikke hvor der kommer flere på bare et minut.
- Tjek vejrudsigten: Hvis der er overskyet, er chancen for at se stjerneskud lig nul. Tjek også, hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud, når Månen ikke er på himlen.
- Find et mørkt sted: Tag ud af byen, hvor lysforureningen er minimal.
- Husk varmt tøj og gerne et tæppe: Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
- Læg dig ned på ryggen: På den måde har du en større del af himlen i dit synsfelt og dermed større chance for at se et stjerneskud.
