Kæmpe to-do-liste: Andreas Mogensen skal udføre alle forsøg trods forkortet ophold

Det er egentlig en såkaldt taxi-mission, Andreas Mogensen er i gang med at udføre i rummet.

Hans primære opgave har været at transportere et nyt Sojuz-rumskib op til to andre astronauter, der er halvvejs igennem en et år lang mission på Den Internationale Rumstation (ISS).

Varmepumperne i deres eget Sojuz-rumskib er kun bygget til at være i rummet i lidt over et halvt år, og derfor har de brug for et frisk rumskib til deres hjemrejse om seks måneder.

Det har Andreas Mogensen nu leveret, men han nøjes ikke med at være chauffør.

Se hele hans to-do-liste i bunden af artiklen eller i galleriet foroven.

ESA: Vi forsøger med alle de planlagte eksperimenter

Andreas Mogensens arbejdsgiver, Den Europæiske Rumorganisation (ESA), havde på forhånd sammensat et usædvanligt tætpakket arbejdsprogram fyldt med videnskabelige opgaver, som han skulle udføre i det vægtløse laboratorium.

Men da Andreas Mogensens rejse op til rumstationen blev 2 dage længere end først planlagt, blev hans ophold deroppe forkortet fra 10 til 8 dage. Det fik for en ugen siden ESA til at meddele, at hele tidsplanen skulle laves om, og at man »utvivlsomt« blev nødt til at droppe eksperimenter.

Nu er brikkerne imidlertid ved at falde på plads i programplanlæggernes puslespil. ESA offentliggør kun den nye tidsplan én dag ad gangen, men over for Videnskab.dk fortæller Andreas Mogensens pressetalsdame, Rosita Suenson, at Andreas Mogensen trods det forkortede ophold alligevel kommer til at have fuldt videnskabeligt program.

»I princippet kommer vi til at forsøge at få alle de planlagte eksperimenter med. Nogle af dem bliver måske med lidt flere begrænsninger,« skriver Rosita Suenson fra ESA i en e-mail.

Andreas skal arbejde hårdest

Det tætpakkede program betyder, at Andreas Mogensen kommer til at arbejde hårdere end de øvrige astronauter, der for de flestes vedkommende opholder sig på rumstationen i et halvt til et helt år. De arbejder 8 timer dagligt og har fri i weekenden. Det får Andreas Mogensen ikke.

»For mig bliver det lidt anderledes, fordi jeg kun skal være deroppe i 10 dage, så jeg får mange flere aktiviteter i løbet af sådan en dag, fordi ESA mener, at jeg sagtens kan arbejde mere end de normale 8 timer,« sagde Andreas Mogensen, inden det blev afgjort, at opholdet kun bliver på 8 dage.

Rosita Suensen ved ikke præcis, hvor lang tid Andreas Mogensen kommer til at arbejde, men det bliver »helt sikkert mere end 8 timer hver dag«, fortæller hun.

»Vi er forskernes øjne og hænder i rummet«

Selvom Andreas Mogensen er uddannet forsker – han har en ph.d.-grad i styring, kontrol og navigation af rumfartøjer – er det ikke hans egne eksperimenter, han skal udføre.

»Meget af det, vi laver på rumstationen, er laborant- eller tekniker-arbejde. Det er forskerne på Jorden, der udvikler eksperimenter, og som laver den rigtige forskning. Vi er deres øjne og hænder i rummet,« forklarede Andreas Mogensen inden opsendelsen.

Han får astronautarbejdet til at lyde meget simpelt.

»Mange af de eksperimenter, vi laver, kommer derop i en boks, og så skal vi stille det op, tænde for det og overvåge det. Hvis noget går galt, kan vi reparere det, og så pakker vi det ellers sammen, når vi er færdige,« sagde Andreas Mogensen.

Andreas har øvet sig i månedsvis

Den danske astronaut har dog brugt flere måneder forud for missionen på at lære at udføre alle eksperimenterne.

»Forskerne, i samarbejde med ingeniørerne, udvikler både det rigtige hardware, der sendes op i rummet, og så laver de typisk også en træningsmodel, som de sender til os. Vi har trænere, der bliver uddannet og får et meget mere dybdegående kendskab til eksperimentet, og så træner de så os i det,« forklarede han.

En del af eksperimenterne er af fysiologisk karakter, hvor Andreas selv lægger krop til. Andre forsøg går ud på at afprøve ny teknologi, og han kommer også til at løse en række tekniske opgaver.

Her er hele Andreas Mogensens videnskabelige to-do-liste:

Andreas som forsøgskanin

• Hovedpine: Hver dag skal Andreas indtaste på en computer, om han har haft hovedpine. Det har astronauter nemlig oftere i rummet end på Jorden, og logbogen kan vise, om der er et mønster i, hvornår hovedpinen opstår. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
  
• Trådløs pulsmåler: På rumstationens kondicykel skal Andreas teste en ny, danskudviklet pulsmåler, der er uden bevægelseshæmmende kabler. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
  
• Smagsprøvning: Andreas har medbragt en særlig snack, som han skal smagsprøve. Snacken er lavet af blandt andet alger, og målet er at kunne lave den i rummet. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
  
• Muskelstyrke: Som den første skal Andreas afprøve et nyt tortur-lignende redskab til at måle, hvor meget myskelstyrken falder, når kroppen er i vægtløs tilstand. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
  
• Muskelvævsprøver: Før og efter rumturen skal Andreas have foretaget en biopsi af skeletmuskler dybt inde i læggen for at studere, hvordan cellerne kommunikerer i vægtløshed. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
  
• Hjerneskanninger: Ligesom med muskelvævsprøverne skal Andreas undersøges både før og efter missionen for forandringer i hjernen i en avanceret MR-skanner. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
  
• Huddragt: Mens Andreas er ombord på ISS, skal han være iført en tætsiddende dragt kaldet SkinSuit. Dragten skal presse rygsøjlen sammen på samme måde, som tyngdekraften gør her på Jorden. Uden sådan en dragt risikerer astronauterne at blive op til syv centimeter højere under ophold i rummet, og det kan føre til smerter i ryggen. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)

Andreas som laborant

• Vandrensning: Tis bliver allerede nu til drikkevand på ISS, men måske kan det gøres smartere med et dansk vandrensningssystem, som Andreas skal rense tre poser spildevand med. Systemet gør brug af aquaporin-molekyler, der kaldes naturens eget vandfilter. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
  
• Endothelceller: Andreas har medbragt en kasse med 24 små beholdere fyldt med såkaldte endothelceller – det er celler, der dækker indersiden af blodkarrene i menneskekroppen. En anden astronaut passer dog cellerne, mens Andreas er deroppe, men den danske astronaut tager dem med hjem igen, så forskerne kan se, hvordan cellerne reagerer på vægtløshed. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
  
• Mikroorganismer: Han har også taget rør fyldt med bakterier med. De kan måske bruges til at skabe et økosystem i en boks, så man i fremtiden kan dyrke råvarer i et rumskib. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
  
• DR’s eksperimenter: En gymnasieelev fra Aarhus og fem skolelever fra Farum har vundet DR’s konkurrence om få udført deres eksperimenter i rummet. Andreas skal i begge forsøg undersøge, hvad der sker med objekter, hvis de kommer ind i en vandboble i vægtløshed. (Læs mere: dr.dk)

Andreas som tekniker

• 3D-instruktioner: Ved hjælp af et 3D-træningsprogram på en iPad skal Andreas lære at udføre et forsøg, som han ikke har øvet sig på før. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
  
• Mini-satellit: En dansk virksomhed har udviklet en såkaldt CubeSat, som Andreas muligvis skal sende i kredskøb om Jorden. Studerende fra Aalborg har også fået sendt en CubeSat op til ISS, men den kommer en anden astronaut til at udsende på et senere tidspunkt. (Læs mere: Videnskab.dk / Rumrejsen.dk / ESA)
  
• Fjernstyring af robotter: Tre robotkøretøjer står klar i Holland til at blive styret af Andreas fra ISS. Den ene styres med et særligt joystick, der lader Andreas føle, når dens gribearm møder modstand. Det skal gøre forskerne klogere på, hvordan man kan styre eksempelvis en Mars-rover fra et rumskib. (Læs mere: Rumrejsen.dk / Rumrejsen.dk / ESA)
  
• Google-briller: Andreas Mogensen skal teste Google-briller og et webcam monteret på hovedet, så kollegaerne på Jorden kan følge eksperimenterne live via video fra Andreas’ synspunkt, og de kan give ham instruktioner direkte i brillen. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
  
• Stråling: I sin last har Andreas også et apparat til at måle strålingsniveauet, der er meget højere i ISS end her på Jorden under den beskyttende atmosfære. Apparatet har været tændt under hele turen og skal ligge i Columbus-laboratoriet, indtil Andreas tager det med hjem igen. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
  
• Kalender: Andreas skal via en webbrower på en computer afprøve et interaktivt planlægningsværktøj, som kan gøre det nemmere for astronauterne og kontrolcentrene at holde styr på tidsplanen. (Læs mere: ESA)
  
• Kæmpelyn: På vegne af danske forskere skal Andreas tage billeder af de lyn, der er over tordenskyer – såkaldte kæmpelyn eller røde feer. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
  
• Overvågning af skibe: Mens rumstationen suser hen over Jorden, identificerer den mere end 22.000 skibe om dagen med et system kaldet Vessel-ID, som Andreas kommer til at arbejde med. (Læs mere: ESA)
  
• Solen: Andreas skal desuden arbejde med ESA’s SOLAR-instrument, der måler Solens elektromagnetiske stråling. (Læs mere: ESA)

Følg arbejdet løbende på Videnskab.dk

Udover de videnskabelige opgaver har Andreas Mogensen en række PR-forpligtelser. Til gengæld slipper han for husholdningsarbejde og for at motionere – det får han ikke tid til.

På Videnskab.dk kan du læse mere om de forsøg, som danske universiteter og virksomheder er indblandet i, i artiklen ‘Andreas Mogensen rykker dansk forskning ud i rummet‘.

Desuden kan du løbende følge med i Andreas’ arbejde i artiklen ‘Nyt fra ISS‘, der bliver opdateret hver dag under missionen.

Andreas i landsholdstrøjen har allerede gennemført forsøget med at omdanne urin til drikkevand ved hjælp af et dansk filter. (Foto: Andreas Mogensens Twitter-profil)

Kæmpelyn: På vegne af danske forskere skal Andreas tage billeder af de lyn, der er over tordenskyer – såkaldte kæmpelyn eller røde feer. (Foto: NASA)

Muskelstyrke: Som den første skal Andreas afprøve et nyt tortur-lignende redskab til at måle, hvor meget myskelstyrken falder, når kroppen er i vægtløs tilstand. (Foto: ESA–J. Harrod)

Huddragt: Mens Andreas er ombord på ISS, skal han være iført en tætsiddende dragt kaldet SkinSuit. Dragten skal presse rygsøjlen sammen på samme måde, som tyngdekraften gør her på Jorden. Uden sådan en dragt risikerer astronauterne at blive op til syv centimeter højere under ophold i rummet, og det kan føre til smerter i ryggen. (Foto: ESA)

Vandrensning: Tis bliver allerede nu til drikkevand på ISS, men måske kan det gøres smartere med et dansk vandrensningssystem, som Andreas skal rense tre poser spildevand med. Systemet gør brug af aquaporin-molekyler, der kaldes naturens eget vandfilter. (Foto: Aquaporin Space Alliance)

Google-briller: Andreas Mogensen skal teste Google-briller og et webcam monteret på hovedet, så kollegaerne på Jorden kan følge eksperimenterne live via video fra Andreas’ synspunkt, og de kan give ham instruktioner direkte i brillen. (Foto: ESA–J. Harrod)

Trådløs pulsmåler: På rumstationens kondicykel skal Andreas teste en ny, danskudviklet pulsmåler, der er uden bevægelseshæmmende kabler. (Foto: Danish Aerospace Company)

3D-instruktioner: Ved hjælp af et 3D-træningsprogram på en iPad skal Andreas lære at udføre et forsøg, som han ikke har øvet sig på før. (Foto: ESA)

DR’s eksperimenter: En gymnasieelev fra Aarhus og fem skolelever fra Farum har vundet DR’s konkurrence om få udført deres eksperimenter i rummet. Andreas skal i begge forsøg undersøge, hvad der sker med objekter, hvis de kommer ind i en vandboble i vægtløshed. (Screenshot fra DR video)

Muskelvævsprøver: Før og efter rumturen skal Andreas have foretaget en biopsi af skeletmuskler dybt inde i læggen for at studere, hvordan cellerne kommunikerer i vægtløshed. Billedet her er af en lægmuskel taget med skanningsteknikkel konfokal mikroskopi (Foto: Charité)

Smagsprøvning: Andreas har medbragt en særlig snack, som han skal smagsprøve. Snacken er lavet af blandt andet alger, og målet er at kunne lave den i rummet. (Foto: ESA)

Mikroorganismer: Han har også taget rør fyldt med bakterier med. De kan måske bruges til at skabe et økosystem i en boks, så man i fremtiden kan dyrke råvarer i et rumskib. Dette er et mikroskopbillede af bakterien Spirulina (Foto: ESA)

Stråling: I sin last har Andreas også et apparat til at måle strålingsniveauet, der er meget højere i ISS end her på Jorden under den beskyttende atmosfære. Apparatet har været tændt under hele turen og skal ligge i Columbus-laboratoriet, indtil Andreas tager det med hjem igen. (Foto: ESA)

Hjerneskanninger: Ligesom med muskelvævsprøverne skal Andreas undersøges både før og efter missionen for forandringer i hjernen i en avanceret MR-skanner. (Foto: University of Antwerpen)

Solen: Andreas skal desuden arbejde med ESA’s SOLAR-instrument, der måler Solens elektromagnetiske stråling. (Foto: ESA)

Fjernstyring af robotter: Tre robotkøretøjer står klar i Holland til at blive styret af Andreas fra ISS. Den ene styres med et særligt joystick, der lader Andreas føle, når dens gribearm møder modstand. Det skal gøre forskerne klogere på, hvordan man kan styre eksempelvis en Mars-rover fra et rumskib. (Foto: ESA)

Endothelceller: Andreas har medbragt en kasse med 24 små beholdere fyldt med såkaldte endothelceller – det er celler, der dækker indersiden af blodkarrene i menneskekroppen. En anden astronaut passer dog cellerne, mens Andreas er deroppe, men den danske astronaut tager dem med hjem igen, så forskerne kan se, hvordan cellerne reagerer på vægtløshed. Her er det Samantha Cristoforetti med samme type boks tidligere på året. (Foto: ESA/NASA)

Overvågning af skibe: Mens rumstationen suser hen over Jorden, identificerer den mere end 22.000 skibe om dagen med et system kaldet Vessel-ID, som Andreas kommer til at arbejde med. (Foto: Maersk Line)

Mini-satellit: En dansk virksomhed har udviklet en såkaldt CubeSat på 10x10x30 centimeter, som Andreas muligvis skal sende i kredskøb om Jorden. Studerende fra Aalborg har også fået sendt en CubeSat op til ISS, men den kommer en anden astronaut til at udsende på et senere tidspunkt. (Foto: GomSpace)

Hovedpine: Hver dag skal Andreas indtaste på en computer, om han har haft hovedpine. Det har astronauter nemlig oftere i rummet end på Jorden, og logbogen kan vise, om der er et mønster i, hvornår hovedpinen opstår. Han begyndte allerede at udfylde spørgeskemaet på vej op i rumskibet med papir og pen. (Foto: ESA)

Taxi-mission: Hans primære opgave har været at transportere et nyt Sojuz-rumskib op til to andre astronauter, der er halvvejs igennem en et år lang mission på Den Internationale Rumstation (ISS). Varmepumperne i deres eget Sojuz-rumskib er kun bygget til at være i rummet i lidt over et halvt år, og derfor har de brug for et frisk rumskib til deres hjemrejse om seks måneder. Billedet her viser det øjeblik, hvor Andreas Mogensen leverede rumskibet. (Foto: Scott Kelly/NASA)

1 / 21