Ærgerlig dansk astronaut: Jeg må formentlig droppe eksperimenter
Andreas Mogensens ophold på Den Internationale Rumstation bliver forkortet med to dage, da turen derop bliver længere end først beregnet. Det betyder sandsynligvis, at han ikke når at gennemføre alle de planlagte forsøg.

Andreas Mogensen ved udmærket, at det bliver trangt i Sojuz-rumskibet under den to dage lange tur til ISS. Han har nemlig i timevis siddet sammenkrøbet i Sojuz-simulatoren i Star City ved Moskva som på dette billede. (Foto: Gagarin Cosmonaut Training Center)

Andreas Mogensen ved udmærket, at det bliver trangt i Sojuz-rumskibet under den to dage lange tur til ISS. Han har nemlig i timevis siddet sammenkrøbet i Sojuz-simulatoren i Star City ved Moskva som på dette billede. (Foto: Gagarin Cosmonaut Training Center)
Partner Ud i rummet - Historie, drømme og virkelighed

2015 blev året, hvor Danmark fik sin første astronaut i skikkelse af Andreas Mogensen. Hans mission til den internatio

Det er en lidt skuffet Andreas Mogensen, der lige nu er i karantæne i Bajkonur-rumbasen i Kasakhstan, hvor han sammen med to kosmonauter venter på at blive sendt ud i rummet onsdag 2. september.

I går fik den danske astronaut nemlig meldingen om, at hans rejse op til Den Internationale Rumstation (ISS) bliver to dage længere end først beregnet, så han først når frem 4. september.

»Det er selvfølgelig ærgerligt, for det betyder, at jeg formentlig kun får 8 dage på rumstationen i stedet for 10. Det får desværre den konsekvens, at jeg kommer til at skære ned på de mange videnskabelige eksperimenter, jeg skal udføre deroppe. Med mindre at landingstidspunktet bliver skubbet,« siger Andreas Mogensen til Berlingske.

Ifølge Andreas Mogensens pressetalsdame, Rosita Suenson fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA), er hjemrejsen fortsat fastlagt til 12. september.

Opdatering kl. 11.49: ESA bekræfter nu, at opholdet på rumstationen forkortes fra 10 til 8 dage, og at nogle forsøg utvivlsomt bliver droppet. Se nederst i artiklen.

34 gange rundt om Jorden for at nå frem

Rejsen op til ISS er blevet forlænget, da rumstationen er i et højere kredsløb om Jorden end planlagt, fordi man i al hast var nødt til at løfte rumstationen i juli for at undgå en kollision med rumskrot.

Den højere bane gør det umuligt at nå op i det russiske Sojuz-rumskib via den hurtige rute, der kun kræver fire ture rundt om Jorden, og som blot varer 6 timer.

I stedet er astronauterne nødt til at benytte den traditionelle rute, hvor rumskibet farer rundt om Jorden 34 gange, inden det indhenter rumstationen. Det tager lidt over 2 døgn, og det forventes derfor, at Andreas Mogensen først ankommer til ISS fredag 4. september klokken 9.42 om morgenen dansk tid.

En klaustrofobisk oplevelse

Fakta

To ruter til ISS Todages-ruten er den traditionelle måde at rejse til ISS på med det russiske Soyuz-rumskib, og den kræver, at rumskibet flyver 34 gange rundt om Jorden, før det har indhentet rumstationen. Hurtigruten på 6 timer blev for første gang taget i brug af astronauter i 2013, og den kræver blot 4 ture rundt om Jorden for at nå frem.

Opsendelsen bliver en noget klaustrofobisk oplevelse for astronauterne. De første 3 timer sidder de fastklemt i deres sæder i rumskibets lille opsendelsesmodul. Derefter kan de tage rumdragten af, strække benene og smutte om i beboelsesmodulet bagved, hvor der er et lille køkken og et toilet.

Beboelsesmodulet er dog heller ikke ret stort - der er blot plads til 2 astronauter ad gangen. Hvis én skal på toilettet, skal de øvrige astronauter gå over i opsendelsesmodulet, men det er bedst helt at lade være med at bruge det, da det let kan komme til at lugte i rumskibet, siger Andreas Mogensen.

Det vil også blive ret svært at falde i søvn på turen, da Sojuz roterer hurtigt rundt om sig selv, hvilket man kan blive ret ør i hovedet af, fortæller den danske astronaut til Berlingske.

Hvilke eksperimenter bliver droppet?

Når Andreas Mogensen efter 51 timers rejse når op til ISS, får han travlt med at vænne sig til vægtløsheden og komme i gang med at arbejde. Hans program var nemlig i forvejen udsædvanligt tæt pakket med videnskabelige opgaver, og med 2 arbejdsdage mindre bliver det formentlig umuligt at nå det hele.

ESA overvejer derfor nu, hvilke eksperimenter der eventuelt bliver droppet eller skåret ned på.

Opdatering 27. august kl. 11.49: ESA bekræfter på deres blog om Andreas Mogensens mission, at hjemrejsen ikke bliver skubbet, og at opholdet på rumstationen derfor skæres fra 10 til 8 dage.

»For Andreas Mogensen og Iriss-missionens planlæggere fører det kortere ophold på Den Internationale Rumstation til en betydelig omplanlægning af hans tid og eksperimenter. Nogle eksperimenter vil uden tvivl blive nødt til at blive overladt til andre astronauter, som må gennemføre dem på et senere tidspunkt. Holdet bag missionen vil arbejde igennem weekenden for at få brikkerne i det nye planlægnings-puslespil til at falde på plads,« skriver ESA.

Du kan læse om de danske eksperimenter, som Andreas Mogensen efter planen skal - eller skulle - udføre, i artiklen 'Andreas Mogensen rykker dansk forskning ud i rummet'.

Andreas Mogensen - den første dansker i rummet

2. september 2015 bliver Andreas Mogensen den første dansker i rummet, når han bliver sendt af sted på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS.

Han er gået gennem mange prøvelser på sin vej til at blive astronaut, og på rumstationen kommer han til at arbejde intenst som både forsker og forsøgskanin, når han skal udføre en lang række eksperimenter i vægtløs tilstand.

På Videnskab.dk og Rumrejsen.dk kan du løbende læse om forberedelserne, dagligdagen på rumstationen og alle de videnskabelige forsøg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker