To danskbyggede satellitter bliver onsdag eftermiddag løftet ud i rummet.
Målet for satellitterne er i første omgang Den Internationale Rumstation (ISS), og efter et ophold på rumstationen vil de danske mini-satellitter blive sendt ud i deres eget kredsløb rundt om Jorden.
»Det er meget spændende. Vi kommer til at sidde spændt og se på, at de bliver sendt afsted,« siger Jesper Abildgaard Larsen, som er lektor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet og har været projektleder for fremstillingen af den ene satellit.
Satellitterne er i øjeblikket pakket sirligt ned og ligger og venter på at blive sendt op til Den Internationale Rumstation med et japansk forsyningsfartøj.
Dansk astronaut skal slippe dem fri
Efter planen skal den danske astronaut Andreas Mogensen sørge for, at satellitterne bliver sluppet fri, når han til september drager ud som den første dansker i rummet.
»De bliver sendt op til rumstationen, og her skal jeg installere dem på en opsætningsplade. Derefter sender vi dem igennem en luftsluse ud på ydersiden af rumstationen. Her tager en robotarm fat i dem, og så bliver de sendt i kredsløb,« fortæller astronauten Andreas Mogensen.
Den ene af de danske satellitter er bygget af den nordjyske rumfartsvirksomhed GomSpace, mens den anden er bygget af ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet.
Som en del af undervisningen på universitetet har de studerende været med til at udvikle og designe satellitten, og i deres fritid har de bygget løs på den lille firkantede satellit.
»Det er jo en rigtig, rigtig god mulighed for de studerende at tage den teoretiske viden, de får i klasseværelset, og anvende den til at bygge noget praktisk. For det er jo tit det, som godt kan mangle på et studie. Du får en masse teoretisk viden, men det er ikke det samme som at skulle bygge noget, der virker,« mener Andreas Mogensen.
Studerende testede satellit hos ESA
En gruppe af de studerende har blandt andet tilbragt et par uger i den europæiske rumfartsorganisation ESA's laboratorium i Holland for at teste deres satellit. Dermed burde mini-fartøjet være klar til at gøre sit indtog i rummet.
»I ESAs testfacilitet kan man simulere de rystelser, som sker under opsendelsen og afprøve, hvordan satellitten klarer sig i vakuum og ved de temperaturer, den vil opleve i rummet.«
AAUSAT5 er en satellit bygget, udtænkt og testet af studerende fra Institut for Elektroniske systemer på Aalborg Universitet (AAU). Satellitten måler 10x10x10 centimeter og vejer cirka 800 gram. Den får til opdage at overvåge skibstrafikken på Jorden ved hjælp af såkaldte AIS-signaler, som større skibe udsender for at kommunikere med havne og med hinanden. AAUSAT5 skal sendes i kredsløb om Jorden i en højde af 400 kilometer. Tidligere satellitter, som studerende fra AAU har fået sendt ud i rummet (i 2003, 2008 og 2013) har været sendt op med raketter og sluppet løs i 800 kilometers højde. AAUSAT5 kommer til at virke i cirka et halvt år, før den falder ’ned’. Det vil sige, at den er fordampet i Jordens atmosfære, når den når ned i 70-100 kilometers højde. I begyndelsen af 2016 opsender AAU-studerende endnu en minisatellit, som skal overvåge flytrafikken ved Grønland. Kilde: Jesper Abildgaard Larsen
»Så de studerende har brugt et par uger sammen med ESAs eksperter for at teste, at satellitten opfylder alle de krav, ESA normalt stiller til satellitter,« fortæller Jesper Abildgaard Larsen, der sammen med lektor Jens Dalsgaard Nielsen er projektleder for AAU Student Space, som rumfartsaktiviteterne hører under.
Det er fjerde gang, at studerende fra Aalborg Universitet får sendt en af deres satellitter ud i rummet. De tidligere satellitter blev sendt af sted med raketter i 2003, 2008 og 2013, og alle universitetets satellitter er af typen CubeSat – det vil sige en lille, firkantet satellit (læs mere i artiklen Små satellitter kan skabe kaos i rummet).
Overvåger skibstrafikken
Satellitten, som sendes afsted på onsdag, kaldes for AAUSAT5, og måler ikke mere end 10 x 10 x 10 centimeter.
Alligevel er der plads til både solceller, batteri og instrumenter, som gør miniature-satellitten i stand til at overvåge skibstrafikken på store dele af Jorden.
»Den får til opgave at overvåge skibe. Den indeholder en AIS-modtager, som kan detektere signaler fra skibe,« fortæller Jesper Abildgaard Larsen.
Han forklarer, at skibsovervågningen fra rummet skal give myndighederne et overblik over trafikken på havet, særligt i svært tilgængelige områder i farvandene omkring eksempelvis Grønland.
Endnu en satellit skal afsted
AAUSAT5 skal efter planen overvåge skibstrafikken i et bredt bælte, som strækker sig 60 grader nord for ækvator og helt ned til 60 grader syd for ækvator.
Og i begyndelsen af 2016 sender de studerende fra Aalborg Universitet endnu en CubeSat ud i rummet, som vil kunne holde styr på skibstrafikken omkring Grønland og Nordpolen.
»Data fra satellitten vil blive sendt ned til Aalborg Universitet dagligt, og så vil vi sende oplysningerne videre til Søfartsstyrelsen.«
»De danske myndigheder har pligt til at overvåge skibstrafikken, men fordi farvandene omkring Grønland er så store, er den mest effektive og nemme måde at overvåge dem på at gøre det fra rummet,« fortæller Jesper Abildgaard Larsen, som i øjeblikket holder orlov fra Aalborg Universitet for at arbejde for rumfartsvirksomheden GomSpace.
GomSpaces satellit skal se på fly
GomSpace har også fået plads til en af sine små satellitter i det japanske rumfartøj HTV5, som skal fragte forsyninger op til Den Internationale Rumstation på onsdag.
GOMX-3 er en satellit, som er bygget af den nordjyske rumfartsvirksomhed GomSpace. GOM-3 måler 10x10x30 centimeter og skal overvåge den civile flytrafik ved modtagelse af ADS-B signaler fra flyene. Formålet er at blandt andet at forbedre sikkerheden for flytrafikken, skabe mere effektive flyruter og dermed forbedre brændstoføkonomien og nedsætte C02-udledningen. Herudover skal GOM-3 forsøge at udføre højhastighedskommunikation – såkaldt X-båndskommunikation. Den danske astronaut Andreas Mogensen vil formentlig skulle sende både GOM-3 og AAUSAT5 i kredsløb om Jorden, når han igennem 10 dage opholder sig på den internationale rumstation ISS fra 2. september. Kilde: Jesper Abildgaard Larsen
GomSpaces satellit hedder GOMX-3, måler 10 x 10 x 30 centimeter og får ligesom AAUSAT5 strøm fra solpaneler.
Ombord på GomSpace’s satellit sidder samtidig instrumenter, som kan opfange signaler fra fly, og på den måde kan indgå i overvågningen af flytrafikken.
»Fly udsender regelmæssigt et signal med oplysninger om position, hastighed, hvor det er på vej hen og lignende. Signalet er beregnet til at blive opfanget af andre fly og af kontroltårnet på Jorden, men GomSpace vil undersøge, om signalerne også kan modtages fra rummet,« fortæller Jesper Abildgaard Larsen.
Højhastighedskommunikation fra lille satellit
Herudover skal GOMX-3-satellitten også teste, hvorvidt det er muligt at foretage kommunikation med høj hastighed – såkaldt X-båndskommunikation – med en lille satellit.
»De kæmpestore satellitter fra ESA og NASA har lavet den slags kommunikation i mange år, men man har ikke gjort fra lille satellit før. Så GomSpaces satellit skal teste, om det kan lade sig gøre. For bare fem år siden ville man have sagt, at det var umuligt at gøre den slags med så lille en satellit,« siger Jesper Abildgaard Larsen.
Han forklarer, at de små CubeSat-satellitter på flere måder er med til at ændre vilkårene for rumfarten. Ikke mindst fordi der er tale om relativt billigt isenkram, som til trods for sin ringe størrelse er i stand til at udfylde mange af de samme funktioner, som traditionelle satellitter kan.
»En traditionel satellit vejer fra 300 kilo og op til måske 10 tons. Til sammenligning vejer AAUSAT5 cirka 800 gram. Det er vigtigt, for når man skal sende ting ud i rummet er vægten virkelig afgørende for prisen – det koster cirka en kvart million kroner per kilo, man sender ud i rummet. Så CubeSats er på mange måder med til at flytte grænserne for, hvad der kan lade sig gøre,« siger Jesper Abildgaard Larsen.
Sammen med studerende fra Aalborg Universitet vil han følge opsendelsen af de to danskbyggede satellitter, som efter planen skydes afsted onsdag klokken 13.50 – medmindre vejret driller.
Du kan følge opsendelsen live på NASA's online tv-stationer.
Rettelse 14. august kl. 12.07: Det stod tidligere nævnt, at satellitterne efter planen bliver opsendt søndag eftermiddag. Den plan er nu blevet ændret på grund af dårligt vejr. Det nye opsendelsestidspunkt er mandag klokken 14.35 dansk tid, men det kan blive udskudt yderligere.
Rettelse 17. august kl. 9.55: Opsendelsen er igen blevet udskudt. Tidspunktet er nu onsdag klokken 13.50 dansk tid, hvis vejret altså holder.